”Midlet er simpelthen ikke hensigtsmæssigt. Jeg tror meget nemt, det vil komme til at virke stik modsat af det, man vil opnå.”

Sådan lyder kritikken fra Katrine Ellersgaard, der blandt andet er branchedirektør for rådgiverbranchen i Dansk Industri, af Greenpeaces forslag om, at reklamer for flyrejser og benzinbiler bør forbydes. Hun mener, at et forbud ”vil slippe et bureaukratisk monster løs”.

Forslaget har også mødt massiv modstand fra bureaubranchen, hvor et bredt udsnit af bureauer til Markedsføring har taget afstand fra idéen.

Og flere politiske partier – herunder Enhedslisten, der tidligere har talt varmt om et forbud – afviser nu i Markedsføring et totalforbud mod reklamerne.

Kan dæmpe omstillingen

Ifølge Katrine Ellersgaard kan et reklameforbud risikere at dæmpe muligheden for en grøn omstilling hos store virksomheder.

”Et markedsføringsforbud vil være en kæmpe klods om benet på den grønne omstilling,” lyder det fra Katrine Ellersgaard.

”Og det er min største bekymring. For vi er enige med Greenpeace i, at samfundet skal omstilles i en mere grøn retning. Og det ville da være dejligt, hvis man bare kunne gøre det ved at styre markedsøkonomien på den måde. Men skal vi have dette til at lykkes, så skal kommunikationen, markedsføringen og markedskræfterne arbejde for den grønne omstilling – ikke imod den,” siger hun.

”Og hvis man gør det på den måde, Greenpeace foreslår, så risikerer vi mere eller mindre tilfældigt at forbyde reklamer for virksomheder, som faktisk er i gang med den grønne omstilling. Vi risikerer, at vi stikker en kæp i hjulet på den udvikling,” siger hun.

Vil koste på bundlinjen

Dansk Industri mener også, at det vil være et økonomisk problem for virksomhederne at forbyde reklamer for flyrejser og benzinbiler.

”Selvfølgelig vil det koste på bundlinjen. Det er jo en grund til, at man betaler for reklamer: Det virker,” siger hun.

Hun har også svært ved at se en fornuftig måde at udvælge de brancher, et eventuelt reklameforbud skal rammes af.

”Vi får en kæmpe risiko for, at vi laver en urimelig forskelsbehandling, der ikke er baseret på fakta, men på synsninger. Vi risikerer også, at de branhcer, der skal udvælges til et reklameforbud, bliver udvalgt på baggrund af mangelfulde fakta,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

”Hvis du virkelig skal forbyde produkter på grund af CO2-udledning, skal tallene være totalt retvisende, og du skal kortlægge udledningen ved alle produkter, der bliver markedsført og solgt. Inden den proces er færdig, vil tallene allerede være forældede, fordi tingene bevæger sig så hurtigt i øjeblikket. Der bliver investeret massivt i den grønne omstilling, så du vil lave lovgivning på baggrund af et billede, der er misvisende kort tid efter,” siger branchedirektøren.

Men er der ikke en vis ræson i, at et forbud mod reklamerne vil kunne mindske udledningen af CO2 lige nu?

”Jeg forstår godt motivationen bag idéen, men det er det forkerte middel og det forkerte værktøj, man har fundet frem. Hvis verden om 20 år ville se ud, som den gør nu, kunne vi godt diskutere, om det ikke var den rette vej at gå, fordi det er så vigtigt. Men verden står ikke stille – og gjorde den det, havde vi et kæmpe problem.”

Imod forbud generelt

Grundlæggende mener Dansk Industri, at det er principielt meget problematisk at ville bruge reklameforbud som et middel til at udbedre problemer i samfundet.

”Det er et kæmpe problem at begrænse den kommercielle ytringsfrihed. Det er fundamentalt i en markedsøkonomi, at man kan markedsføre sit produkt. Det er også vigtigt ud fra et forbrugerhensyn – du skal kunne orientere dig om konkurrenter ved, at virksomheder reklamerer for, hvad deres produkter kan, og hvad de koster,” siger Katrine Ellersgaard.

Allerede nu, siger hun, oplever Dansk Industri, at virksomheder er varsomme med at kommunikere i forhold til bæredygtighed – og det vil et reklameforbud ikke hjælpe på, siger hun.

”Vi har i DI lavet en undersøgelse, der viser, at flere virksomheder arbejder strategisk med bæredygtighed, end antallet af virksomheder der kommuniker om det,” siger hun.

”Det er et kæmpe problem, hvis 71 procent faktisk arbejder for det, men kun 50 procent kommuniker om det. Det indikerer, at de er varsomme med at kommunikere om det. Og det er ærgerligt, for skal du som forbruger træffe det mest bæredygtige valg, og skal vi have den grønne omstilling til at gå hurtigere, så skal forbrugerne vide, hvem der faktisk gør noget,” siger Katrine Ellersgaard.