OpenAI har udgivet ChatGPT 5. Den sidste “officielle” version, ChatGPT4, udkom i marts 2023. Fordi springet fra ChatGPT3 til 4 var enormt, og fordi er der er gået to år siden sidst, var hypen omkring ChatGPT5 enorm.

Sam Altmann bidrog også til hypen ved kort før launch at lægge et billede op på Twitter af intet mindre end dødsstjernen fra Star Wars

Nu er ChatGPT 5 ude, og vi kan lave en tidlig vurdering.

Hvad er 3 gode ting?

ChatGPT 5 har en mere simpel struktur, når det kommer til at vælge model. Tidligere har man som bruger skulle vælge mellem ChatGPT4o, o1, o3 og så videre. Man skulle virkeligt sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige modeller, og der var enorm forskel i brugbarheden af de svar, man fik. Nu er der én model. For de mange brugere, der aldrig aldrig har brugt andet end standard-modellen, vil det være et skridt op at ChatGPT 5 selv vælger, om der skal ‘reasoning’ til.

Hvis man bruger ChatGPT primært til forretning, vil man lægge mærke til, at modellen er blevet mere konkret og direkte – der er mindre behov for at snakke udenom og takke brugeren for at stille enormt spændende opgaver til den. Det synes jeg personligt er dejligt.

Ifølge OpenAI er det lykkes at nedbringe ChatGPTS hallucinationer – når ChatGPT siger noget, der simpelthen er forkert – reduceret med op til 80 procent. Hallucinationer er en stor udfordring i dag, og hvis den påstand er rigtig, så er det et kæmpe skridt fremad.

Hvad er 3 dårlige ting?

Hvis man var “power-user” af ChatGPT før, så er man næppe glad for denne opdatering. Tidligere kunne man vælge o3 og få brugbare svar med ‘reasoning’ slået til. Det kan man ikke længere. Nu skal man tilføje “Think hard about the problem” til hvert eneste prompt for at få reasoning med. Den gennemsnitlige bruger får en bedre oplevelse, men det er på bekostning af de 10%, der var bedst til at bruge ChatGPT før.

På trods af at det er den nyeste version af ChatGPT, som siden lanceringen i november 2022 har været lederen inden for AI, er der ingen agentic features som man fx finder i Manus. ChatGPT er stadig et værktøj, du skriver tekst til og får tekst tilbage fra. 

ChatGPT5 ligger forrest i nogle benchmarks, men ikke alle. Mange er overraskede over, at fx Grok Heavy og Gemini 2.5 fra hhv. xAI og Google faktisk er foran ChatGPT5 på mange punkter – selv ved lancering. 

Samlet vurdering

ChatGPT 5 er et skridt frem, særligt for dem der var dårlige til at bruge det før.

For power-users kan ChatGPT føles som en skuffelse. Især manglen på at kunne tilvælge reasoning-modeller er et stort skridt tilbage.

Og så havde vi måske forventet mere, når der blev tweetet et billede af dødsstjernen før.

Måske Google kommer med den store overraskelse om lidt?

De fortsætter i hvert fald meme-gamet på Twitter:

Halfdann Timm har også anmeldt ChatGPT5 i podcasten marketingpod. Det afsnit kan du se og høre her:

Halfdann Timm er partner i Obsidian Digital.