DDA-stafetten: Stephanie Illgner, der er Global Marketing Director Core Beer, Carlsberg Group, star i spidsen for Digital Activation-kategorien ved årets Danish Digital Award.

2020 blev året, hvor e-commerce og digital transformation fik et boost. Hvilke forventninger har du til indstillingerne i din kategori?  

– Jeg forventer at specielt denne kategori har fået et ordentligt boost i 2020, fordi de fleste virksomheder og brands havde ikke muligheden for at engagere sig så meget fysisk med deres kunder og forbrugere – og den digitale dialog og aktivering har været altafgørende.   

Hvad vil du især lægge vægt på i bedømmelsen af de indsendte cases? 

– I kategorien ”Digital Activation” er det afgørende, at aktiveringen og involveringen af brugerne spiller en nøglerolle i at opnå virksomhedens mål med kampagnen/aktiviteten. Godt content er ikke nok. 

Hvad skal en case i dine øjne have bidraget med for at kunne vinde guld i din kategori?  

– For at vinde guld i denne kategori skal casene ved siden af at involvere brugerne også har en klar rød tråd til strategi for virksomheden og hjælpe til at og løse problemstillingen og opnå målsætningerne.

Hvilke trends forudser du vil blive afgørende inden for e-commerce og digital marketing i 2021? 

– Forbrugerne bruger i en accelererende grad teknologi til at udføre enhver mulig aktivitet, såsom at købe produkter, booke oplevelser eller motionere. Ser man på e-commerce har omkring 80 procent af verdens internetbrugere købt noget online i 2020. Derfor foretrækker forbrugerne i stigende grad at investere i veldesignet teknologi og prioriterer virksomheder, der sætter brugeroplevelsen og relevant involvering først, når de designer apps, websteder eller tjenester.  

Kort om DDA-stafetten

  • Markedsføring giver de 14 gruppeledere ved Danish Digital Award lejlighed for at fortælle, hvad de vil lægge særlig vægt på ved bedømmelserne af indsendelserne til Danmarks største digitale awardshow samt give deres bud på de vigtigste trends inden for digital marketing og eCommerce.
  • Markedsføring stiller de faste spørgsmål, mens de enkelte gruppeledere selv formulerer et drillespørgsmål til den person, stafetten sendes videre til.

Og så er der drillespørgsmålet fra Ralf Lodberg:

Jeg synes, det rigtigt set, at I i denne kategori vil hylde interaktionen og involveringen – ikke kun det gode indhold. Har I talt om, hvordan I vil sikre relevansen af interaktionen i de cases, I bedømmer? Altså, hvordan frasorterer I pseudoinvolvering, hvor for eksempel en ledelse i en strategiproces har brug for data til at fortælle organisationen, at “nu er alle blevet involveret,” selvom det ikke har haft nogle konsekvenser for strategien – eller for eksempel en produktlancering, hvor kunde/brugerinvolveringen mere er et stunt end reel inputgiver? Hvilke metrikker vil I kigge på?

– Det er et rigtig godt spørgsmål, fordi ren involvering uden mål giver ingen mening. I ”Digital Activation” har vi derfor et særligt fokus på, at kundeoplevelsen fører til at opnå klart definerede strategiske målsætninger. Det kan være mersalg, men også styrket branding og loyalitet, øget engagement eller forbedret kundeservice og information.