Debat: Fire råd til at gøre dit bureau mere bæredygtigt

Debatter på folkemødet og senest debatten i Markedsføring om Greenpeaces forslag om at lovgive mod reklamer og sponsorater fra særligt klimaskadelige industrier viser, at samtalen om bæredygtighed nu for alvor er kommet til den kreative branche.

Den samtale skal vi som branche gå nysgerrigt ind i, og vi skal finde veje til aktivt at bidrage til den bæredygtige omstilling, som vi alle har akut brug for. Ikke kun inden for klima, selvom det er den mest presserende dagsorden, men hele bæredygtighedsaspektet, altså alle FN’s 17 verdensmål.

Det er ikke nogen nyhed, at vores egen branche – den kreative branche – historisk har været med til at forme og udvikle den vestlige verdens og senere det meste af klodens forbrugersamfund.

Branchen har været med til at skabe vækst, job og velstand for mange. Men det er nok heller ikke nogen nyhed, at kloden ikke længere kan følge med. Derfor kan vi ikke blive ved med at fremme tankeløst forbrug. Som branche må vi stille os selv et helt grundlæggende spørgsmål om, hvad vi skal bidrage med nu og i fremtiden.

Inden vi tager pisken og cilicebæltet frem og lukker kollektivt ned, så skal vi huske de grundkompetencer, der ligger i branchen; Vi er ekstremt dygtige til at udvikle dybe menneskelige indsigter, begejstre, røre, motivere og designe brugervenlige løsninger – alt sammen kompetencer, som en ny bæredygtig fremtid i høj grad har brug for.

Så vores grundlæggende kunnen er fortsat høj-relevant, hvis vi udfordrer konservatismen og mageligheden – en attitude som i øvrigt er hele årsagen til, at de fleste af os er havnet i netop denne branche. Vi vil udfordre det bestående.

Nu er tiden så kommet til os selv, og jeg tror, at de kommende år bliver lige så skelsættende som slutningen af 60’erne, hvor 68-generationen efterfølgende måtte gøre boet op ift. om de havde spillet aktivt ind i de mange forandringer, der skete på samfunds-, virksomheds- og familieplan, eller om de stod passivt på sidelinjen og så til – eller måske direkte modarbejdede udviklingen.  

Men hvad skal vi egeligt gøre? Hvordan omstiller vi os selv til at bidrage aktivt til den helt uomtvisteligt nødvendige omstilling?

Her er mine fire bud:

Det er her, vi kigger på os selv som virksomhed: Hvad er vores etiske retningslinjer, hvordan køber vi varer og sorterer affald, hvordan transporterer vi os, hvor er vi på diversitet, og hvilke certificeringer har vi?

Her kan branchen gør meget, og vi skal huske, at et bureau er en virksomhed på linje med alle andre, og vi har et ansvar for vores eget aftryk.

Her handler det om, hvilke kunder vi arbejder for og med hvilke projekter – fx ved hjælp af et screeningsystem. Der er ingen tvivl om, at vi i branchen kommer til at arbejde mere med negativlister over virksomheder, vi ikke vil arbejde med, og client-disclusure reports (som IPCC foreslår). I hvert fald hvis vi vil have adgang til de bedste kunder.

Men det handler ikke kun om at sige ja og nej. Det handler også om, hvordan vi påvirker vores kunder – hvilke metoder vi bruger til at hjælpe og nudge kunderne til at træffe bæredygtige valg. Dvs. hvordan uddanner vi vores medarbejdere, hvilke værktøjer vi bruger, og hvor kreative vi er ift. at udvikle koncepter, der flytter holdninger og handlinger i retning af mere bæredygtighed hos kundernes kunder; forbrugerne eller borgerne.

Og sidst men ikke mindst er det et spørgsmål om at kunne dokumentere vores positive eller negative aftryk. Det sidste er svært, og her er vi hos Advice bestemt heller ikke i mål og skal selv bruge hjælp fra eksperter på området. Men det skal ikke være en hæmsko for at gå i gang med det første.

Hvis vi har styr på dimension 1 og 2, så kan vi bevæge os videre og selv skabe bæredygtige bidrag.

Det kan være igennem gratis analyser, små stykker teknologi eller helt nye forretningsmodeller, som er tænkt bæredygtige fra starten og hjælper med et eller flere af verdensmålene.

Hos Advice har vi fx som nogle af de første lavet et gratis tilgængeligt bæredygtighedsbarometer, der hvert år måler på danskernes forhold til begrebet.

Vi har også udviklet start-up’en SundhedsTV, der formidler det svært tilgængelige sundhedsstof i nye, levende formater til gavn for danskerne.

Men der er masser af andre gode eksempler rundtomkring. Senest demonstrerede Virtue fx endnu engang stor kreativitet og ansvarstagen med den prisbelønnede Backup Ukraine-indsats, hvor det ukrainske folk kan scanne og lagre bevarings- og mindeværdige bygninger og byudsmykning til senere genoprettelse efter krigen.

Apropos Ukraine, så har mange i branchen faktisk lavet forskellige indsatser sammen med NGO’er for at støtte netop Ukraine i den seneste tid.

Altså ubetalt arbejde for en mærkesag, man gerne vil støtte. Det er også en nem og effektiv måde at bidrage som bureau. Det må blot ikke ske på bekostning af kategori 1-3, for det må ikke komme til at handle om, at bureauer blot ser en hurtig mulighed for se godt ud i en aktuel sag.

Faktisk skal bureauer om nogen være eksperter i at undgå greenwashing, pinkwashing, rainbowwashing osv. Men verden har brug for mere filantropi, så denne dimension er bestemt relevant.