Siden onsdag er det blevet diskuteret, hvad man skal kalde Liberal Alliances arrangement i KB Hallen: En bogudgivelse, et vælgermøde, et Trump’istisk rally, et vækkelsesmøde, et show eller noget helt andet. Uanset hvad, så var det noget helt andet.
Dansk politik er vant til af bolcher på gågaden, kaffekander på bibliotekerne og ostemadder i forsamlingshuse. Det her var 2.500 mennesker i en af hovedstadens største koncertsale. Entrebilletter til 100 kr. for at se en politiker tale. En for politiske møder sjælden blanding af forskellige mennesker, hvoraf langt, langt de fleste hverken var kontingentbetalende LA-medlemmer eller erfarne med at gå til politiske arrangementer.
Måske skal man slet og ret bare kalde LA’s aften i KB det, det var: En magtdemonstration.
En illustration af, at de kunne fylde KB Hallen, og det er der ikke andre partier, der kan. Og selvom politikere fra de andre partier går og skumler over, at indholdet var i den lette ende, og substansen udeblev, så er misundelsen ikke til at overse.
På trods af det, så er der noget om snakken: Aftenen indeholdt en talkshow-seance med Özlem Cekic, Lars Løkke og Casper Christensen, en akustisk version af Sebastians Du er ikke alene, en tale af Ukraines ambassadør og en præsentation af formandens nye bog.
Der blev ikke nævnt en eneste procentsats, de øvrige partier blev kun nævnt som punchlines, og selv da Vanopslagh tog et spørgsmål fra publikum om det fremtidige samarbejde i den blå blok, blev det ved overskrifterne. I stedet talte han mere om, hvordan vi burde opføre os overfor hinanden, om det personlige ansvar og et samfund, hvor alle gjorde deres bedste. Vanopslagh jokede selv med, at det næsten var som at læse op fra Gajol-pakkerne.
Så hvorfor var publikum så tilfredse, når de efterfølgende blev spurgt af pressekorpset, hvad de syntes om aftenen? Hvorfor var de ikke skuffede over, at der ikke var flere kalorier i?
Fordi, det ikke var det, de var kommet for.
Tag ved lære
Selv talte jeg med en kvinde, der sagde det meget præcist. Hun var ikke medlem af Liberal Alliance, men havde igennem længere tid haft et godt øje til dem. Så godt, at hun under folketingsvalgkampen havde overvejet at møde op til et vælgerarrangement, som hun dog ikke deltog i. Hun frygtede, det ville blive kedeligt.
Alligevel havde hun købt billet til LA i KB, fordi det, som hun formulerede det, ”ikke var politik, men mere sådan noget med samfundet”.
Nogle vil nok indvende, at det er det samme. Politik skaber samfundet og omvendt. Du kan ikke tale om det ene uden det andet, for de to hænger uløseligt sammen. Ikke for hende. Og ikke for rigtigt mange andre som hende. For dem, er politik noget fjernt. Det er det, de snakker om i Deadline og i debatindlæg med lovgivning og skatter, EU-regulativer og mandatsammensætninger.
Substans og grundlæggende for det land, vi alle bevæger os rundt i, klart. Men også abstrakt. Selvom det er den slags, der former alt fra arbejdsliv til alderdom, kan det virke befriende at høre politikere tale om de mere overordnede linjer: Hvad er det for et samfund, vi skal have? Hvordan skal vores tilværelse se ud, hvis det står til dem?
LA i KB var politik for dem, der ikke orker politik, og det er der mange partier, der kan tage ved lære af. Simpelthen at huske at fortælle, hvorfor du arbejder for flere friplejehjem eller for mere urørt natur eller for stærkere uddannelser. Hvad er det for en vision, der svæver over den konkrete realpolitik?
Omvendt er det klart, ingen kommer i mål kun med visioner, og før eller senere bliver Liberal Alliance nødt til at bakke de forkromede ord op med super kedelig policy og fuldt finansierede regnearks-forslag. Men det er klart lettere at få nogen som helst til at efterspørge disse, hvis drømmen om det liberale Danmark er solgt.
Rigtigt mange partier laver ubevidst den omvendte øvelse, hvor de præsenterer gennemarbejdede forslag på stribe og regner med, vælgerne kan overskue dem alle og forbinde hvert enkelt og ud fra den mosaik se et samlet billede, som er partiets vision for samfundet. Den duer ikke.
Nej, der er ikke andre partier, der i skrivende stund kan samle flere tusinde mennesker i KB Hallen og ovenikøbet tage penge for det. Og det vil være for pinligt at forsøge at kopiere opskriften i mindre skala. Men enhver kan lade sig inspirere til at tale til alle dem, der ikke aktivt opsøger politik, men faktisk ikke rigtigt orker det. Overveje, hvordan man kommunikerer til politik til dem, der ikke gider det. Deres stemme tæller lige så meget, som alle andres.
Morten Reimar er selvstændig kommunikationsrådgiver og journalist. Han er tidligere rådgiver for Venstre og Radikale Venstre.
