Torsdag udkommer rapporten State of Nordic PR and Communication – Trends, challenges and opportunities, som gør status på PR- og kommunikationsbranchen i Norden anno 2022.

Rapporten, der er lavet af Mynewsdesk, baserer sig på interviews med 461 PR- og marketingprofessionelle i de nordiske lande, og den fastslår, at kommunikationsmedarbejdere i regionen generelt føler sig overbebyrdede.

Således svarer 64 procent af de adspurgte, at de har for meget ansvar og for mange ansvarsområder. 40 procent mener desuden, at deres rolle generelt er blevet mere krævende det seneste år. Og 4 ud af 10 svarer, at det seneste år har budt på yderligere ansvar og flere arbejdsopgaver end det foregående.

Så tendensen er, ifølge rapporten, at kommunikations-professionelle i Norden er et presset folkefærd.

Effekt- og greenwashingfrygt

Et andet bemærkelsværdigt og interessant tal i rapporten er, at 54 procent af kommunikatørerne erkender, at de er bekymrede for, at øgede måleindsatser i forhold til deres arbejde vil pege på, at deres indsatser ikke har nok effekt.

En anden bekymring, der rumsterer hos næsten hver fjerde kommunikatør i Norden, er frygten for at blive beskyldt for greenwashing i kølvandet på de sociale- og bæredygtige kommunikationsinitiativer, de udfører.

Om rapporten

Rapporten er lavet af Mynewsdesk sammen med indsigt- og analysefirmaet United Minds, og består af en trendanalyse, et kvalitativt studie samt ekspert-interviews med seks eksperter fra PR- og kommunikationsbranchen.

Det kvalitative studie blev foretaget af United Minds blandt 461 PR- og marketingprofessionelle, der arbejder i små og mellemstore virksomheder og bureauer i Norden.

Dataindsamlingen fandt sted fra 11. oktober til 11. november 2012, og blev distribueret gennem Mynewsdesk database og webpaneler via CINT.

Markedsføring har fået tilsendt hele rapporten, der udkommer torsdag.

Kilde: Mynewsdesk.

I forlængelse af det svarer halvdelen af kommunikatørerne i undersøgelsen, at de synes, der bliver lavet for meget indhold, og at det indhold, som deres virksomhed producerer, er af dårlig kvalitet.

”Jeg håber, at rapporten vil fungere som en slags kilde til inspiration for mange nordiske PR- og kommunikationsfolk, og at de kan se, at de ikke er alene med deres bekymringer,” siger Lotta Laurin, der er CMO hos Mynewsdesk, i en pressemeddelse.

Styrke trods udfordringer

Selvom ikke alt i kommunikationsbranchen er lutter lagkage, er der dog også lyspunkter.

Konklusionen i rapporten peger nemlig på, at PR og kommunikation aldrig har været mere effektiv, når det kommer til at skabe reelle ændringer både internt og eksternt for organisationer.

Og Lotta Laurin udtaler i pressemeddelelsen, at det er fantastisk. at PR- og kommunikationsbranchen for tiden ‘endelig’ bliver anerkendt. Dog tilføjer hun:

“Det er tydeligt, at alt for mange kommunikatører oplever en øget mængde arbejdsopgaver, og at de har brug for hjælp til alt fra produktion og distribution, til netværk og målinger for at kunne klare alle arbejdsopgaverne.”