12,9 millioner kroner.

Så stort er årets resultat før skat hos Help i bureauets nye regnskab. Det er et af de stærkeste resultater i Helps historie – og kommer efter et år med store særopgaver, siger direktør Mads Byder.

“Det flotte resultat fra 25 kommer især fra enkeltstående store projekter, som vi ikke har i 2026. Hvorfor 26 bliver flot, men ikke det samme resultat,” siger Mads Byder til Markedsføring

Overskuddet efter skat lyder på 10 millioner kroner, imens bruttofortjenesten er gået frem fra 26,2 til 28,3 mio. kr.

I en pressemeddelelse fra Help tilføjer partner Charlotte Correll desuden, at man også har set en tydelig effekt af, at Help de senere år har investeret i nye områder som videoproduktion og kreativitet.

”Vi kigger tilbage på et år, hvor vi lykkedes med nogle meget store og profilerede projekter og formåede at vokse ret markant på tværs af videoproduktion, kreative kampagner og fysiske aktiveringer. Det er en utrolig positiv udvikling og et klart bevis på, at vores strategiske fokus og forretningsmodel virker,” siger hun.

Har ansat inhouse AI-specialist

Mads Byder er stolt over det, der er er blevet leveret i det forgangne år hos Help.

Men især er han glad for, at overskuddet også har kunnet bruges til investeringer på de to andre områder, hvor Help har målsætninger om vækst – medarbejdertrivsel og faglig udvikling. Det er blandt andet sket med ansættelsen af en AI-specialist inhouse, som understøtter Helps rådgivere og sørger for, at de konstant er opdaterede på brugen af AI.

”Jeg er glad for resultatet. Men jeg er lige så opmærksom på, at mange af pengene bruges på de to andre områder,” siger Mads Byder.

”Vi bruger rigtigt mange udviklingskræfter lige nu. Både sammen med kunderne, hos os selv og konsulenterne – men også med AI,” siger han.

Hvordan oplever du, at det går med jeres andre mål?

”Det går godt. Vi er 25 mand, og vi har tre trivselsressourcer ud af de 25. Og så har vi ansat en AI-specialist, der ikke har nogen kunder,” siger Mads Byder.

”Hvis vi tager snakken om resultatet lidt videre, så er en af de bedste måder at bruge og opnå sit resultat på ved at skabe en arbejdsplads, der passer til fremtiden. Det er ikke nemt med nye krav, nye tider og nye måder at gå på arbejde på. Men jeg synes, at medarbejderne, Charlotte (Correll, partner i Help, red.) og trivselsrådet har gjort det skidegodt.”

AI skal kunne ses i fremtidens resultat

I Mads Byders optik er den faglige udvikling af medarbejderne også central for, at de har det godt.

”At have det godt er ikke kun et vinkort til Falernum og et kaffekort til Rist. Det er også, som en seniorrådgiver sagde til mig den anden dag, at vi har en dedikeret AI-ressource. Som du hver dag kan trække på. De behøver ikke gå ud i byen og få et kursus. Vi har en af de skarpeste ansat. Og du kan gå lige ind på kontoret til ham, sparre med ham, udvikle og kode ting,” siger han.

”Jeg har konsulenter, der har bygget kommunikationsprodukter mod kunderne med AI. Det havde de aldrig kunnet, hvis vi skulle ud i byen og hente og vurdere det. Det giver noget på de kurver, der hedder udvikling og trivsel.”

Har jeres investering i AI kunnet ses på resultatet endnu?

”Det håber jeg, det kommer til, men ikke endnu. Det vi gør, skal føre til, at det har en tæt relation til bundlinjen om et til to år,” siger han.

”Lige nu ligger vores forventninger til 26 lidt under 25. Det burde jo i så fald være blevet bedre med AI. Men når du spørger mig om halvandet år, skal jeg kunne svare ja: Så skal der være en relation mellem de flotte resultater og AI. Men det ville være for pr-agtigt at sige ja nu.”

Hvad har været det sværeste i årets løb?

”Det er stadigvæk at forene den nye arbejdsstyrke med et 21 år gammelt bureau. Det arbejder vi rigtigt meget på,” siger Mads Byder.

”Jeg tror, det vil være det sværeste lidt endnu. Selvfølgelig skal man kunne tage på vennetur til London. Og man finder selv ud af, om man arbejder en halv dag fra lufthavnen eller holder fri. Det kunne man ikke i gamle dage. Så opgaven er at finde balancen mellem fleksibiliteten og at være en high-performer. Vi taler åbent om det, og de unge har mest at sige,” siger Mads Byder.

Han tror ikke, det er en kode, man nogesinde ”knækker”. Men det er vigtigt at holde fokus på det, siger han.

”Vi holder sessions hvert halve år, hvor det er på programmet. Fordi vi bruger så mange kræfter på at prøve at være fremtidens arbejdsplads.”