Ledere så dårlige, at de aldrig burde have haft jobbet. Chefer, der forringer arbejdsglæden og giver dårligere trivsel.
Det har de fleste ansatte i salg og marketing oplevet i deres karriere. Det viser en ny undersøgelse lavet af Business Danmark på vegne af Mediet Markedsføring.
Her angiver 2 ud af 3 ansatte i salg og marketing, at de har haft en chef, der var så dårlig til jobbet, at vedkommende aldrig burde været blevet leder.
Og over halvdelen har oplevet en leder, der førte til, at deres arbejdsglæde eller trivsel blev væsentligt dårligere. I alt har over 2.000 respondenter deltaget i undersøgelsen.
Om undersøgelsen
Spørgsmålene er stillet i forbindelse med Business Danmarks lønundersøgelse, der blev lavet i marts og april 2024. I alt har 295 marketingansatte svaret på undersøgelsen. Samtidig har 1.729 salgsansatte svaret. I alt er der 2.024 respondenter.
Og den vækker markant bekymring hos direktør i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen.
“Tallene er mindst lige så dårlige, som de altid har været i den her branche. Det er ærgerligt at se,” siger Martin Kildgaard Nielsen.
“Vi har ikke set nogen positiv udvikling på det her område i flere år. Og alle undersøgelser bekræfter, at en dårlig nærmeste leder er den hyppigste årsag til, at man skifter job.”
Har man en ledelseskrise i reklame, salg og marketing?
“På en måde ja. Men jeg tror faktisk ikke, det er et problem, der er isoleret til vores brancher. Jeg tror i det hele taget, vi har en udfordring med det på tværs af brancher.”
Svært at lede specialister
Tallene peger på en branche med dygtige specialister. Og her viser meget forskning, at god ledelse generelt har dårlige vilkår, lyder det fra lektor og forsker i ledelse på CBS, Frans Bévort.
“Det her er et område med kreative og veluddannede medarbejdere. Vidensarbejdere med stor autonomi. Der trives ledelse ret dårligt. På den ene side respekterer man ikke lederen, hvis denne nedprioriterer fagligheden og fokuserer på ledelse. Og på den anden kritiserer man også lederen, hvis denne er en dårlig leder ved ikke at udvise nok interesse for det ledelsesfaglige. Det er et underligt paradoks,” siger han.
“Dårlig ledelse her er typisk, når medarbejderne oplever, at lederen træffer fagligt idiotiske beslutninger og griber ind i ens arbejde på en måde, der ikke giver mening,” siger Frans Bévort.
Både Martin Kildgaard Nielsen fra Business Danmark og CBS-lektor Frans Bévort peger på, at netop dårlig ledelse i sidste ende risikerer at føre til medarbejdere, der har det dårligt. Og dermed også virksomheder, der leverer dårligere.
“Der er mange negative konsekvenser af dårlig ledelse,” siger Martin Kildgaard Nielsen.
“Hvis man ikke lykkes som leder, så har det en enormt stor negativ betydning for hele kulturen på arbejdspladsen. Det kan både føre til dårlig uddelegering af opgaver, forkert sparring, og at du forventer for meget af medarbejderne på for kort tid. I sidste ende kan den direkte konsekvens være stresssygemeldinger,” siger Martin Kildgaard Nielsen.
Er det forretningskritisk som virksomhed at have god ledelse?
“Ja, det er meget forretningskritisk. Som leder, særligt i salg og marketing, kan du godt have meget fokus på den korte bane. Men virksomheder, der har fokus for meget der, har en tendens til i større grad at tolerere ledere, der glemmer det hele menneske på arbejdspladsen. Det giver tunnelsyn som leder,” siger han.
Fra lektor Frans Bévort lyder det også, at inkompetent ledelse kan påvirke arbejdspladser negativt.
“Ledere er en afgørende faktor for klimaet i en virksomhed. Lederne er en utrolig vigtig del af arbejdsmiljøet, uanset om man er selvledende eller ej. Rammer, mandater og alt andet er lederne jo sat i verden for at definere,” siger Frans Bévort.
Underkender ledelse som fag
Der kan i marketing og salg være en stor tendens til at forfremme dygtige specialister til lederroller. Og det kan være en medvirkende årsag til dårlig ledelse, lyder det fra Business Danmark.
“Som øverste chef kan man komme til at udnævne især mellemledere, der er fagligt meget dygtige inden for et specialistområde i salg og marketing uden at have for øje, at ledelse er sin helt egen disciplin,” siger Martin Kildgaard Nielsen fra Business Danmark.
“Det er tit der, det går galt. At man ikke tager ledelse seriøst nok som fag. Både bevidst og ubevidst,” siger han.
Fra lektor Frans Bévort lyder det ligeledes, at man mange steder på arbejdsmarkedet, men særligt i kreative eller højt specialiserede miljøer, ikke anerkender ledelse som fag.
“Vi skal forstå ledelse som en faglighed i sig selv. Dårlig ledelse er, når du ikke kan adskille din fag-faglighed og din ledelsesmæssige faglighed. Men det er ikke kun ledernes skyld. Det kan også være, at miljøet skaber dårlige vilkår for at tage ledelse seriøst,” siger Frans Bévort.
Og det er en vigtig nuancering, tilføjer han.
For igennem flere projekter har han også konstateret, at det i højt specialiserede miljøer er utrolig komplekst at være leder. Der kan være medarbejdere, som er meget autonome og har svært ved at se deres ledere som legitime. Og det kan føre til udfordringer.
“På mange måder skaber virksomhederne selv vilkårene for ledelse og får de ledere, de fortjener. Det kan være komisk at gøre lederen til syndebukken altid, for det er et systemisk træk, at fagfolk bliver hevet op som ledere og har svært ved at lykkes, fordi de ikke får de rette vilkår,” siger Frans Bévort.
Kan det være svært nogle steder at få lov til faktisk at blive en dygtig leder?
“Ja. Jeg har ude i et revisionsfirma oplevet en højt placeret leder, der havde en interessant ledelsesproblematik, men vedkommende forsøgte at løse det i sin fritid og fortalte det ikke til kollegerne, fordi det egentlig ikke blev anset for en legitim karrierevej,” siger han.
Han tilføjer, at medarbejderne også har et ansvar i forholdet til ledelse.
“Det kan jo som medarbejder også være rart at have nogen at skyde sine egne dårligdomme over på, hvis man har et problem, man ikke kan løse.”
Svært at løse
Men hvad skal man egentlig gøre ved problemet, der åbenbart bliver ved med at bestå? Ifølge Martin Kildgaard Nielsens skal man både i salg, marketing og reklame tage mere ansvar for at tage lederrollen alvorligt.
“Det starter helt i toppen. Hvis du som øverste leder udpeger en ny leder, så skal have en klar forventningsafstemning om, hvordan lederrollen skal fyldes ud. Det ansvar skal være mere tydeligt på alle niveauer i en virksomhed,” siger han.
Fra lektor Frans Bévort lyder rådet, hvis man vil være en dygtig leder, at man er tydelig, udviser forståelse for sine medarbejderes faglige udfordringer – og tager ledelsesopgaven alvorligt, selvom man er i et fagligt specialiseret miljø.
“En god leder er tydelig for alle om, hvorfor man træffer de beslutninger, man gør, så det bliver legitim ledelse. En dygtig leder i dag har både faglig respekt og interesserer sig for at skabe de bedste vilkår for medarbejderne. Hvis du er tonedøv eller ikke har empati for medarbejdernes udfordringer, så er det opskriften på, at det går galt,” siger Frans Bévort.