Der bør være glæde hos Call Me, Oister og Telmore, der kommer ud på toppen af telebranchen i den seneste Q-Faktor-analyse lavet af UserGap og UX-ekspert Jacob Hvam fra Oday. Og det er endda med klar afstand til de fleste andre konkurrenter i branchen, lyder det fra Jacob Hvam.
”Den bedste halvdel af teleselskaberne gør det ret godt. Det er Tellmore, Call Me og Oister. De har fine designløsninger. Der er god struktur på siderne, der er god brugervenlighed og de har et design, der excellerer på hver sin måde,” siger han.
”Det er teknisk veludført, der er flot loadtid, og siderne fungerer også godt på mobil. I nogle selskaber er man sløsede med sine funktioner, eksempelvis search og frontend, men det er ikke tilfældet med den gode halvdel.”
Om Q-Faktor-analysen
Q-Faktor er en score, som UserGap laver på vegne af mediet Markedsføring og giver til virksomheder i en specifik branche som mål for, hvor stærkt virksomhederne er rustet digitalt. Q-Faktor scoren baserer sig på: Hvor innovativt virksomhedens website er, og hvor brugervenligt websitet er.
Analysen er lavet af UserGap og stifter af UX-bureauet Oday, Jacob Hvam. Markedsføring har ingen økonomiske interesser i analysen og har ingen kontrol over analysens konklusioner eller indhold. Du kan læse mere om analysen på usergap.com/qfaktor.
Tag inspiration fra Wolt
I Q-Faktor-analysen har Jacob Hvam vurderet en stribe af landets største teleselskabers websites. Og her står det også klart for ham, at det er en branche, hvor det er meget svært at skille sig ud fra konkurrenterne.
”Det svære i denne branche er at differentiere sig. De slår sig alle op på en god pris, på 5G, på det bedste netværk, den bedste dækning, og så er der nogle, der har et tilbud på en mobil oveni. Der er også nogle, der er dygtige til at have nogle snedige pakker med streamingtjenester, der kan lokke kunderne,” siger han.
Men netop det gør, i Jacob Hvams optik, at teleselskaberne burde have UX-design og brugeroplevelsen endnu mere i fokus digitalt.
”Når det er tydeligt, at det er et marked med så stor konkurrence, kan man undre sig over, at ingen skeler til eksempelvis Wolt, som formår at trumfe Just Eat og Foodora med suveræn UX og design. Her kunne teleselskaberne skille sig ud, en oplagt mulighed, når produkterne er så ens,” siger Jacob Hvam.
”Min opfordring er klar, for du kan bare tydeligt se, hvor meget en god brugerrejse betyder for kunderne: Gør en helhjertet indsats for at gøre det bedre.”
Utrolig tæt
Det er også første gang, at Jacob Hvam ikke kan udpege én entydig vinder blandt selskaberne i Q-Faktor-analysen.
”Jeg har reelt svært ved at kåre en vinder blandt dem, der gør det godt. Call Me har overskud hvad angår stemning og design, fordi de lader produkterne være heroes. Det bimler og bamler ikke med syv farver. Oister har et mere naivistisk univers. Det taler mindre til mig, men det er omvendt super veludført, tæt på fejlfrit. Det er tydeligt og brugervenligt,” siger han og tilføjer:
”Lige bag de to har vi Telmore, hvor der er meget fokus på produkter og forståelighed i forhold til at skræddersy et abonnement. De får flere point, fordi de prøver at gøre mere end Oister og Call Me. Derfor konkurrerer de egentlig også med andre end de to, der mere hardcore har fokus på mobilabonnementerne.
Tag livtag med AI
Der er dog også udfordringer hos en række af selskaberne, understreger Jacob Hvam.
”De andre falder i mine øjne igennem på både peformance og UX. Der er flere, der har et pauvert design og pauvert UX. Medmindre man synes, at reklamerne fra de her brands er sjove, eller man tilhører et specielt segment, så er der ikke meget, der skiller dem positivt ud. Enkelte kan knap nok centrere tekst i en tilbudsgrafik,” siger han.
”Der er noget design, som godt kunne være tilbage fra 2012. Det går på desktop, men mobil er udfordret. Det er støvet, utroværdigt og brugervenligheden er so-so. Der er ingen af dem, der har fokus på den sublime brugeroplevelse.”
Og så har han en grundlæggende opfordring til teleselskaberne: Sørg for at komme i gang med at implementere AI på jeres websites.
”Der er ikke nogen, der har taget hul på brugen af AI endnu. Det er måske forståeligt nok. Men mange har stadig en gammeldags chatbot, som man kan stille spørgsmål, koblet til en træstruktur af prædefinerede svar. Her bør selskaberne scrape al deres information og koble til neuralt netværk – en enterprise-model, hvormed vi lynhurtigt leverer en løsning, der hjælper kunderne langt bedre. Det ville være et kæmpe win,” siger han.
