Langt de fleste ved, hvor de var, da den danske fodboldstjerne Christian Eriksen faldt om med hjertestop i Parken den 12. juni 2021.
For få ved til gengæld, hvor de kan finde en hjertestarter den dag, de har brug for den.
Det mener TrygFonden, som derfor i dag, mandag den 9. oktober, lancerer en kampagne for at få flere danskere til at downloade hjertestarter-app’en – og dermed hurtigt få svar på, hvor den nærmeste hjertestarter er.
Ifølge en meddelelse fra det kreative bureau &Co., der står bag kampagnen, er det ellers i løbet af de sidste 20 år lykkedes at firedoble overlevelsen efter et hjertestop uden for hospital i Danmark.
Men Grethe Thomas, der er projektchef hos TrygFonden, mener stadig, der er plads til forbedring.
”Danmark er verdensmestre i genoplivning uden for hospital, men vi kan faktisk blive endnu bedre. Og vi har alle forudsætninger for det,” siger hun i meddelelsen om baggrunden for at lancere den nye kampagne.
Grethe Thomas tilføjer:
”Der hænger i dag tæt på 25.000 hjertestartere fordelt over hele landet. Hvis vi er flere, der ved, hvor man finder den nærmeste hjertestarter, så kan vi sammen redde liv.”
Artiklen fortsætter under billedet.
”Sense of urgency”
Den kreative løsning, som &Co. valgte, fokuserer på det øjeblik, alle kan komme til at stå i: Man skal bruge en hjertestarter – men må spørge, hvor den er.
I filmene oplever seeren forskellige situationer, hvor grebet er, at man selv ’er med i filmen’ – som den, der spørger, hvor hjertestarteren er.
Vi er for eksempel i en frisørsalon i Sønderjylland, i en pølsevogn et sted på Sjælland, og på hvad, der kan ligne en skole eller et bibliotek. Og den ene forklaring er nærmest mere forvirrende end den anden.
”Når man skal bruge en hjertestarter, er der ikke tid til tvivl og lange forklaringer. Så skal man finde den. Nu. Vores grundtanke er derfor at komme så tæt på den situation som muligt,” forklarer Jeppe Hansen, art director hos &Co. og en del af det kreative team bag kampagnen.
" Budskabet er alvorligt. Derfor har vi pakket det ind i humor.Stefan Sahl, copywriter, &Co
Han tilføjer:
”For hvad ville du gøre lige nu, hvis du havde brug for en hjertestarter? Det er her, man får oplevelsen af en ”sense of urgency”, som er relaterbar på tværs af aldersgrupper.”
En række billboards rundt om på forskellige lokationer taler også til den, der kigger på dem. For eksempel: ‘Der hænger en hjertestarter henne hos Niels og Mette. Nå, dem kender du ikke?’
”Når man står der og tripper og får meget uklar vejvisning, som man gør i filmene – eller når man står og venter på et tog og ser vores billboards, så kommer vi helt tæt på følelsen: Hvad ville jeg egentlig selv gøre her,” siger Jeppe Hansen.
Credits
TrygFonden:
Projektchef: Grethe Thomas
Senior projektleder: Signe Villumsen
Senior Projektleder: Ania Stoltz-Andersen
&Co.
Creative Director: Robert Cerkez
Art Director: Jeppe Hansen
Copywriter: Stefan Sahl
Graphic Designers: Malene Therkelsen, Peter Vojnovic, Kenneth Andersen, Morten Grundsøe
Strategic planner: Lone Tverdergaard Bach
Account managers: Camilla Langvad, Eva Rabenhøj
Account Director: Anne Højby
In-house Producer: Kristina Karlsson
Editor: Frederik Topsøe
Orchestra
Dirctor: Jarl Joachim Sloth
Digital advisor:Helle Møller Jensen
Digital Planner: Mads Suhr
Advisor: Marie Emilie Weitemeyer
Holy Ravioli
Executive Producer: Morten Peglau
Post producer: Mette Sixhøj
Director: Klaus Spendser
Director of Photography: Nikolaj Jungersen
Editor: Tue Eskildsen
Grade: Nikolaj Jungersen
Sound: Thirstysoundsgood
En følelse, der forstærkes gennem brugen af humor, supplerer Stefan Sahl, copywriter hos &Co. i meddelelsen:
“Budskabet er alvorligt. Derfor har vi pakket det ind i humor. For at ramme en kontrast, der naturligt forstærker budskabet og sætter det på spidsen. Det er ikke så alvorstungt og dermed også nemmere at handle på for modtageren.”
”Til middag hos moster Oda”
De helt overordnede mål med kampagnen er at øge kendskabet til hjertestarter-app’en og få folk til at downloade den. Og selvfølgelig bruge den.
En baselinemåling fra TrygFonden viser, at 50 procent af danskerne ved, hvor nærmeste hjertestarter er i forhold til deres hjem, og 53 procent ved, hvor nærmest hjertestarter er i forhold til deres arbejde, og det er ”i udgangspunktet flotte tal”, siger Signe Villumsen, senior projektleder hos TrygFonden i meddelelsen.
”Men hjertestop sker ikke kun tæt på dit hjem eller din arbejdsplads – de kan ske alle steder. Derfor er det afgørende for os, at vi gør det så nemt som muligt at finde en hjertestarter uanset, hvor i landet du befinder dig. Det er det, vi gør med app’en, der lynhurtigt viser, hvor den nærmeste hjertestarter hænger.”
TrygFonden understreger dog, at det første, man skal gøre, hvis man er vidne til et hjertestop, er at ringe 1-1-2 og begynde hjertelungeredning.
“At finde den nærmeste hjertestarter via appen kan være næste skridt, hvis man er flere til stede,” lyder det fra fonden.
TrygFonden håber, siger Signe Villumsen videre i meddelelsen, at kampagnen også kan være med til at ”bevidstgøre befolkningen om hjertestartere generelt, så man lige tjekker appen, hvis man f.eks. holder ferie et nyt sted eller er til middag hos moster Oda.”
I første kampagne-burst kører filmene digitalt og på TV 2, Discovery og Viasat.
Derudover aktiveres kampagnen gennem mobilbannere, SoMe og en lang række OOH-eksekveringer på tværs af landet.
Se tre af filmene herunder – Klaus Spendser har instrueret og Holy Ravioli har produceret.