Kære marketingfolk, det er jeres pligt at lægge pres på Facebook

Senest er Frances Haugen så dukket op fra Facebooks lyssky indre. Først som anonym kilde til en række artikler, The Facebook Files, i Wall Street Journal og senere som velinformeret og velformuleret whistleblower, som med en tålmodig, pædagogisk kraftanstrengelse har forklaret politikerne i den amerikanske kongres hvad der, ifølge hende, er galt og løbet helt af sporet i SoMe-gigantens monokrome blå verden:

Algoritmen, der styrer, hvad en bruger ser mere og mindre af, er kodet til at udnytte, at den menneskelige hjerne tiltrækkes af splid og splittelse. Facebook-algoritmen fremmer hate speech, kontroverser og uenighed. Facebook véd det, men har sandelig ikke tænkt sig at gøre noget ved det, for engagement er lig med forbrugt tid, og forbrugt tid er lig med annoncekroner. Profit before people – i sin allermest vulgærkapitalistiske og samvittighedsløse version.

På (Facebook-ejede) Instagram er status endnu mere smagløs: Virksomhedens egen interne research dokumenterer, at hver tredje 13-18 årige bruger mener, at platformen forstærker risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser, angst og depression, skriver The Guardian.

Brugerne ved, at platformen er skadelig, men de er så afhængige, at de ikke kan holde sig væk. Ejerne ved det også. Facebook har selv dokumenteret, at deres produkt skader, eller potentielt kan skade, teenagere alvorligt.

Men researchen er låst inde, gemt væk og fortiet. Hvis det ikke er den totale modsætning til god selskabsledelse (og almindelig medmenneskelig ansvarlighed), så ved jeg ikke hvad det er.

Mange røde lamper burde for længst have blinket på øverste etage i Facebooks hovedkvarter i Californien. Problemet er vist bare, at Kalif Zuckerberg simpelthen ikke kan se det. Hverken etisk eller helt konkret.

Ifølge whistleblower Frances Haugen plejer han at afslutte sine møder med kampråbet ”Company before nation!”. Altså den diametralt modsatte filosofi af den John F. Kennedy appellerede til med den berømte opfordring ”Ask not what your country can do for you, but… ”

Desuden er Mark Zuckerberg ifølge et portrætinterview i The New Yorker rød-grøn farveblind. Hvis det er korrekt, så kan den stakkels mand jo ikke se, når lamperne lyser blodrødt. Og så må han jo have hjælp af nogen, der kan se nuancerne.

Både demokraterne og republikanerne i USA har omsider fattet det, i sjælden enighed (de orienterer sig nok andre steder end i deres Facebook newsfeed), EU-systemet er i gang, adskillige nationale parlamenter er i gang.

Der er forhåbentlig langt skarpere regulering på vej, langt skrappere krav om transparens på vej, og en kommende fed streg under pointen Freedom of speech is not freedom of reach, som jo fuldstændig annullerer tech-giganternes argument om, at de jo ”bare” er tekniske platforme, der i sidste ende ikke kan tage ansvar for indholdet. Næh, måske ikke, men algoritmen? Ups, det er teknik.

Ingen tvivl om, at det kræver både gigantisk power, stålsat vilje og bred politisk samarbejdsvilje at få drejet Facebook i en mere etisk retning. Alle dem med store muskler og stemmer, som er kraftige nok til ikke at kunne ignoreres, har pligt til at handle. Anstændigvis.

I marketingverden kunne pilen jo passende pege på nogle af de allerstørste spillere, for eksempel de største bureauer og annoncører. Det ville klæde dem at sige fra, tage afstand og stille krav om en menneskelig anstændig forretnings-etik hos Facebook. Højt og tydeligt udadtil. Og med et benhårdt, vedvarende og urokkeligt pres på de indre linjer i dialogen med den gigantiske annoncørplatform, de alle sammen arbejder tæt sammen med hver eneste dag.

Good Governance omfatter også krav til samarbejdspartneres etik. Også når det koster noget. Det allerstørste netværk kan jo bare starte med at genlæse sine egne ord: We use the power of creativity to build better futures for our people, planet, clients and communities.

Flotte ord. Men de findes først i virkeligheden, når de bliver til virkelighed.

Af Regitze Reeh, kommunikationschef for Facebook i Norden

Søren Thure Milkær kommer omkring mange vigtige emner i sit debatindlæg, og jeg er glad for at få muligheden for at svare. 

Lad mig starte med at sige, at vi i Facebook er helt enige i én af hans pointer: der er behov for regulering – af internettet generelt og af sociale medier helt specifikt. Det har vi efterlyst i flere år. Den nuværende regulering stammer tilbage fra internettets første år, hvor der ikke var hverken sociale medier eller smartphones, så det er klart, at der er behov for en opdatering. 

Men derudover er der flere pointer, Søren Thure Milkær fremfører, som jeg ikke er enig i, fordi de ikke afspejler, hvordan vi i Facebook arbejder med indhold og sikkerhed på vores platforme. Vi arbejder hver eneste dag for, at de tre milliarder mennesker, der bruger vores platforme, har gode og positive oplevelser. Vi har absolut intet incitament, hverken moralsk eller kommercielt, til at lægge platform til indhold, som ingen virksomheder ønsker at annoncere op af, og vi gør, hvad vi kan for at holde vores platforme fri for hadtale og andre former for skadeligt indhold. 

Vi bruger en kombination af kunstig intelligens og menneskelige moderatorer til at finde, fjerne og reducere synligheden af indhold, der kan være skadeligt, og som bryder vores fællesskabsregler. Vi erkender blankt, at vi ikke er i mål, men at påstå, at vi vender det blinde øje til folks sikkerhed, er at ignorere de mere end 320 milliarder kroner, vi har investeret i sikkerhed, og de 40.000 mennesker, der arbejder med at øge sikkerheden hos Facebook. 

På samme vis er det heller ikke sandt, at den lækkede, interne forskning viser, at Instagram er ’giftig’ for teenage-piger.

Tværtimod viser den, at mange teenagere faktisk føler, at Instagram hjælper dem, når de kæmper med de svære perioder og udfordringer, som teenagere altid har gennemgået. Som anden forskning i disse emner viser også vores interne forskning, at teenagere både har positive og negative erfaringer med sociale medier, og at det i høj grad afhænger af, hvordan de bruger dem, men også hvordan de i øvrigt har det.

Vi laver disse undersøgelser for at forstå, hvad vi kan gøre bedre for at hjælpe vores brugere, og har over de seneste år strammet vores regler og udviklet flere nye funktioner, som for eksempel muligheden for at begrænse uønsket interaktion og skjule stødende kommentarer. Det ér problemstillinger, vi tager ekstremt alvorligt, og vi ved, at der altid vil være mere at gøre. Derfor laver vi både interne undersøgelser og søger råd hos vores eksterne partnere, som eksempelvis GirlTalk i Danmark. 

Vi forsøger hele tiden at ramme den rette balance mellem ytringsfrihed og sikkerhed. Men så længe, det er os, der trækker grænsen, og ikke folkevalgte politikere, vil det skabe debat. Det er derfor vi i flere år har efterspurgt regulering – og gør det stadig.