En ny film fra højttaler-brandet Soundboks står i sin form ganske meget i kontrast til store dele af det, man ofte ser på sociale medier og web-tv i dag.

Og filmen, der er instrueret af Anna Sørrig, er da også bevidst lavet som en langsom fortælling, hvor hovedkarakteren får tid og lov til at folde sig ud og er ikke en klassisk taktisk, forklarer Alastair Oloo, der er Alastair Oloo, der er creative director hos Soundboks.

”Vi opererer i en opmærksomhedsøkonomi. Store brands, influencere, scrolling, konstant støj. Så for os er udgangspunktet for enhver brandkampagne enkelt, men svært: At kommunikere klart om, hvad vi faktisk står for, og så udtrykke det på en måde, der får folk til at stoppe op, føle noget og huske os,” skriver han til Markedsføring på mail og tilføjer:

”Som et mindre brand har vi bedre mulighed for at være mere modige, mere menneskelige og mere direkte. Denne kampagne er et af de første skridt mod at forme en klarere og mere karakteristisk Soundboks-stemme.”

Fra optagelserne. Foto: PR

”Startede med en masse fravalg”

”Winter is Lonely” er titlen på filmprojektet, og instruktør Anna Sørrig pitchede på opgaven.

”De søgte et koncept, der kunne belyse ensomhed og isolation, men også en instruktør, der kunne gøre det til sit eget og tilføre udgangspunktet en masse nerve,” skriver hun i en mail til Markedsføring.

Hvordan opstod idéen til filmen?

”Winter is Lonely opstod ud fra indsigten: Når vi isolerer os med samtidens quick fixes i form at skærme, tech og andre fake former for nærvær kan livet blive ensomt og ret undervældende. Især om vinteren. Det er super banalt,” lyder det fra Anna Sørrig, der uddyber:

”Ægte connections kommer sjældent af at binde sig til noget, der kan udskiftes på to sekunder (sorry ’Dukke Judy’). Det havde vi lyst til at vise og observere gennem vores karakter og ’Dukke Judy’, som blev et symbol på det sammensurium af nærværs-erstatnings-dimsedutter.”

Hvilke kreative overvejelser har du gjort dig omkring formen og fortællesproget?

”Jeg startede med en masse fravalg. Først og fremmest sagde jeg konsekvent tak og tobak til alt inspirational pep-talk og alt, der lugter af en dårlig selvhjælpsbog. Mit mål var, at publikum skulle mærke karakterens overbevisning indefra. For ham er Dukke Judy nærvær. Han mener det oprigtigt, og derfor er hun ikke en joke,” siger Anna Sørrig.

Hun tilføjer, at formen er skabt ud fra karakteren: langsom og registrerende.

”Det giver plads til de små handlinger, hverdagsrealisme og måske undren. Platformene eeeelsker det stik modsatte, men vi valgte at være vedholdende og tro mod filmen,” siger hun og uddyber:

”Vi starter fladt og kontrolleret, fordi dét er følelsen, så bygger vi gradvist intensitet gennem handlinger, lyd og krop. Rasmus Hasle, der er fotograf på projektet, var afgørende her: Han er pivdygtig til at gå ind i scenerne og lade kameraet lege uden at dominere. Det giver små løft i intensitet undervejs, uden at det bliver cool for at være cool.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Instruktør Anna Sørrig og fotograf Rasmus Hasle under optagelserne. Foto: PR

”Først og fremmest en brand awareness-kampagne”

Ifølge Anna Sørrig var dukken klar det sværeste element at arbejde med i processen.

”Jeg ved faktisk ikke, om det er 100 % lykkedes, men det er jo unægteligt svært ikke at tænke på sex og Las Vegas, når man ser en oppustelig dukke. Så ja, hun skulle afseksualiseres og fungere som noget falskt, let erstatteligt, men mærkeligt svær at slippe, når man først har vænnet sig til hende,” fortælle hun og uddyber:

”Præcis som telefonen og alle de andre ting, vi binder os til for at føle “nærvær”. Hun måtte ikke blive en punchline, men skulle føles som noget karakteren oprigtigt finder tryghed i.”

Hvad er du selv mest stolt af ved filmen?

”At filmen er pro-life. Det er nice. Den er skæv og hvisker: “get out!”. Jeg elsker at koble subtil deadpan-humor med et vigtigt budskab. Og helt ærligt, så var processen skøn,” siger Anna Sørrig og tilføjer:

”Det er jeg stolt af, for så har vi gjort noget rigtigt. Jeg får en fed fornemmelse i maven, når jeg tænker på, hvor hurtigt og direkte vi arbejdede samt, hvordan filmholdet levede og jammede til den fest, vi filmede. Det kan mærkes!”

Hos Soundboks fortæller Alastair Oloo, at man mediemæssigt primært har arbejdet med digital OOH og aktiveringer og KPI’erne beskriver han således:

”Selvfølgelig betyder de klassiske KPI’er stadig noget. Men dette er først og fremmest en brand awareness-kampagne, så vi fokuserer på earned media, reach, social sentiment, kliks og trafik på hjemmesiden. Så målet er ikke kun synlighed, men i høj grad også hvordan folk reagerer, taler om det og engagerer sig i kernekonceptet.”

Se filmen her – efterfulgt af en Directors Cut-version. Holy Ravioli har produceret.