“Jeg skulle ikke have været her i dag, Robin. Jeg skulle have været død.”
27 seniorer, der har levet igennem nogle af Europas største kriser og højdepunkter som 2. verdenskrig og Berlinmurens fald. Og deres 27 børnebørn, som de har et meget vigtigt budskab til om styrken ved Europas demokrati.
Mødet mellem dem er rammen for Europa-Parlamentets nye kampagne. Den har navnet ‘Pass it on’ og skal få europæerne til stemmeurnerne mellem den 6.-9. juni, når det næste EU-valg bliver afholdt.
Bag kampagnen, der har verdenspremiere her til morgen, står danske &Co., som også for fem år siden var de kreative hjerner bag EUs store valgkampagne. Kampagnefilmen er produceret af københavnske Kind og instrueret af Mette Carla.
Men hvordan laver man egentlig en kampagne, der kan ramme på tværs af 27 forskellige lande, kulturer og en stribe forskellige sprog? Hvordan rammer du en idé, alle kan forstår?
Det har vi spurgt Johan Køhler, der er Creative Director og Partner hos &Co., om her.
Hvilken opgave er det, I har løftet for EU?
”Det er den store kampagne, der skal få europæerne ud at stemme. Det er go-to-vote kampagnen. Når vi når til valget, bliver der talt enormt meget om det. Men det er ikke samlende. Det handler om, at man er uenige. Men grunden til, at det er utroligt spændende at arbejde med, er, at vi laver kampagnen, der skal samle alle. Vi kan ikke fortælle, hvem man skal stemme på. Men vi kan fortælle, at man skal stemme,” siger han.
”Det er en gigantisk opgave. Det er enormt fedt at få lov til at lave, og det er anden gang, vi prøver det.”
Hvordan har I konkret grebet den an?
”Kampagnen handler om demokratiet. At det er noget, vi alle har til fælles. Vi er i Europa meget enige om, at vi skal beskytte demokratiet. Og at det er en værdi, vi gerne vil give videre til de næste generationer. Men stemmeprocenten var nede omkring 51 procent i 19’. Det er en stor diskrepans,” siger Johan Køhler.
”Når vi ser på selve kommunikationen, så har ideen udviklet sig meget undervejs. Vi har virkelig perfektioneret den. Det startede med, at vi gerne ville tage udgangspunkt i, at der sker en masse voldsomme ting i Europa, som vi kan drage nogle klare historiske paralleller til. Der er andre store begivenheder, som faktisk ikke er langt væk, hvor dem, der har oplevet det, stadig er i live. Og det må vi ikke glemme. Derfor udviklede ideen sig lykkeligt fra at have fokus på det, vi ikke vil miste, til det vi gerne vil give videre.”
Hvilket kreativt greb har I brugt?
”Det blev en meget intim kampagne med et rum mellem bedsteforældre og børnebørn. Jeg kender det fra mig selv: Jeg havde et enormt tæt forhold til min farmor. Det er ikke den opragende forældre, der skal sige det her, men bedsteforælderen, som gør, at ordene har dobbelt tyngde,” siger han.
”Her skabte vi en ramme, hvor bedsteforældrene selv kunne give budskabet om demokratiet videre til deres børnebørn. Det var et projekt, de havde sammen.”
Hvilken effekt skal det have?
”Vi vil gerne opnå, at man reflekterer personligt, men også at man får fortalt en historie, hvor man tænker på sine egne bedsteforældre, børnebørn eller relationer. Det er den emotionelle driver i kampagnen. Der er ikke en større ting end det ansvar, vi selv føler over for hinanden. Og at man kommer ind i det rum og mærker ansvaret for demokratiet er stærkt. Vi er ikke bange for at bruge de følelser.”
Hvordan har I fundet deltagerne?
”Det er en kæmpe casting. Gro Therp var hovedcaster på projektet og gjorde et blændende stykke arbejde. Hun har lavet et kæmpe arbejde, inden vi overhovedet ser shortlister med deltagere. Så der er blevet arbejdet rigtigt hårdt og med ekstremt mange mennesker. Derfra er det en klassisk casting, fordi det er et meget dokumentarisk projekt.”
I kampagnen er der både historisk arkivmateriale, interview med bedsteforældrene, et brev, der bliver læst op til børnebørnene. Hvordan har I konkret arbejdet med de her mange forskellige greb i filmen?
”Noget af det, jeg er allermest stolt af ved kampagnen, er, at vi ikke selv har skrevet det, der bliver sagt i den. Ideen er en ramme, hvor vi får nogle andre til at udfolde deres historie. Vi har givet dem tre kapitler, de skulle fylde ud. Vi har et kapitel om at leve uden eller at miste demokratiet. Så har vi et kapitel, der handler om at genvinde eller få demokratiet. At vi ikke må tage demokratiet for givet, men at vi skal kæmpe for det, som italieneren i filmen siger med så stor patos. Det kunne du godt have skrevet, men at han siger det direkte til sit barnebarn, i stedet for at det bliver sagt af en skuespiller, er tusind gange stærkere.”
”Og til sidst har vi overdragelsen med brevet, som handler om det, vi vil give videre.”
Hvordan har det været at lave kampagnen?
”Det har været helt fantastisk at være med. Du bliver så stolt af det på så mange planer. Allerede inden den udkommer, er du stolt. Du lærer de mennesker at kende ret godt igennem timers interview. Og at se deres historier smelte sammen til én stor historie har rørt os alle rigtigt meget.”
Overvejer I noget specielt i jeres greb, når I skal lave en kampagne, der kan ramme på tværs af Europa?
”Både og. Vi er nødt til at arbejde med nogle meget almenmenneskelige indsigter, så vi finder noget, man har tilfælles på tværs af de forskellige lande. Her smelter selve grebet med den babylonske fortælling og den europæiske stolthed over demokratiet fortalt på 10 forskellige sprog perfekt sammen. Du kan genkende menneskerne på tværs af nationaliteter, og der er større værdier, som du kan spejle dig selv i.”
Hvordan ruller kampagnen faktisk ud, når det er på tværs af så mange lande?
”Det er ret komplekst. Vi har jo parlamentet i Bruxelles direkte som vores kunde. De har en europæisk udrulning. Og så er der 27 landekontorer, som også har hver deres udrulning nationalt. Det kommer både på forskellige tv-kanaler, endda nogle steder i 4 minutters-udgaven, i biografer, bliver omtalt i pressen og selvfølgelig digitalt. Det er ret omfattende.”
Er der lavet forskellige nationale versioneringer af den?
”Ja. Den skal ud til så mange sprog og kulturer, så der er lavet virkelig mange udgaver. Jeg har aldrig arbejdet med en kampagne, hvor der er så mange udgaver. Jeg har faktisk ikke overblik over, hvor mange versioner der findes lige nu.”
Glæder du dig til, at den udkommer?
”Det bliver enormt spændende. Vi ved, at når vi ruller de her kampagner ud, så vil der altid være nogen, der vil bruge den til det ene eller andet, fordi det er i deres interesse. Men vi er enormt stolte af den.”
Hvad har været det sværeste i arbejdet?
”Det er vildt at lave en film med så mange sprog. Vi sad med 15 timers videomateriale, som vi ikke kunne klippe i, før der var undertekster på det hele. Kampagne har fået et dejligt simpelt udtryk. Men logistikken bag at lave sådan en film med så mange mennesker, der taler så mange modersmål, er en stor udfordring.”
Hvad tager du selv personligt med dig fra arbejdet?
”Man når at være nervøs mange gange i sådan et projekt. Vi optog det hele over 48 timer i Langelinie Pavillonen, så der skal alt spille. Men da jeg trådte ind i restauranten derinde på optagen sammen med hele castet, 27 seniorer og 27 børnebørn, summede rummet. De var alle fløjet ind dagen forinden, og der var de også mødtes i pejsestuen på Hotel Skt. Annæ, hvor de alle overnattede. De var briefet på, at de skulle fortælle en historie, der var vigtig for dem. Og de var der alle, fordi de havde noget at bidrage med. Der tænkte jeg: Det her kan virkelig noget.”
Opdateret 29/04/24, klokken 12:39: Artiklen er opdateret, så det nu fremgår, at den er produceret af københavnske Kind og instrueret af Mette Carla.
