I sidste uge udkom Producentforeningen med en rapport, der viste en fremgang i omsætning på 13 procent hos de danske reklamefilmsproducenter i 2024.
Hos produktionsselskaberne Bacon og Holy Ravioli kan man nikke genkende til, at 2024 var et skridt i den positive retning i forhold til 2023 – og begge selskaber gik ifølge CVR-registeret fra røde til sorte tal i perioden.
Men selvom Samuel Cantor sidste år kunne præsentere et 2024-regnskab med resultat før skat på 8,4 millioner kroner, mod et minus på en lille million året før, ser han ikke en reklamefilmbranche, hvor det generelt går fremad hvad angår omsætning.
”Når vi har talt med nogle af vores tætteste samarbejdspartnere på bureausiden, har de vurderet, at andelen af deres filmprojekter er dalet med 20-30 procent i 2025. Det er et estimat, vi godt kan læne os ind i, hvorfor den opadgående kurve fra 2024 ikke kommer til at fortsætte ind i 2025,” skriver han til Markedsføring.
Markedsføring har tidligere skrevet om produktionsselskabernes pressede virkelighed i et mærket marked.
Krisen er ikke midlertidig
Ifølge rapporten fra Producentforeningen steg reklamefilmsproducenternes omsætning med lige knap 100 millioner fra 2023 til 2024, og de kom bedre tilbage efter et udfordrende 2023 end både film- og tv-producenterne, hvis situation i rapporten blev kaldt ”historisk vanskelig”.
”Det tyder på, at selskaberne (reklamefilmsselskaberne, red.) har tilpasset deres forretningsmodeller og omkostningsniveau, så de står mere robust rustet fremadrettet,” lød det fra Rasmus Andersen, der er projekt- og analysechef i Producentforeningen, til Markedsføring.
Hos produktionsselskabet Holy Ravioli mener to af stifterne, Morten Peglau og Kristian Ussing, dog ikke, man skal se på udfordringerne i branchen som en midlertidig krise, men mere en langsigtet bevægelse i branchen.
“Markedet har været presset i virkelig mange år,” siger Kristian Ussing.
Overrasker det jer, at de kommercielle reklamefilm-producenter ifølge tallene fra Producentforeningen skulle være kommet tilbage på sporet?
”Ja, det overrasker mig faktisk. For de udfordringer, vi selv har stået med, har været delvist selvforskyldte. Det er ikke fordi, vi har stået uden arbejde – vi er bare gået fra ét højt omsætnings-niveau til et andet, lidt lavere,” siger Kristian Ussing og tilføjer:
”Men vi har hørt fra rigtig mange i branchen, at det har det svært. Der er mange dygtige kolleger, der ikke har job, og mange freelancere, der har haft det rigtig hårdt de senere år.”
”Et ekstremt presset marked”
Morten Peglau pointerer, at man bør kigge på rapporten fra Producentforenings omsætningstal tilbage fra 2017.
”Og så ser man, at omsætningen hopper lidt op og ned med en top i 2022, der nok primært kan tilskrives ”ketchup-effekten” efter Corona. Så det kan godt være, at omsætningen steg med 13 procent fra 2023-2024. Men den faldt altså også 24 procent fra 2022-2023,” siger han og tilføjer:
”Så den har dårligt indhentet halvdelen af det oprindelige tab. Så der er egentlig ikke meget at råbe hurra for.”
Ifølge Kristian Ussing og Morten Peglau arbejder man som danske produktionsselskab fortsat ”i et ekstremt presset marked.”
”Reklamefilmsproduktion er med tiden blevet en lav-margins branche, hvor priserne er presset så langt ned, at det er svært at hive et overskud hjem, hvis man både vil lave kvalitet og opføre sig ordentligt. Det er ikke holdbart i længden,” siger Morten Peglau.
Han og Kristian Ussing er enige om, at det pressede marked har betydet, at man for tiden ser et opgør med de traditionelle produktionsmetoder, samarbejdsformer og selskabs-konstruktioner i branchen.
”Hvor der før i tiden måske kun var én måde at producere på og én type kunde-leverandør samarbejde, ser vi nu en række forskellige scenarier – alt afhængig af projekttype og kunde,” siger Morten Peglau.
”For nu holder vi snuden i sporet”
Da det ikke er udgivet, kan Samuel Cantor ikke udtale sig om Bacons regnskab for 2025 i detaljer.
Men han kalder 2025 for et ”transformationsår” for selskabet.
”Med investeringer i blandt andet nye arbejdsmetoder, talentudvikling og en fiktionsdivision, der nu begynder at have sit eget stabile liv parallelt med vores kommercielle arbejde,” siger han.
Ifølge COO’en har man i Bacon, blandt andet gennem en Nordisk konsolidering, gearet sig til at stå mere robust som organisation. Og man er ”tilfredse og optimistiske” med hensyn til både nutid og fremtid.
”Det en farlig øvelse at gøre sig klog på fremtiden, som landskabet ser ud pt, så for nu holder vi snuden i sporet og er glade for, at året er startet fornuftigt ud,” skriver han.
Har skruet ned for “sjov og spas”
Hos Holy Ravioli har det pressede marked, Ifølge Kristian Ussing, lært selskabet at øge de interne synergier, hvor man mellem projekter for eksempel kan dele produktionsfolk og klippefaciliteter.
”Det handler om at finde nye måder at producere på. Vi har den fordel, at vi har en vis størrelse og volumen, som gør, at vi kan løse opgaver, som nogle af vores konkurrenter ikke kan,” siger han.
Også på kontorniveau har der været oprydning – og man har skåret mere ind til benet. Sociale arrangementer og brancherejser er blevet skåret ned.
“Og vi har skruet ned for awardbudgettet, vi har ikke været i Cannes. De der par hundrede tusinde (kroner, red.) på ”sjov og spas”- dem har vi skruet ned for,” siger Kristian Ussing.
Kan man sige, at I er gået efter mere pragmatiske løsninger i forhold til jeres produktioner?
”Måske snarere er vi begyndt at vende hver en sten i budgettet. Det er ikke særlig sjovt, men det er nødvendigt, hvis man vil holde kvaliteten,” lyder det fra Kristian Ussing.
Fremtiden handler om fleksibilitet
Hos Holy Ravioli handler fremtiden ifølge Kristian Ussing først og fremmest om at være fleksible og fortsat have fokus på færre faste omkostninger.
”Vi ser et marked, hvor budgetterne igen har fået et hak nedad. Men vi kan holde fast i, at vi kommer ud af 2025 med et godt år, fordi vi har skåret til og fundet en mere bæredygtig model.”
I forhold til forventningerne til det kommende år siger Morten Peglau:
”Vi kan ikke se ret langt frem i kalenderen. Men det har vi aldrig kunnet. Det, vi har gjort de sidste par år, er at gå tilbage til en mere fleksibel udgiftsstruktur. Færre kvadratmeter, færre fastansatte – og mulighed for at skrue op og ned.”
”Hvis markedet dykker igen, skal vi kunne reagere hurtigt. Det er klassisk, men nødvendigt,” tilføjer han.
Samtidig betyder opmærksomheden på de faldende produktionsbudgetter, at selskabet laver færre film, end de kunne.
“Vi er blevet meget bedre til at kigge på vores faste omkostninger og acceptere, at hvis økonomien på et projekt ikke hænger sammen, må vi sige nej,” siger Morten Peglau.