Sort-hvid kortfilm skal få folk til at forstå dansk kanariefugl-brand

”Målet med kampagnen er at gøre folk klogere på, hvorfor at Birdie ligner en kanariefugl.”

Sådan lyder det fra Hans Augustenborg, medstifter af brandet Birdie, der sælger en karrygul luftkvalitetsmåler udformet som en kanariefugl.

Markedsføring har tidligere omtalt brandet, der tidligere måtte skifte navn fra Canairi efter trusler om sagsanlæg, men som også har flere farverige kampagner på CV’et, såsom da man skiftede produktets ikoniske gule farve ud med pink, da Barbie-bølgen var på sit højeste.

Nu er brandet ude med en meget mindre farverig kampagne – om end ikke mindre spektakulær: En sort-hvid kortfilm med titlen Canary of Mine af syv minutters varighed, optaget på location i gamle miner rundt omkring i Danmark.

“I Birdie bestræber vi os på at gøre tingene anderledes og rykke grænserne – både når det gælder produktudvikling og markedsføring,” siger Hans Augustenborg.

Ifølge Hans Augustenborg er der mange, der ikke kender til historien bag begrebet ’kanariefuglen i kulminen’, som danner basis for idéen bag Birdies kerneprodukt.

”I gamle dage brugte minearbejdere kanariefugle i kulminerne til at opdage om luften var blevet giftig. Hvis fuglen besvimede, vidste man, at man skulle skynde sig op i den friske luft,” siger Hans Augustenborg.

”Vi har overført den analogi til vores produkt, som fungerer på præcis samme måde, bare i nutidens kulminer – vores hjem og kontorer,” tilføjer Birdie-medstifteren, der, siden brandet så dagens lys, havde haft en dialog kørerende med instruktøren Martin Furze om at lave en film sammen, når tiden var moden.

I sin idéudviklings-proces begyndte Martin Furze at undre sig over, hvor begrebet ’kanariefuglen i kulminen’ egentlig stammede fra. Og selvom han researchede, kunne han ikke finde frem til det.

Hvilket var der idéen til den aktuelle kortfilm udsprang, fortæller han.

”Og da jeg kom med idéen til Hans og Andreas (Kofoed Sørensen, Birdies anden medstifter,red.) om at lave en sort-hvid origin story-kortfilm om, hvordan det måske kunne være gået til, at man begyndte at slæbe kanariefugle ned i kulminerne, kildede det i maven på dem begge,” siger Martin Furtze.

Derefter begyndte instruktøren, der er i staben hos Holy Ravioli, at skrive på et manus om den skæbnesvangre dag 1895, hvor en far og hans stumme søn snubler over kanariefugls-opdagelsen ved at have deres afdøde hustru og mors kanariefugl med på arbejde i minen.”

Nedenfor kan du se et still-billede fra den færdige film.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Som nævnt blev hele filmen skudt i rigtige gamle miner over flere dage.

Martin Furze fortæller, at skuddene blev lyssat via gamle teknikker og art directed på en vis, så det hele føltes ægte og gammelt.

”At arbejde i rigtige miner rundt omkring i Danmark er jo bare vildt hårdt og besværligt, men også nødvendigt, hvis man ville fange følelsen af at være transporteret 200 år tilbage i tiden.”

Ifølge instruktøren var beslutningen om at optage på sort-hvid film baseret på både et æstetisk og et pragmatisk valg – også i henhold til økonomi.

“Hvert ansigt præget af skygge og lys fremstår stærkere, end de ville kunne med farver. Tilbageholdenhed bliver til stemning. Resultatet er billeder, der føles tidløse, som opgravede fragmenter fra fortiden,” står der i en tilsendt tekst oversat fra engelsk om filmen.

At lave film – og måske især historiske film – er ikke en gratis omgang. Men Morten Peglau, der er executive producer og partner i Holy Ravioli, der har stået for produktionen, fortæller, at man har holdt produktionen nede på omkring 75.000 kroner.

”Men i virkeligheden har den kostet meget, meget mere i knofedt, blod, sved og tårer. Det kan simpelthen ikke understreges nok, hvor mange søde og dygtige mennesker fra ind- og udland, der har hjulpet i produktion af filmen,” skriver han i en mail til Markedsføring.

Ifølge Morten Peglau blev man hos Holy Ravioli motiveret af Martin Furzes høje ambitioner på filmens veje. Men her på bagkant er produktionsselskabet overrasket over, hvor meget det krævede.

”Hvis vi havde vidst, hvor stor en omgang produktionen ville blive, så havde vi sikkert ikke kastet os ud i det. Men nu hvor filmen er færdig, er vi virkelig glade for, at vi gjorde det,” skriver han.

Ifølge en pressemeddelelse om produktionen holdt man omkostningerne nede ved at vende hver en krone – og fordi flere folk har tilbød at arbejde for begrænset hyre eller helt gratis.

”Vi står kun med færdig film i dag, fordi alle på holdet lige fra produktions- og filmarbejdere, fotografer, klippere, VFX’ere, gradere, sound-designere og alt indimellem har hældt deres kreative energi i projektet og løftet i flok,” skriver Morten Peglau.

I forhold til hvorfor han tror, at han kan få folk til at sætte sig ned og se en syv minutter lang film med et brand som afsender, siger Martin Furze:

”Via mit jury-arbejde i D&AD og Cannes Lions har jeg set en voksende tendens: At ting er blevet længere, og dermed er mere brandede stykker film ikke længere bundet af et stramt regelsæt af hvilke touch points, der skal vises, ned på det enkelte sekund.”

Han fornemmer, at kampen for folks opmærksomhed måske ikke er dyster, som mange går og tror.

”Hvis produktet er godt, anderledes og emotionelt, så ser folk med, også i længere tid,” tilføjer Martin Furze.

Hans Augustenborg mener, at man over tid har bevæget sig fra stenalderkost til fast food hvad angår content.

”Og måske vi har brug for at få omlagt diæten fra den hook-optimerede-fast-pace-burger til den mere nærende dybdegående-indhold-salatbowl,” siger han og forsætter:

”Jeg tror, at mange savner fordybelse og længere fortællinger, og jeg kan da selv savne gamle, lange formater såsom mini-dokumentarer og musikvideoer. Jeg har et håb om, at andre har det på samme måde.”

Ifølge Hans Augustenborg skal filmen både køre paid og organisk.

”Her først kører vi filmen begrænset i bio i fuld længde. Derudover har vi lavet kortere versioneringer, som er optimeret til paid, og som vi har pushet i forskellige længder. Men vi har også testet filmen af i dens fulde længde på paid,” siger han.

Ifølge Birdie-medstifteren er det stadig for tidligt at tale om resultater.

”Og vi har egentlig ingen forventninger om, at den kommer til at performe, men nogle gange skal man gøre det modsatte af, hvad der bliver prædiket for at være så heldig at få folks opmærksomhed,” siger han og tilføjer:

”Det bliver spændende at se, om vi kan give swipe-fingeren en lille pause og få folk til at stoppe op i syv minutter. Hvem ved, måske er det lige det, som folk har brug for.”

Du kan teste om du har tålmodighed til at se hele Canary of Mine nedenfor.