Martin gik fra at studere sangere i Paris til at være selvlært marketeer

Da Martin Wiinholt var færdig med gymnasiet, tog han til Paris. Her kom han ind på drømmestudiet, moderne litteratur, på det feterede universitet Sorbonne, hvor han læste i seks år.

”Jeg endte med at blive ekspert i troubadour-sangere fra 1100-tallet. Kombinationen af middelalderhistorie og litteratur var berusende for mig,” siger han. 

Ved siden af studierne arbejde Martin Wiinholt som radiovært og var desuden redaktør på et kulturmagasin. Efter 10 år i byernes by vendte han hjem til Danmark for at få sig et rigtigt job. Men det viste sig, at de ikke hang på træerne.

“Jeg søgte job alle mulige steder, men der var ikke nogen, der ville ansætte mig. Faktisk kom jeg slet ikke til nogen jobsamtaler, fordi folk syntes, at min baggrund var for retningsløs.”

En dag var der dog en bekendt, der foreslog Martin Wiinholt at give bureaubranchen et skud.

”Så begyndte jeg at søge ind på alle mulige reklame- og PR-bureauer, og pludselig kom jeg til en masse samtaler, fordi de syntes, jeg havde en sjov baggrund.”

Martin Wiinholt fik job som juniorkonsulent i bureauet Cohn & Wolfe, hvor han straks blev sat til at lave new bizog afholde kundemøder. Det kørte fra starten for den sociale akademiker, der var ferm med ord.

”Jeg var god til mennesker. Det havde jeg lært af at bo i Paris i mange år – og det er jo det vigtigste i sådan nogle indledende newbiz-møder,” siger han. 

Pludselig at sidde på bureau og arbejde meget kommercielt, var noget af et chok for Martin Wiinholt.

”Men det var også sjovt, og jeg sad med en følelse af, at der virkelig skete noget. Fra dag til dag kunne man nå at lave ting for en kunde, der straks kom ud at leve.”

Den næste håndfuld år arbejdede Martin Wiinholt på en række bureauer med succes, men han kørte træt i branchen og trak stikket. I stedet besluttede han at skrive en roman. Det tog fire år, før den udkom i 2013.

Året efter opdagede Martin Wiinholt de første Youtubere. Han blev fascineret af, hvordan de unge content-producere kunne revolutionere underholdningsindustrien, imens de sad derhjemme ligesom ham selv.

”De sad og sugede de unge seere væk fra DR og TV 2. Det var fascinerende at være vidne til,” husker Martin Wiinholt, der også så en forretning i det.

”Jeg tænkte, når de har så mange senere, så må det være muligt at tjene penge på. Så jeg tog ud og mødtes med de 20 største Youtubere i Danmark, og kort tid efter var jeg manager for over halvtreds Youtubere hjemme fra min stue.”

I 2014 stiftede Martin Wiinholt Youtube- og influencerbureaet Gonzo. Firmaet fordoblede som omsætning fem år i træk – men:

”Vi tjente aldrig penge, og det gjorde ondt,” siger Martin Wiinholt, der blankt indrømmer, at det var fordi, han ikke forstod business-økonomi godt nok.

”Alt med tal tog mig ekstremt lang tid at lære, og jeg er der stadig ikke helt. Det havde været en fordel at have bedre ballast med fra et CBS-studie eller lignende. Jeg forstod ikke at regne dækningsgraden ud, jeg forstod ikke at regne priserne ud på de ting, vi lavede.” 

Hele forståelsen af den økonomiske maskine i et bureau – hvordan penge bliver brugt, når man får dem ind fra en kunde – den havde jeg ikke. Det var dyre lærepenge for mig,” siger han.

Vidste du godt, at du ikke havde styr på det, eller vidste du ikke engang, at du ikke havde styr på det?

“Jeg vidste ikke, at jeg ikke havde styr på det. Jeg var bare irriteret over, at vi ikke tjente penge, selvom vi vækstede sindssygt meget og fik flere og flere medarbejdere. Det var pisseærgerligt, for det kunne have været en guldrandet forretning. Det kan stadig godt ærgre mig den dag i dag.”

Gonzo endte sine dage, da bureauet gik konkurs i 2021 midt under et storstilet projekt, der skulle udfordre Youtube.

Hvis du kunne gøre din uddannelses- og karrierevej om, ville du så have studeret business-økonomi, så du kunne have tjent penge på Gonzo?

“Nej, fandeme nej. Jeg tror slet ikke, at jeg ville kunne overleve i sådan et miljø. Og jeg havde kedet mig. Hvis jeg skulle give et råd til min egen 19-årige datter, så ville jeg råde hende til at tage en uddannelse, hun synes er sjov, så hun kan overleve de fem-seks år, den tager. For så kan man altid gå ud og blive whatever man vil. Stort set alt er åbent for dig, hvis du er intelligent og initiativrig.”