Akademisk forskning følger ofte andre principper end praktiske anvendelser. At publicere i anerkendte forskningsjournaler er en tidskrævende proces, som typisk strækker sig over flere år. Naturligvis kræver grundige refleksioner og diskussioner en betydelig investering af tid, hvilket er grunden til, at mange turismeforskere i øjeblikket stadig dykker ned i pandemirelaterede data for at forstå begivenhederne fra de sidste fire år.
At ting tager tid i den akademiske verden har imidlertid også fordele, herunder videnskabelig stringens og dybe kritiske refleksioner.
Der er dog også potentielle ulemper, såsom risikoen for at overse vigtige tendenser og aktuelle behov i den virkelige verden. Det er blandt andet derfor, at det er så vigtigt med et løbende samarbejde mellem forskere og praktikere. Det er afgørende for begge parter at forstå hinandens fokuspunkter. Praktikere drager fordel af at lære om de underliggende mekanismer og forklaringer på generelle fænomener, mens forskere får indsigt i, hvordan de kan anvende og formidle deres viden til at tackle aktuelle udfordringer. Desuden fungerer dette samarbejde som en inspirationskilde til nye fænomener og forskningsidéer.
For at illustrere forskeres interesseområder har vi for nylig offentliggjort en oversigt over vores akademiske turisme- og hospitalityfelt. Dette involverede analyse af 4.753 turismeforskningsartikler sammen med 38.657 forskningsartikler fra relaterede felter med det formål at forstå den nuværende vidensstruktur inden for turisme og hospitality.
Vi var i stand til at identificere 14 forskellige emner, der konsekvent forskes i inden for turisme og hospitality management. Desuden kunne vi ved at undersøge nylige artikelcitater forudsige de emner, der sandsynligvis vil få øget eller mindsket interesse fra forskningsmiljøet i den nærmeste fremtid.
Analysen klarlagde, at langt størstedelen af forskerne udviser stor interesse for at udforske forholdet mellem beboere, lokalsamfund og turismeindustrien (inklusive turister), hvilket udgør 21,4 procent af alle artikler. Desuden kan der forventes en vedvarende vækst (estimeret til 6,6 %) i dette forskningsområde.
Turisttilfredshed og anbefalinger (18,6%) samt udforskningen af turistoplevelse og autenticitet (12,8%) er også tilbagevendende emner med konsekvent og stabil vækst i forskningsinteresse (henholdsvis 9,4 % og 7,0 %). Der kan derfor forventes mere indsigt og flere opdagelser inden for disse områder i fremtiden.
Den største vækst forventes inden for forskningsmetoder, især i sporing af turisters bevægelser, med en forventet vækstrate på 11,6 procent. Omvendt kan der forventes en nedgang i fremtidig forskningsinteresse i emner relateret til importance-performance analyse (dvs. fastlæggelse af attributter, der er afgørende for kundetilfredshed), med et fald på 11 procent, meta-studier (-9,8%) og emnet interessentstyring (-24,9%).
Bemærkelsesværdigt er den stærkeste efterspørgsel efter nye teorier og forskning inden for kunstig intelligens (AI). Som mange praktikere ved, er AI er på vej til at blive en afgørende faktor for turismeindustrien.
Dog er både teknologien og den tilhørende forskning stadig i deres tidlige stadier. Derfor er der et afgørende behov for mere input fra industrien for at styre forskningsretninger og forudse fremtidige udviklinger.
Mens den offentliggjorte analyse kaster lys over turismeforskningenss fremtidige retning, understreger input fra praktikere deres primære interesseområder. Bæredygtighed, digitalisering, lavsæsonrejser, arbejdskraftmangel, klimaændringer og krisestyring har allerede etableret sig som vedvarende bekymringer både i industrien og forskningen.
Dog er der nye emner, som endnu ikke er blevet udforsket indgående i akademia. For eksempel afslører undersøgelse af rejsetendenser fra kilder som CNTraveler emner som ’coolcationing’ (en præference for køligere nordiske destinationer om sommeren), som kan være et væsentligt fokus for Danmark. Flere andre nævnte tendenser, såsom stille rejser og private grupperejser, er også relevante i vores kontekst.
Sebastian Zenker og Adam Lindgreen er professorer ved Center for Tourism and Hospitality på institut for afsætningsøkonomi på CSB.
