Rejsebureau-direktør bliver 25 år yngre i usædvanlig kampagne

Zebratræning, en mallorcinsk taskesælger, en arrig spansk advokat, tyske ‘de-age’-specialister – og en tidligere dansk stjernebokser ved navn Brian Nielsen på en solseng.

Det er blot nogle få af de elementer, der indgik i processen, da det kreative bureau Wibroe, Duckert & Partners skulle forløse en idé om, hvordan rejseselskabet Bravo Tours skulle markere sit 25 års jubilæumsår.

Selve oplægget til bureauet var ellers ret enkelt.

”Vi ville gerne have en jubilæumskampagne. Det skulle helst skille sig ud, og det måtte ikke være for selvsmagende. Og så ville vi jo gerne bruge ’husmodellen’, vores direktør og stifter, Peder Hornshøj, som også i tidligere kampagner har været frontfigur,” siger Gitte Søndergaard, der er kommerciel direktør i Bravo Tours.

”Jeg godkendte egentligt et budget uden præcist at vide, hvor ‘de-age’-processen ville tage os hen. Men vores partnerskab med Wibroe Duckert & Partners er båret af tillid, sååå …”

Artiklen fortsætter under billedet.

Rasmus Petersen, kreativ direktør og partner på Wibroe, Duckert & Partners, husker, at bureauet til en begyndelse præsenterede Bravo Tours for en håndfuld forskellige idéer. 

En af dem handlede om at benytte ‘de-age’-teknologi på Peder Hornshøj, så han kom til at se 25 år yngre ud.

”Det var ret tydeligt, at idéen vakte interesse. Peder Hornshøj var selv med til præsentationen, og reaktionen var ’okay, det lyder fedt, men kan det lade sig gøre?’ Og det vidste vi jo faktisk ikke på det tidspunkt,” siger Rasmus Petersen.

Et af elementerne i præsentationen af ‘de-age’-idéen var et SoMe-klip fra Hollywood-filmen ’Indiana Jones 5’ med Harrison Ford i hovedrollen.

I nogle af filmens scener har producenterne gjort den i dag 80-årige Harrison Ford ’yngre’ digitalt, så han ligner den unge Indy fra den første Indiana Jones film fra 1981. 

”Vi havde en reference med fra filmen – et SoMe-klip, hvor man ser Harrison Ford, som han er i dag, i en scene, og bagefter det samme klip med den ’foryngede’ udgave af skuespilleren. Det var ret godt lavet, men det var jo også Hollywood, hvor mulighederne er mange,” siger Rasmus Petersen og tilføjer:

”Men klippet var med til, at vi sagde: Okay, der er noget teknologi derude, der kan det her. Men hvordan og hvorledes, det måtte vi jo så i gang med at finde ud af.”

Bureauet hentede forskellige bud ind på mulighederne for at ’forynge’ Peders Hornshøj.

”En ting er hans ansigt, men vi ville dels have, at ændringerne skulle omfatte hele kroppen, og desuden skulle han bevæge sig rundt i nogle omgivelser – på en strand. Ikke bare sidde i et studie,” siger Rasmus Petersen og uddyber:

”Det svære var, at vi ikke havde gamle film med Peder, på samme måde som de havde med Harrison Ford. Vi havde kun fotos at gå ud fra. Og det gjorde det teknisk mere kompliceret.”

‘De-age’-produktion er relativt ubetrådt land, men et tysk selskab havde fat i noget. Deres test var ganske vist lavet med Peder Hornshøjs søn, som havde ’den rigtige alder’, og det var overbevisende, men ikke nok.

”Vi troede først, de lignede hinanden nok til, at vi kunne skabe filmen ved hjælp af Peders søn, men da det kom til stykket, fungerede det ikke,” siger Gitte Søndergaard.

Detaljerne vist for eksempel, at der var forskel på øjnenes placering hos far og søn, og det ville forstyrre indtrykket. Der var ganske enkelt for langt mellem øjnene.

”Men det var overbevisende nok til, at vi sagde, det tør vi godt gå i gang med det her,” siger Rasmus Petersen, som derfor indgik aftale med produktionsselskabet Uitch Iscratch og det tyske setup.”

Inden optagelserne – som skulle foregå på en strand på Mallorca – var der søgt kommunal tilladelse til at bruge en del af stranden. Og så var der anskaffet en låne-zebra.

”Vi skulle bruge en zebra i filmen, og det viser sig, at der findes én zebra på Mallorca. Peder ringer til vores spanske lokalagent, og helt tilfældigt er han venner med zebraens ’far’. Så den eneste skide zebra, der fandtes på Mallorca, fik vi lov at låne,” lyder det med et stort grin fra Gitte Søndergaard.

Zebraen var imidlertid ikke vant til mennesker, så ejeren påtog sig at ’træne’ den på stranden, inden filmholdet kom, så den vænnede sig til mange mennesker.

Men hvorfor en zebra?

”Fordi vi gerne ville wrappe de 25 år op i én fortælling, hvor vi havde alle vores produktgrene med – charter, golf og safari. Zebraen på grund af safaridelen,” siger Gitte Søndergaard.

”Men det kom af, at vi havde en idé om, at det ikke kun skulle være Peder, der blev yngre. Og da en zebra bliver cirka 25 år, var det oplagt også at lade den rejse 25 år tilbage i tiden. Så i starten af filmen optræder der et zebraføl, som vi dog var nødt til at lave i 3D. Men til sidst, når Peder bliver ’sig selv’ igen, så ser man så den voksne zebra – der nu er 25 år ældre,” fortæller Rasmus Petersen og tilføjer:

”Det er der måske ikke mange, der lægger mærke til, men det er de små detaljer, som vi synes, er sjove at forfølge. Og som Peder og Gitte også har været helt med på.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Til safaridelen af filmen blev der også fremskaffet en jeep.

”Peder kendte selvfølgelig også en jeep-ejer på Mallorca, men vi manglede en statist til at spille rollen som chauffør,” siger Gitte Søndergaard.

Og da det af gode grunde ikke kunne være hvem som helst, løb en fra filmholdet op i den lokale by og spurgte en ung gadesælger, om han kunne tænke sig at være med i en dansk reklamefilm.

”Det ville han gerne. Han var fra Kenya og stod og solgte tasker, men så tog han bare taskerne og rullede dem sammen i et klæde. Og så var han ’safari-guide’ i filmen. Skidesød fyr,” siger Gitte Søndergaard.

For ulejligheden med en halv times arbejde på stranden med fri buffet fik han også en god middag betalt. Og et sæt Bravo-tøj.

”At filme dernede gik i øvrigt ret smertefrit. Vi havde kun to dage, og på et tidspunkt går solen ned, og så kan man jo ikke nå mere. Men det kørte egentlig,” siger Rasmus Petersen og tøver et kort øjeblik.

”Men der var selvfølgelig lige ’strandmafiaen’,” siger han.

Gitte Søndergaard samler bolden op.

”Gud, ja. Det er rigtigt, det var jo helt sindssygt. Prøv at høre, lige pludselig da vi skal i gang, så er der denne her spanske kvinde. Det er jo en offentlig strand, og vi har vores kommunale tilladelser i orden, men hun – som er advokat og fra Madrid – meddeler, at vi under ingen omstændigheder kan ’own her beach’.”

Så lige på det lille areal, hvor Partners og Bravo Tours havde fået tilladelse til at filme, der insisterede hun på at ligge og sole.

”Det var totalt stress. Vi havde de to dage, og vi havde alle papirer i orden, men flytte sig ville hun ikke. Det var fire meter, det handlede om, men nej. Til sidst endte vi med at sige, godt så – så er du sgu’ nok bare med i en dansk reklame,” siger Gitte Søndergaard og tilføjer:

”Hun blev til sidst klippet ud, men det var jo vildt irriterende og kom til at fylde åndssvagt meget.”

”Og så var der jo også nudistområdet – lige ved siden af, hvor vi filmede. Men det er en anden historie,” griner Rasmus Petersen.

Fordi filmen skulle markere 25-året for Bravo Tours, ville Wibroe, Duckert & Partners gerne have en ikonisk figur fra slut-90’erne med. Og valget faldt på den tidligere stjernebokser Brian Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

”Peder Hornshøj kendte ham, ringede til ham – og det ville han da gerne. Problemet var, at han lige være blevet opereret i knæet og var lidt udfordret af det, så han blev parkeret på en solseng i skyggen,” fortæller Gitte Søndergaard.

Men tiden går, som de fleste, der har været med på filmoptagelser, ved, så Brian Nielsen døsede hen på solsengen. Problemet var, at solsengen efterhånden ikke blev ved at stå i skyggen.

”Til sidst så lå han faktisk i solen, og han var begyndt at blive lidt halvrød, men jeg tænkte bare … jeg skal ikke være den, der går over og vækker Brian Nielsen,” lyder det med et grin fra Rasmus Petersen.

Den stærke bokser vågner dog op, og han få filmet scenerne, som han skal.

Ud over Brian Nielsen ville bureauet gerne have, at det øvrige udtryk i filmen også sagde ’90’erne’.

”Vi har virkelig prøvet at gå op i detaljerne i forhold til de statister, der er på stranden, deres bikinier og badebukser, håndklæder, vandpistoler og frisurer. Men det går hurtigt, så det er måske ikke mange, der ser det. Men der er kælet for detaljerne,” siger Rasmus Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Så hvis der nu sidder nogen – ligesom med Matador – og nørder detaljer ..?

”Ja, så skulle de gerne kunne se, at det faktisk er bikinier og frisurer fra dengang,” siger Gitte Søndergaard

Hvad var det sværeste undervejs, set med jeres øjne, Rasmus?

”Det var nok at finde kilden til, hvordan Peder skulle se ud for 25 år siden. Vi havde jo nogle gamle billeder, som Peder selv gav os,” fortæller Rasmus Petersen og fortsætter:

”Jeg kan huske, vi havde et møde, hvor Peder kom med sådan en helt gammel konvolut med en stak farvebilleder fra way back. Fra familiefødselsdage og andre begivenheder. Og han har faktisk set virkelig forskellig ud gennem årene.”

Der var overvejelser om at give Peder Hornshøj flere ’aldre’ i filmen. Men det blev droppet.

”Vi havde fået ham til at finde et billede fra næsten hvert år, eller i hvert fald fra hvert femte år. Men fortællingen ville blive for kompliceret. Der var Rasmus meget klar i spyttet: Det kan ikke afkodes på 30 sekunder, så vi valgte yderpunkterne: I dag og for 25 år siden,” siger Gitte Søndergaard.

I den lidt mere alvorlige ende: Hvad har jeres overvejelser været om det, at man jo med teknologien her reelt laver om på virkeligheden?

”I denne her forbindelse handler det jo kun om Peder. Det er Peder, der er kilden,” siger Rasmus Petersen.

Der er med andre ord ikke ‘deep fake’, hvor man overtager en andens persons identitet ved f.eks. at bytte ansigt og / eller stemme.

“Så vi mener ikke, der er noget etisk problematisk i det her,” siger Rasmus Petersen og tilføjer:

”Men selvfølgelig er der gråzoner, men jeg tror også, man bliver klogere af at arbejde med det. Og at man bliver bedre til at fange netop de gråzoner og grænser. Jeg synes, det er godt, at folk er skeptiske og kritiske, men det her er jo underholdning.”

Gitte Søndergaard er enig:

”Jeg synes ikke, der er noget etisk forkert i den ’rejse’, vi har sendt Peder på. Det univers, vi har skabt her med ‘de-aging’, det kan kun bruges, når man ser processen. Så for mig er der ikke noget at misforstå,” siger hun, der også kan berette, at reaktionerne på filmen har været positive.

”Vi har fået vildt meget respons fra vores gæster. Og fra folk vi møder. Peder kan jo ikke gå nogle steder efterhånden uden at få en bemærkning med på vejen,” siger hun og tilføjer:

”Og nu har de så også set, at han både har haft hår og har været tyndere. Så det er jo blevet til en del sjove kommentarer rundt på gader og stræder.”

På de sociale medier er stemningen også overvejende positiv.

”Det er jo fedt at se, at der ikke kun er de hidsige tastaturkrigere, der huserer derude. Man kan faktisk også få folk til at anerkende positivt, hvis de synes, man har lavet noget, der er fedt,” siger Gitte Søndergaard.

Er du også tilfreds med resultatet, Rasmus?

”Ja, for pokker. Men jeg er da glad for, at der var en deadline for aflevering af filmen, fordi den skulle på TV 2. Ellers var vi blevet ved. Altså vi sov slet ikke hele natten op til deadline,” siger Rasmus Petersen.

Du kan se filmen herunder – efterfulgt af en Behind The Scenes-film om tilblivelsen af kampagnen.