Det er slut med at svøbe sig uforpligtende i regnbueflaget

Nydeligt og nødvendigt grønt. Eller sprælsk regnbuestribet i klare farver?

Der er en verden til forskel, og forskellen bliver kun større i de kommende år, i takt med at de CO2-reducerende positioner og dokumenterbart bæredygtige værdikæder rykker mod mainstream og fast æresplads i årsberetningerne – samtidig med at regnbueflaget vil blafre hidsigt, stolt og stadig mere trodsigt over de identitetspolitiske højborge.  

Derfor skal Jytte og resten af Marketing for fremtiden tænke sig grundigere om, før de går all ind på fuld purpose-plade i Pride-bingo.

Det, der for få år siden mest var let uforpligtende tegn på frisind, almen menneskelig tolerance og farvestrålende festglæde (og et købestærkt, storforbrugende kundesegment med rådighedsbeløb den gennemsnitlige kernefamilies far, mor og børn kun kunne drømme om) er i dag i stigende grad præget af toneangivende selvbevidste kernetropper i en hær af kampklare identitetspolitiske krigere. En ny og yngre generation, som har en langt mere kompromisløs dagsorden end ”bare” at blive accepteret som dem de nu er.    

Dén dagsordenen kan man selvfølgelig sagtens omfavne som brand. Man skal bare gøre sig et par ting klart:

For det første ligger regnbueflaget med de eftertragtede striber meget langt fra den konsensusdagsorden, klimapolitik ender med at være lige om lidt.

Ja ja, der er stadig lidt kævleri om hockeystave, procenter, CO2-afgift-eller-ej og landmænd med pruttende kvæg. Men en stærk klimaposition er konkret, målbar og (markeds)drevet af teknologi og produktudvikling. Det kan gå smukt hånd i hånd med brandstrategien, hvis det er planlagt ordentligt og konsekvent eksekveret. Samtidig er det efterhånden tilgiveligt at begå fejl, bare man er på rette vej, indrømmer, undskylder og retter ind. Eventuelt efter en grundig mundvask i grøn sæbe udført af en flok faktatjekkende ngo’er.

For det andet er det langt vanskeligere at dokumentere, eller i det mindste bare sandsynliggøre, værdisammenfaldet mellem et brand og de krav den nye generation af LGBT+-aktivister stiller til kommercielle samarbejdspartnere.

Det kan være svært nok at dokumentere, at man i praksis har en personalefilosofi og et arbejdsmiljø, som inkluderer og anderkender enhver form for tænkelig kønsidentitet. Men selv, hvis der er tjek ved dén, kan man lang fra være sikker på, at det er nok.

Det opdagede ’Copenhagen 2021 WorldPride & EuroGames’ i starten af august, da de afsluttede sponsorsamarbejdet med fødevaregiganten Nestlé, før det kom i gang, efter en massiv shitstorm.

Den indeholdt en sand mangfoldighed af anklager om tvivlsom etik og dårlig moral, for eksempel at Nestlé skulle tage drikkevandet fra landsbyer i Afrika og sælge det til overpris på flaske i de rige lande, eller at de skulle bruge børnearbejdere på kaffe- og kakaoplantager.

”Vi kan ikke besejre uvidenhed og fordomme på ryggen af andre undertrykte mennesker,” som en af kritikerne opsummerede i det omfattende kommentarspor. En sammenhæng som måske ikke er helt indlysende for flertallet af hverdagsforbrugere, men som sætter en fed streg under, at det er slut med, at friske etiketter, butiksfacader og logoer op med regnbueflagets farverige striber, hvis man ikke køber 100 procent ind i de nye, aktivistiske LGBT+’ers holistiske dagsorden.

Her står punkter, som at grumme multinationale giganter skal holde nallerne fra drikkevandet i afrikanske landsbyer, og at børnearbejde skal bekæmpes overalt, side om side med erklæringer om at køn/opfattelse af seksualitet skal anses som en social konstruktion, og at man ”bygger sit virke på en intersektionel feministisk ideologi”, som det er formuleret i Copenhagen Prides Værdisæt og husregler.

En markant, selvbevidst og (i nogle segmenter) polariserende dagsorden.

Eller for at sige det på en anden måde: Jeg tror, at de spå-personer og urbane trenddoktorer, der diagnosticerer minoriteternes identitetspolitiske kampråb og klimadagsordenen som to sider af samme woke-kapitalistiske sag, tager fejl.  

Klimaprofilen er et relativt let valg. Og til at håndtere, hvis man vil. Regnbuefolket er sit eget. Og opgøret med det, de yngre aktivister anser for en mandschauvinistisk verden inficeret med systemisk undertrykkende normer og fordomme, er altomfattende.

Og det er unægtelig en noget mere krævende opgave at holde sådan en flok vildbasser i sync med brand- og sponsorstrategien.