Leder: Jeg blev selv ramt af stress som ung. Og det var afgørende for mig

Når stress sidder længere tid i kroppen, i uger, måneder eller år, er der en forhøjet risiko for, at det kan gå helt galt. Du kan blive ramt af en lang række symptomer, der både kan resultere i, at du præsterer dårligere på arbejdet og får det sværere derhjemme. Generelt får du det virkelig skidt af stress.

Det er ingen tjent med. Det koster dyrt hos arbejdsgiverne, når medarbejderne har det dårligt. Og det kan både afslutte karrierer og liv for dem, der bliver ramt.

Derfor bør det være et kæmpe advarselssignal, at over 40 procent i marketing siger, at de har følt sig stresset mindst en del af tiden på arbejdet det sidste halve år ifølge en ny undersøgelse fra Business Danmark. Og at over halvdelen oplever, at arbejdstempoet ofte er rigtigt højt hele dagen.

Det er heller ikke overraskende. Med masser af korte deadlines, krævende pitches og briefs, skarpe performancemål og en presset økonomi er reklame og marketing lige nu den perfekte stress-cocktail.

De symptomer, jeg lister op i starten af denne leder, er ikke nogen, jeg har googlet mig til. Det er alt sammen noget, jeg som ung journalist har mærket.

Da jeg første gang var i praktik som 20-årig, blev jeg syg med stress. Jeg havde arbejdet døgnet rundt, fra jeg var 17. I gymnasiet havde jeg fået chancen for at skrive om cykelsport og drive et cykelsite, og det var alt, jeg nogensinde havde drømt om. Så den fik bare fuld hammer. Det blev for meget til sidst, for jeg holdt aldrig pauser. Aldrig. Jeg sad til fester på studiet, sent om natten, tidligt om morgenen og skrev. Nogle gange sov jeg slet ikke.

Derfor gik lyset helt ud for mig i starten af 20’erne, og jeg måtte bruge flere måneder på at se tegnefilm og stirre ind i en væg. Først efter flere måneder begyndte jeg for alvor at kunne sove igen. Det er, kan jeg afsløre, virkelig noget, der kan gøre ens hjerne helt forvirret.

Heldigvis var jeg dengang på en arbejdsplads, hvor man tog hånd om mig. Ikke pressede mig og accepterede, at jeg havde brug for hjælp. De sendte mig lynhurtigt til psykolog. Og hjalp mig som ung spire med at komme tilbage i et tempo, der gjorde, at jeg i dag har et virkelig godt arbejdsliv.

Den oplevelse er også blevet den mest definerende i min karriere. Både i forhold til, hvordan jeg behandler andre og forsøger at vise dem omsorg. Men mest af alt har det lært mig, hvor skarpt jeg skal strukturere mit arbejdsliv og sætte grænser. Og hvor meget jeg har brug for ro og pauser, hvor jeg kan tænke på noget andet end opgaver, deadlines, KPI’er og problemer.

Det gør, at jeg er langt skarpere og leverer langt bedre, når jeg faktisk er på jobbet. Og at jeg har det godt, når jeg har fri.

Derfor skærer det også dybt i mig at se, at reklame- og marketingbranchen er plaget af stress.

Der skal gøres noget nu. Lederne skal tage ansvar, bryde tabuet – og lade være med at kræve et grænseløst arbejdsliv af deres ansatte. Tværtimod skal de aktivt hjælpe dem med at sætte grænser og sikre, at de har mulighed for at lade op. Det er langt bedre for de ansatte. Og for forretningen.

Og kan du ikke finde ud af det som chef, bør du i min optik finde noget andet at lave. At passe på de mennesker, man har ansvaret for, er en leders vigtigste opgave.

PS. Emnet er også så vigtig, at vi på mediet gerne vil invitere alle medlemmer gratis ind til en journalistisk eftermiddag fredag den 15. november med fokus på stress. Jeg kommer blandt andet til at interviewe meget dygtige Ole Grønne fra Dansk Magisterforening om, hvad man kan gøre ved problemet. Du kan tilmelde dig her, hvis du vil. Eller smid mig en mail på oo@markedsforing.dk, hvis du gerne vil vide mere.