Debat: Skal vi sige nej til amerikanske medier?

Der er noget i gære i forbrugermarkedet.

En ændring, som startede stille – men som nu er ved at sætte sig i både holdning og handling. Ifølge en undersøgelse fra Business Danmark har næsten to ud af tre danskere i dag mindre lyst til at købe amerikanske varer.

Og det vedrører ikke længere bare en lille gruppe (på knap 100.000) på Facebook.

Det er en bredere tendens, og vi begynder at se konsekvenserne:

Salling Group har sat EU-mærkater på hylderne, tænketanke arbejder for at fremme danske råvarer i detailhandlen og flere danske brands – blandt andre Jolly Cola – lancerer kampagner, der i større eller mindre grad trækker på en “pro-dansk” position.

Det er en naturlig bevægelse, som handler om position, signalværdi og tilpasning til tidsånden.

Men når de samme kampagner skal aktiveres, lander en stor del af medieinvesteringen fortsat hos amerikanske platforme.

Det er ikke nødvendigvis et problem. Men det er – som minimum – et paradoks.

Måske er det på tide, at vi ikke blot betragter medieplanlægning som en teknikalitet, der skal sikre maksimal performance. Måske skal vi også se den som et udtryk for prioritering – og i stigende grad: værdier. 

Som Marshall McLuhan sagde allerede i 1960’erne: “The medium is the message.”

Pointen var, at mediet i sig selv kommunikerer noget, uanset hvilket budskab du sender igennem det.

Hver kanal bærer sin egen kultur, kontekst og betydning – og det smitter af på det, vi placerer i den.

Det gælder måske mere end nogensinde lige nu. For når vi køber et medie, køber vi et produkt.

Forskellen på en cola og en kanal er reelt ikke særlig stor.

Lad os være ærlige: At fravælge amerikanske produkter helt er næsten umuligt.

Dette indlæg er for eksempel skrevet i Microsoft, på en MacBook, med musik fra en iPhone i ørerne via et Beats-headset.

Og det er jo ikke tilfældigt, at størstedelen af de danske mediebudgetter går til Google og Meta. De har ganske enkelt et fremragende produkt, der leverer på skala, målretning og effekt.

Men det betyder ikke, at man ikke kan tage stilling til, hvor meget og hvordan man vil være en del af det.

For der kan også være meget at opnå ved at tænke anderledes. Brug af danske og europæiske medier kan potentielt bidrage til:

Når milliarder af annoncekroner forlader Danmark hvert år, svækkes den lokale medieøkonomi. Ved at prioritere danske aktører, styrker man ikke kun mediebranchen – man bidrager også til oplysning, pluralisme og journalistisk uafhængighed.

I en tid, hvor både medier og meninger formes af globale algoritmer, er det ikke ligegyldigt, hvem der formidler det, vi ser og forstår.

Dette er ikke en opfordring til at boykotte amerikanske medier.

Det er en påmindelse om, at medieindkøb også er et strategisk valg.

Og det er en opfordring til, at vi som branche ikke stikker hovedet i busken og fortsætter business as usual, men i stedet tager en åben debat og er nysgerrige på udviklingen og de muligheder, vi rent faktisk har.

Ofte er det de store internationale bureaugrupper, der sætter dagsordenen i branchen. Men de har – af helt forståelige årsager – næppe lyst til at indlede lige præcis dén her samtale.

Derfor ligger bolden et andet sted: Hos de uafhængige danske bureauer. Og hos annoncørerne.

Den er hermed givet op.