Danskerne boykotter stadig USA: Især én gruppe reagerer på Trump

For Allan Lindemark, der er 47 år og kommunikationsansvarlig i en mindre fagforening, begyndte det stille og roligt med en krybende irritation.

”Motivationen begyndte at komme, da det gik op for mig, hvor dybt skadelige Donald Trumps handlinger og retorik var,” siger han.

”Ikke bare for USA, men for hele den globale demokratiske samtale.”

Han frustration mundede ud i, at han så småt begyndte bevidst at fravælge bestemte amerikanske produkter og tjenester.

”Dråben blev Trumps angreb på medier, retsstat og minoriteter. Så udviklede det sig til et mere konsekvent boykot.”

Selvom det er et stykke tid siden Trump blev præsident, fortsætter Allan Lindemark ufortrødent med at boykotte amerikanske produkter – både når det kommer til tøj, tech og underholdning som eksempelvis Netflix, som han har droppet.

”Jeg er også begyndt at vælge danske alternativer til, for eksempel Harboe Zero i stedet for Pepsi Max – den rammer hårdt.”

Allan Lindemark er slet ikke den eneste, som forsøger at bruge pengepungen til at vise sin utilfredshed med den nuværende amerikanske præsident.

For eksempel har Facebookgruppen ‘Boykot varer fra USA’ i skrivende stund knap 100.000 medlemmer.

Og en ny undersøgelse lavet af Norstat på vegne af Business Danmark fremgår det, at næsten halvdelen af danskere i nogen eller større grad har fravalgt amerikanske produkter på grund af den amerikanske præsident og hans politik.

Se fordelingen blandt danskere ift. boykot af amerikanske varer i grafikken nedenfor.

Artiklen fortsætter under grafikken.

”45 procent af danskerne svarer, at de i nogen, høj eller meget høj grad har fravalgt amerikanske produkter og brands som følge af Donald Trumps præsidentskab. Kun 16 procent svarer ‘slet ikke’. Det viser tydeligt, at politik ikke længere er adskilt fra forbrug,” skriver Jens Neustrup Simonsen, som er Landsformand i Business Danmark, til Markedsføring i forbindelse med undersøgelsen.

”Værdier betyder noget – og forbrugere stemmer ikke kun ved valg, men også med deres penge. For virksomheder med globale ambitioner er det en påmindelse om, at holdninger og omdømme nu er lige så vigtige som pris og kvalitet.”

Undersøgelsen viser også, at det især er danskere over 30 år – og i særdeleshed dem over 50 år, der siger nej tak til amerikanske produkter som Coca Cola, McDonalds eller Apple.

“Det understreger, at skepsis og værdidrevne valg ikke er forbeholdt de unge, hvor kun hver tredje gør det. Det lægger et nyt ansvar på virksomheder: Hvis du vil være relevant for denne købestærke generationer, skal du stå for noget mere end bare dit produkt,” siger Jens Neustrup Simonsen.

Ifølge Jannek K. Sommer, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet, matcher de nye tal også analyser fra Facebook.

”Det er helt klassisk forbrugerteori. Hvordan, vi forbruger, følger vores livscyklus. Folk over 40 har flere økonomiske midler, og derfor er det lettere for dem at lade deres værdier afspejle deres forbrug,” siger han.

Sagen er nemlig den, at det kan være både dyrt og ressourcekrævende at boykotte.

”Vi har set det samme med økologiske varer. Da det begyndte at vinde frem, ville mange gerne vælge økologisk, og det sagde de også, de gjorde, i forbrugerundersøgelser. Men når det så kom til stykket og varen skulle ned i indkøbskurven, så gjorde det mere ondt på pengepungen, end mange havde regnet med,” siger Jannek K. Sommer.

At finde alternativer til de varer, man plejer at købe, kan også være en belastning i en dagligdag, hvor man måske også har små børn.

Det betyder, at de mere købestærke ældre har lettere ved at holde fast i et boykot – og det afspejler sig altså i tallene.

Ifølge Jannek K. Sommer er danskere nærmest gennemsocialiserede til at boykotte – og det gælder ikke mindst den ældre generation: Tre ud af fire danskere har prøvet at boykotte før i deres liv.

”Gennem boykot finder man samhørighed med andre ligesindede forbrugere og en kærkommen måde at udleve sine politiske værdier på,” siger han.

Tvivlsom effekt

I følge Jannek K. Sommer er det dog tvivlsomt, om boykottet kommer til at have nogen mærkbar effekt.

”For et land så stort som USA er danske forbrugsvaner en dråbe i havet, rent økonomisk i hvert fald.”

Men, tilføjer han:

“Det kan sagtens ende med at have stor effekt på kendte toneangivende amerikanske mærkevarer. Boykot kan skade brands i det lange løb, og virksomheder vil være påpasselige med at lade det fortsætte for lang tid.”

En effekt af boykottet kan ifølge Jannek K. Sommer også være, at danske virksomheder oplever et boom. Det har for eksempel været tilfældet for Bryggeriet Vestfyn, som producerer Jolly-sodavand.

”Det kalder man et buykot, hvor man viser sin støtte ved at købe et alternativt produkt – for eksempel Jolly,” siger Jannek K. Sommer.

”Det gav dem mulighed for en kæmpe revitalisering af brandet, og det kunne de kapitalisere på med en kampagne baseret på national autenticitet. Det havde jo set mærkeligt ud på ethvert andet tidspunkt, men i lys af boykottet var det helt perfekt timing.”

Vil fortsætte boykot

Det nuværende boykot kan sagtens komme til, i hvert fald for nogens vedkommende, at fortsætte i meget lang tid.

”Det kan potentielt blive ved, helt indtil Trump ikke længere er præsident. Når en boykot er rettet mod et helt land og ikke bare et enkelt brand, så så kan det sagtens vare længe,” siger Jannek K. Sommer.

Men på et tidspunkt vil situationen normalisere sig, forventer han.

”På et tidspunkt vil Bryggeriet Vestfyn nok miste noget af den fremgang, de har fået i kølvandet på den amerikanske boykot. Man kan ikke komme udenom den enorme indflydelse, amerikansk kultur har haft på Danmark og danske forbrugere,” siger Jannek K. Sommer.

”Det forsvinder ikke bare. Selvom vi køber færre Teslaer og opsiger vores abonnementer på Netflix, så går vi stadig i biografen og ser Hollywood-film.”

Allan Lindemark regner nu med at fortsætte sit boykot.

”Jeg bliver ved, lige så længe Trump og hans politiske arv spiller en så dominerende rolle i amerikansk politik,” siger han.