”Bureau henter kreativ profil”. Sådan lød overskriften for halvandet år siden, da Markedsføring skrev om mit jobskifte til Marketsquare. Og hold da kæft, hvor gav det mange likes på LinkedIn. Og hvor var jeg stolt.
Siden da har vi lavet masser af godt arbejde, grinet, vundet priser, drukket champagne – alt det der. Vi har opbygget en virkelig god kreativ afdeling sammen. Så sent som i weekenden stod jeg til en fødselsdag og fortalte om, hvor godt det kørte, og hvor fedt vi havde det.
I mandags mødte jeg så ind på kontoret til en fyreseddel. Og derfor har jeg besluttet at skrive om det. For hold kæft, hvor er jeg hurtig til at skrive om mine succeser, når de er der. Det kribler i mig for at trykke del på LinkedIn, når jeg har fået et nyt job eller vundet en reklamepris.
Og ja ja, jeg ved godt, det også er lidt moderne at være sårbar. Men altså, hvem fanden vil ikke gerne være moderne? Så, here goes …
Når man er blevet headhuntet, rammer en fyreseddel ekstra hårdt på stoltheden. I hvert fald hos mig. Jeg føler mig for god til at blive fyret. Derfor startede jeg med at tænke: ”hvordan kan de tillade sig at fyre mig?” Jeg blev sur og fornærmet. Hvorfor fanden nåede jeg ikke at sige op inden? Jeg er for god til det her sted! Alle de tanker.
Bagefter bliver jeg sgu ked af det. Er det mig, der er noget galt med? Har jeg ikke performet?
Så begynder man at tænke praktisk. Hvem kan jeg skrive til i mit netværk? Hvad skal jeg sige til dem, så jeg samtidig lyder cool med det? Og hvad fanden vil resten af branchen ikke tænke? Skal jeg pynte på sandheden? ”Jeg sagde selv op”. Eller bedre … ”Vi blev enige om at nedlægge min stilling”. Eller endnu bedre: ”Jeg ofrede mig selv for teamet”.
Men sandheden er, at vi overhovedet ikke blev enige. Og jeg overhovedet ikke ofrede mig for mit team. Det kom som en kæmpe overraskelse.
Jeg var glad for mit job. Og jeg var glad for mit team. Så derfor er det også virkelig ærgerligt, at jeg ikke skal arbejde med dem mere. Så lad mig nu hellere bare være ærlig. Jeg blev fyret, fordi, ja … folk bliver fyret nogle gange.
Sådan er realiteten i denne branche. Så er der nok opgaver, og så er der ikke. Så vinder man priser, og så gør man ikke. Så er der plads til to kreative direktører, så er der ikke. Og inde bag mit stolte jeg, respekterer jeg, at en arbejdsplads også er en forretning. Men hvorfor fanden skal det lige være mig? Okay, jeg stopper nu.
Jeg går uden at smække med døren. Jeg er overbevist om, at det her fører til nogle nye og fede muligheder. Med nogle nye og fede mennesker. Og hey, så har jeg jo en anledning til at få en artikel i Markedsføring, som alle mulige fede mennesker med fede muligheder måske læser.
