Det er grundlæggende en aldeles dum udmelding fra Dansk Industri, der mener, at unge skal tage færre sabbatår.
Skulle jeg have droppet at tage mere end et sabbatår, var jeg endt med at flytte til Århus og læse kunsthistorie, hvilket egentlig ikke var det, jeg ville. Jeg ville på designskolen og troede, kunsthistorie kunne give adgang. Jeg røg i stedet på kunsthøjskole og lærte mig selv bedre at kende. Jeg endte senere ad omveje på CBS. Den ekstra betænkningstid gør, at man får testet sig selv og dermed er mere sikker i sit valg af uddannelse. For det er de færreste af os, der i en alder af 18 og 19 faktisk kan kapere at vælge det, vi gerne vil. Medmindre man er læge.
Det lyder, at de sabbatår, der afholdes, koster det danske samfund et ubegribeligt stort beløb. Men mange arbejder i deres sabbatår, hvilket de betaler skat af. De fleste tager endda job som de færreste udlærte gider. Personligt gad jeg i dag ikke stå fast i en bod på Bakken eller pakke analpropper og stomiposer hos Coloplast, så i min optik synes jeg næsten, vi som samfund skylder de unge på sabbatår en stor tak
Det er også igennem de job, at de lærer service, at håndtere andre kulturer og sprog og ikke mindst personligheder. Det er i sandheden de år og job, der åbner mange unges øjne, og uanset om de vælger Forsvaret eller et arbejde i en isbod, gælder det for mange, at de opdager egenskaber ved dem selv, de ikke havde set før – egenskaber, som hverken forældre eller lærere har haft spottet. Det kan man ikke gøre op i et cand.polit-excelark, som jeg kunne fristes til at tro, ligger til grund for udmeldingerne.
Som leder vil jeg da også langt hellere ansætte nogen, som har turdet rejse ud, prøve forskellige ting af og kender sig selv bedre. Det gør, at sandsynligheden for, at de bliver hos mig som arbejdsgiver, er større, og det, de kan bidrage med både ved frokostbordet og i et war room, er af en anden dybde og giver os ældre nyt perspektiv og stof til eftertanke.
Især i vores branche har de kreative talenter desuden de mærkeligste indgangsvinkler, fra kunst til jura til skiltemaler. Jeg vil dog ikke direkte opfordre til, at man tager syv sabbatår. Det kan også blive for meget, hvis man rent faktisk vil tage en uddannelse og søge en bestemt retning. Men hvis du i sabbatårene allerede har fundet din vej og samtidig bidrager til samfundet, så er det jo i grunden ligegyldigt, at det er den måde, du har fundet vejen på. Hvem siger, sabbatårene ikke er din karrierevej?
Så at ville halvere SU’en for folk med mere end et par sabbatår, som CEPOS har foreslået, er jo decideret dumt. Det risikerer endda at få flere til at undlade at tage en en uddannelse for i stedet for at holde sig i arbejde. Der er nok mentale pistoler for panden på de yngre generationer i dag – det er håbløst at komme med flere.
Vi har en gave i den danske model, som giver os en mental frihed som mennesker. Bare det, at der findes mulighed for, at unge tager på højskoler, og at de har en økonomisk ro i, at de har en gratis uddannelse foran sig, er få forundt. Det skal vi huske at værne om, hvis vi vil tilbage og blande os i toppen af innovation, kreativitet og ikke mindst gode gamle liste over de lykkeligste mennesker på Jorden.
Trine Keller-Andreasen er selvstændig kreativ og strateg.
