Debat: Madspildskampen er ikke slut, men marketing skal tage næste skridt

Allerede i 2008 grundlagde undertegnede bevægelsen Stop Spild Af Mad på baggrund af de første beregninger af danskernes madspild fra daværende områdechef i Landbrug & Fødevarer, Klaus Jørgensen.

Blot tre måneder senere afskaffede REMA 1000 Danmark alle mængderabatter i samtlige danske butikker med inspiration fra bevægelsen.

Siden er kampen blevet en folkesag. EU, FN, Nordisk Ministerråd, Kongehuset, politikere, organisationer, detailkæder, kantiner, virksomheder og forbrugere har arbejdet for at forebygge og reducere madspild.

Madspild er stadig højaktuelt.

De seneste tal fra det nu nedlagte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at Danmarks samlede madspild udgør 881.062 tons om året.

Det svarer til vægten af cirka 149 Rundetårne.

Samtidig viser Verians undersøgelse for Stop Spild Af Mad lanceret tidligere på året, at knap 9 ud af 10 danskere er motiveret for at reducere deres madspild i 2026.

Problemet er altså ikke blevet mindre relevant. Men medieopmærksomheden er blevet det. Mindre.

For 18 år siden ryddede kampen mod madspild alle forsider. I dag er spotlightet flyttet videre. Men blot fordi fokusset på madspild i medierne ikke længere er der, er det ikke ensbetydende med, at alt madspild i Danmark er forsvundet.

Og efter omorganiseringen af fødevareområdet er ansvaret samtidig blevet mere decentraliseret. Det betyder én ting for marketings-og kommunikationsbranchen: Vi kan ikke længere forvente, at nogen andre bærer dagsordenen for os.

Vi skal gøre det selv.

Det fantastiske ved kampen mod madspild er, at den grundlæggende er en win-win-dagsorden.

Mindre madspild sparer tid og penge, beskytter klima og ressourcer og er samtidig en respektfuld måde at behandle den mad, de landmænd og de dyr, der har produceret den.

I en ny geopolitisk virkelighed handler mindre madspild desuden ikke kun om god samvittighed. Det handler også om forsyningssikkerhed og samfundets modstandskraft.

Det burde være en drøm for enhver marketingafdeling.

Men hvis virksomheder vil bruge dagsordenen i deres markedsføring, kræver det mere end en flot kampagne, en pressemeddelelse, et flygtigt SoMe fremstød eller en velkoreograferet paneldebat på Folkemødet.

Danske forbrugere er ikke naive. De kan hurtigt gennemskue, hvis et brand pynter sig med lånte fjer uden at ændre sin praksis.

Derfor må man insistere på, at markedsføringen følger handlingen. Reel kommunikation kræver reel forandring.

Først og fremmest, må marketing- og kommunikationsfolk finde ud af, hvad der mangler derude i madspilds-landskabet, som ikke er blevet kommunikeret før.

Se på madspild med nye øjne: Væk med de løftede pegefingre og formynderiet – og ind med empowerment, hvor borgeren – og dermed slutkunden – er i centrum.

Fokus på løsninger, fremfor udskamning.

Alt for ofte lanceres nye initiativer og kampagner mod madspild, som om ingen har prøvet noget lignende før. “Nu må der altså nogen gøre noget ved dét der madspild!” har flere aktører deklareret de seneste 18 år. Igen og igen. Og igen.

Men efter 18 års kamp mod madspild findes der enorme mængder erfaring, data og dokumentation. Vi behøver ikke at starte fra scratch.

Brug evt. Kunstig Intelligens (AI) til at få et overblik, hvad deres skabt de seneste 18 år.

AI kan hjælpe os med at skabe overblik over det, der allerede er afprøvet: Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Hvilke løsninger kan skaleres? Og hvor findes de blinde vinkler?

Skab målbare effekter og lav realistiske benchmarks: mål befolkningens holdning til madspild før og efter indsatsen. Identificer, hvad virkede hvad virkede ikke – og hvorfor.

Her et lille hyggeligt lokalt eksempel på en indsats, der gav resultater.

REMA 1000 supermarkedet i Valby havde taget ny kommunikationsværktøj i brug. For at stoppe spild af single-bananer, har de lavet et skilt i butikken: “Tag mig – jeg er single!”

Med deres egen udsagn har dette resulteret i, at deres eget single-bananspild blev reduceret med 90 %. Med et enkelt skilt. Nogle gange skal der ikke mere til.

Min opfordring er derfor enkel: Tag ejerskab over dagsordenen. Brug egne kanaler. Skab handling frem for noget, som ligner PR-stunts. Prioritér forebyggelse frem for symptombehandling.

Og byg videre på 18 års erfaring – i stedet for at genopfinde den dybe tallerken med gammel restemad.

Kampen mod madspild er bestemt ikke forbi.

Den skal blot genopfindes.

Selina Juul er stifter af og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad.