Tyggegummiproducenten Stimorol arbejder på at gøre gaming til en større del af deres strategi, og derfor har de netop indgået et to-årigt samarbejde med e-sportsholdet Astralis med titlen “Dare to shoot for the stars.”

Samarbejdet skal inspirere den næste generation af gamere til at turde drømme om at gå hele vejen, lyder det i en pressemeddelelse fra Stimorol.

”Astralis har om nogen bevist, at hvis man ønsker at blive rigtig god, handler det i høj grad om evnen til at fokusere, analysere, reagere og kommunikere – lige så vel, som det handler om at turde at sigte efter stjernerne og gå efter sine drømme,” fortæller Dorthe Ballegaard, Nordic Marketing Lead i Stimorol i meddelelsen.

Fokus i sigte

Netop fokus og mod er nøgleord for Stimorol, der de senere år har haft en brandfortælling med titlen ”dare to”, som vil få nyt fysisk fundament i form af Astralis-samarbejdet.

”Vi ønsker at inspirere alle gamere, uanset niveau eller andre forskelle. Vi ønsker at give alle gamere følelsen af, at alt er muligt, og vi opfordrer alle til at dygtiggøre sig; både in-game og uden for spillet”, fortæller Kasper Sindt, Kommerciel Direktør i Astralis.

Partnerskabet mellem Stimorol og Astralis bliver aktiveret med både digitale og fysiske oplevelser og content i samarbejde med bureauet med bureauet Dentsu X.

Se den nye kampagne, der aktiverer samarbejdet, herunder:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger