Hun er CEO for Save the Children, nyt ansigt for Estée Lauder, dukker op som samarbejdspartner hos Dansk Kvindesamfunds Krisecenter og nu også som ambassadør for Telenor.

Ja, alle vil have en bid af Helle Thorning-Schmidt.

Og det er med god grund. For den tidligere statsminister er blevet Danmarks svar på Kim Kardashian. 

Og det er ment som et kompliment. En slags superkvinde, der kan det hele. 

Hun er klog, troværdig, smuk og har gode værdier. Og selvom hun ikke har flere hundrede millioner følgere på Instagram, er Helles Thorning-Schmidts indflydelse stadig stor og har høj værdi i et lille land som Danmark.

Helle er blevet et idol, vi er på fornavn med, som mange kvinder ser op til. Hun repræsenterer det uopnåelige og er et billede på, at kvinder kan alt. Hun har opbygget et imperium, hvor grænserne er rykket.

Der er ikke længere nogen, der ser skævt på, at hun som tidligere statsminister kan gå klædt, som hun vil, og være ansigt på skønhedsbrands samtidig med, at hun taler om ligestilling og vold. 

For slet ikke at nævne, at hun også lige jonglerer en rolle som CEO og bestyrelsesmedlem i store organisationer og virksomheder.

I bund og grund handler det om, at Helle Thorning har været exceptionelt dygtig til at brande sig selv.

Derfor sælger Helle

Når virksomheder og organisationer rækker ud til Helle Thorning, skyldes det, at idoler sælger. Det kaldes celebrity branding.

Det er derfor, du er mere tilbøjelig til at købe kaffe, når du ser en reklame med George Clooney for Nespresso. Eller vælger sukkerfri cola, fordi Taylor Swift drikker Cola Light. Kendte personligheders evne til at fremme virksomheder og organisationer er blevet brugt i årevis, fordi det virker. 

Og der er faktisk lavet forskning bag galskaben. 

Psykolog Daniel Kahneman arbejdede i årevis med et begreb, der hedder heuristik. Det handler om, at vores hjerner vil blive overstimuleret, hvis vi skulle vurdere hvert input og handling med grundig research. 

Derfor træffer vi beslutninger baseret på heuristikker, der leder os hver dag. Det kan både være en ubevidst og bevidst handling. 

Daniel Kahneman deler det op i autoritetsheuristik og sympatiheuristik.

Autoritetsheuristik er, som ordet antyder, relateret til autoritet. Vi er ofte tilbøjelige til at lytte til og stole på personer i autoritetspositioner, som for eksempel læger eller forskere. 

Sympatiheuristik er, som ordet antyder, styret af sympati. Vi er mere tilbøjelige til at være opmærksomme på, hvad personen siger, hvis vi føler en form for tilknytning eller sympati for vedkommende.

Hvis du så finder en kendt profil som Helle, der indeholder begge dele, autoritet og sympati, har du pludselig en stærk cocktail, der virkelig kan øge din brandingværdi. 

Derfor er Helle Thorning som ambassadør så vellykket. I hvert fald indtil videre. Lige indtil hun træder i spinaten. Men det er en helt anden analyse. Den tid, den sorg.