Stressforsker advarer: Vi må ikke blive adrenalinjunkier på jobbet

”Det er en branche, efter hvad jeg ved, med mange midlertidige ansættelser og hård konkurrence om stillingerne, og det kan gøre det ekstra vanskeligt at sige til din leder eller kollega, at du ikke kan følge med. Det er meget svært, hvis du også kæmper for at blive forlænget eller genansat,” siger Malene Friis Andersen. 

Sådan siger stressforsker, forfatter og ph.d. Malene Friis Andersen efter Markedsføring har kunnet fortælle, at over 40 procent af marketingansatte i en ny undersøgelse af Business Danmark har været stresset på arbejde minimum en del af tiden det seneste halve år. 

Det tyder ifølge Malene Friis Andersen på, at der er et problem med stress i branchen. 

”Der er en stor gruppe, som føler en form for stress på deres arbejde. Og det skal arbejdsgiverne være meget opmærksomme på. Det er ikke sådan, at de alle skal sendes til psykolog, eller at de alle er på randen af en sygemelding. Men problemerne begynder også, inden det sker,” siger hun. 

Og det stress, som hun påpeger, er ikke kun et problem for de mennesker, der bliver ramt.  

Det er også et samlet problem for en branche, der lever af, at medarbejderne leverer så godt som muligt. 

“Særligt i den her type arbejde, hvor man har brug for sine kreative evner og evner til at prioritere, samarbejde og blive inspireret, er stress en udfordring. Det er både et problem for arbejdsgiverne, men det er også et problem for arbejdstagerne, der leverer dårligere på arbejdet og får en dårligere livskvalitet,” siger hun.

”Derfor er det et problem for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kalder på, at man skaber en kultur, hvor det er muligt at drøfte arbejdspresset, arbejdstempo og kompleksiteten i arbejdet. Hvor du kan sige det højt, hvis du oplever, at arbejdet går ud over din mentale sundhed og kvaliteten af din opgaveløsning,” siger hun. 

Det stiller store krav til ledere at håndtere og nedbringe stressniveauet i branchen, slår hun fast. Det kræver, at ledere tør tale om emnet – og at ledere stiller mere konkrete spørgsmål til deres oplevelse af arbejdsopgaver og af at være på arbejdspladsen. Det er ikke nok at stille spørgsmålet ”alt vel?”, som Malene Friis Andersen oplever, at nogle ledere kan ty til i en for travl hverdag.

”Ledelsen har en vigtig opgave. De skal blive bedre til at stille mere præcise spørgsmål. Hvis du bare spørger, om det går godt, så svarer medarbejderne jo altid ja. Men du får ikke den viden, du har brug for. Du skal stille klare, arbejdsrelaterede spørgsmål. Hvilke opgaver går det godt med, hvor halter det, hvordan kan man som leder hjælpe,” siger hun. 

Men det er ikke kun lederne, der har et ansvar for at opdage, at presset bliver for stort. 

”Og så skal medarbejderne også være modige til at dele de ting, de bøvler med, så det bliver mere legitimt at tale om. Det betyder også, at du som medarbejder skal kalde på den ledelse, du har brug for. At du ikke bare brokker dig over ledelsen eller venter på god ledelse. Det kan synes som en gordisk knude, men i virkeligheden er der mange små handlinger, du kan gøre for at løse problemet,” siger Malene Friis Andersen. 

Malene Friis Andersen understreger, at ledelsen og især den øverste ledelse har det største ansvar for kulturen på arbejdet. Men det er også vigtigt, at medarbejderne får øje på, at de kan være med til at skabe en bedre kultur på arbejdet. 

”Du er som medarbejder ikke prisgivet ledelsen, Du kan også gøre noget for at forme kulturen på din arbejdsplads. Nogle steder kan medarbejderne være med til at opretholde en kultur, hvor stress er lidt for ”svagpissere”, og hvor man siger ting som: ”kan du ikke klare lugten i bageriet, så find et andet sted”, eller ”her vi sidder vi til 19. På en kort dag”. Der skal du være modig nok til at gå imod og sige, hvis det er for meget. Det kan måske endda være en ekstra vigtig opgave i en branche med mange midlertidige ansatte,” siger hun. 

Det kan også være svært at se, hvordan man skal gøre noget ved, at arbejdstempoet i reklame og marketing er højt. Og ifølge Malene Friis Andersen er det også en præmis, man som ansat og som leder skal acceptere, er en del af arbejdslivet i perioder. Men det skal ikke blive den nye normal, at det er sådan hele tiden, siger hun. 

”Vi kan godt tåle en høj arbejdsintensitet i en kortere periode. Og det kan også være fedt. Der er intet galt i, at en kampagne skal leveres, eller en strategi skal udrulles, eller et nyt IT-system skal tages i bruger. Vi ved, det bliver intenst, og en sådan periode kan også give en følelse af at rykke sammen i bussen,” siger hun. 

”Men selv i Tour de France kan de ikke køre uden en hviledag. Og det skal vi have respekt for. Vi kan ikke køre med speederen i bund hele tiden. Du har på en arbejdsplads også brug for restitution. For drøftelser, for læring. Vi har brug for at kunne skifte arbejdsmodus, så vi kan se fremad og vurdere, hvordan man forbereder sig på det næste store ryk. Vi skal også have perioder, hvor vi sikrer, at organisationen eller teamet bliver revitaliseret, så vi har overskud og er kreative,” siger hun. 

Og for at trække på cykel-analogien igen, tilføjer hun: 

”Hvis du aldrig får mulighed for at komme dig, så braser det sammen. Det bliver virkelig uinteressant cykelløb, med andre ord, fordi tempoet paradoksalt nok simpelthen risikerer at blive for lavt, hvis vi tror vi kan tvinge det til at være højt hele tiden. Mange går også ind i branchen, fordi de kan lide højintense perioder. Men du må ikke blive en adrenalinjunkie, hvor det altid skal bimle og bamle for, at du føler, du arbejder.” 

En stor del af medarbejdere i marketing oplever også, at de bliver målt meget konkret på resultater i deres arbejde. Og netop det kan være et problem, siger Malene Friis Andersen – som blandt andet har en ny bog på trapperne, hvor der er fokus på, hvad det betyder for stress, faglighed og kreativ opgaveløsning at blive målt og vejet som medarbejder. 

”Det er en branche, hvor der bliver målt rigtigt meget på mange parametre. Min kommende bog er også et opgør med det her enormt fortættede måleregime, der er blevet lavet på mange arbejdspladser. Det hjælper ikke med opgaveløsning, men kan forhindre kreativitet og fordybelse. Det kan vanskeliggøre samarbejde, læring, og du kan gå fra at være kollega til konkurrent. Marketingbranchen risikerer altså at ødelægge det, som den lever af,” siger hun. 

Samtidig vurderer hun også, at stress generelt fortsat er et stigende problem på det danske arbejdsmarked. 

”Jeg er ked af at sige det. Men jeg tror, det bliver værre, før det bliver bedre. Vi ser i de kommende generationer, flere der kommer ind, som har et højere stressniveau. De fremskrivninger, vi laver, viser også, at der er flere, der får gentagne episoder med stress, depression og angst,” siger hun. 

”Det bliver en anden arbejdsstyrke, vi har. Men også på den gode måde, fordi de unge hverken kan eller vil arbejde under de samme forhold, som vi måske anså som normale for 20 år siden. Det her med, at man skal arbejde 50-60 timer i ugen for at følge med, det vil fylde mindre. Og det er en god ting,” siger Malene Friis Andersen. 

Og det er ikke kun de unge, der har fået øjnene op for, at der er mere i livet end arbejdet. Faktisk har corona-krisen ført til et et stort, øget fokus på, hvordan arbejdslivet er indrettet, siger Malene Friis Andersen. 

”Jeg var selv forskningsleder for en arbejdsgruppe under corona, der undersøgte, hvordan vi ser på fremtidens arbejdsliv. Og corona har også skubbet til nogle af de tendenser. Mange har spurgt sig selv, hvad meningen med det hele er,” siger hun og tilføjer: 

”Vi står i en brydningstid. Der kan ske en masse godt. Og der kan ske en masse dårligt. Det er vigtigt, at det opbrud, vi har lige nu, ikke bliver et nedbrud,” siger Malene Friis Andersen.