Jeg blev meget glædeligt overrasket over at se på Markedsføring, at mediebureauerne nu endelig var begyndt at måle deres annoncers samlede klimaaftryk.
Glæden var dog kun godt to sætninger lang, før det gik op for mig, at målingen stadig kun drejer sig om det helt ligegyldige klimaaftryk fra diverse annoncers direkte klimaaftryk, og ikke om den kæmpe dokumenterede klimabelastning annoncernes egentlige påvirkning af samfundet forårsager.
Det er i 2023, hvor videnskaben desperat opfordrer alle dele af samfundet til at påtage sig det fulde og holistiske ansvar for vores klimapåvirkning, mildest talt uambitiøst at blive ved at rode rundt med disse ubetydelige beregninger, når alle ved, at det er annoncernes fulde Scope3-impact, eller reklamernes massive “brain-print-effect”, der virkelig tæller negativt i klimaregnskabet, hvor marketingindustrien hurtigst muligt bør forstå sit ansvar.
Den udregning, der for alvor vil kunne flytte noget i forhold til at fastslå og nedbringe reklamers negative påvirkning på klimaet, kaldes advertised emissions.
Advertised emissions er for længst blevet udregnet i blandt andet Storbritannien, som konkluderer, at hele 28 procent af en britisk-borgers samlede klimaaftryk kan ledes direkte tilbage til reklamepåvirkning.
Rapporten blev første gang offentliggjort på COP26, og FN har efterfølgende anbefalet at konceptet, udregningen og tilhørende ansvarlighed benyttes af en samlet global reklameindustri. Rapporten har i andre lande givet et meget stort og positivt momentum i bestræbelserne på at samle branchen på tværs, for at finde fælles løsninger på, hvordan man bliver en del af klima-løsningerne – frem for at være en del af probelmet.
Hvornår kommer marketingindustrien med på toget?
Toget med de realistiske Scope 3-beregningsmetoder er for længst kørt i forskellige andre industrier, hvor metoder og koncepter langsomt, men sikkert er ved at blive almindeligt anerkendt.
Reklamebranchen står stadig på perronen med en aldeles outdatet lommeregner og beregner helt ligegyldige klimaaftryk, udelukkende fra produktion og distribution af annoncer.
Man kunne fristes til at sige, at det da er en god start for branchen, men det synspunkt er tiden totalt løbet fra.
I en tid, hvor FN´s klimapanels seneste rapport netop peger på befolkningens overforbrug, som reklamebranchen dagligt gør alt, hvad den kan for at stimulere, som et altoverskyggende problem.
Hele økosystemet omkring kommunikation og i særdeleshed reklamer bliver nødt til at anerkende det store ansvar, de har som meningsdannere, og blive langt mere kritiske overfor, hvad de vælger at stimulere i samfundet.
Jeg håber på, at branchen meget snart vil samle sig og begynde at benytte mere ansvarlige og ambitiøse lommeregnerne – og gribe den kæmpe mulighed, herunder økonomisk, der ligger i at være kreativ i lyset af klima-krisen.
Metoden til at gøre det bedre er allerede lavet og klar til at tage i brug. Så nu er de blot at stille sig selv spørgsmålet om, hvilken side man ønsker at være på i kampen for en levedygtig fremtid.
Mikkel Christian Larsen er stifter af virksomheden Minds & Mountains og tidl. Good Growth Ambassador hos Mindshare Danmark.
