Det er skønt, at vi lever i en tid, hvor vi har overskud i vores branche til at have fokus på, at vi ikke kan rekruttere nok talenter.
Det betyder, at der er fokus på at udvikle og højne værdien af det arbejde, der bliver leveret.
Udefra set synes jeg dog, vi er milevidt fra at være nået i mål. Branchen mangler (igen) at få udvidet perspektivet. Der klages over manglende kvindelige talenter og dertil seniorkompetencer. Jeg har ikke været ude og tale med alle bureauer, alle afdelinger på kundesiden eller alle kvinder på min alder, som eventuelt også er selvstændige, så mit perspektiv smager vel lidt generaliserende.
Men talenterne er derude; mange steder, især bureauer, er bare ikke attraktive for dem. Blandt mine fæller virker der til at være et fælles perspektiv; hvorfor arbejde mere for mindre under dårligere forhold, når man kan lade være?
For mig at se emmer de fleste bureauer stadig af, at “folk skal føle sig heldige over at blive ansat her”.
De fleste bureauer har et selvbillede af at være et fedt sted at være, og at de har en del at byde på, men skeler man til udlandet, er vi på ingen måde på niveau. Herhjemme er der sikkert stadig nogen, der klager over udgiften til kontorsnacks eller gratis morgenmad, hvor man i New York på den anden ende af skalaen har indført “Mandatory Time Off”.
Marcher Markholt har nævnt et par tips til at tiltrække de dygtigste, men jeg synes, bureauerne skylder talenterne – og deres kunder – at tænke større og bredere.
Det er i grunden tilbage til respekten for arbejdet – gode forhold giver godt arbejde. Rigtigt gode forhold giver rigtigt godt arbejde. Dårlige forhold … ja.
Tænk, hvis vi faktisk skabte arbejdsforhold, som gjorde, at bureaubranchen var et sted, folk ikke havde betænkeligheder ved at gå ind i.
Det er på tide at tage, “Vi er glade for, netop du gider arbejde her”-brillerne på. Det kræver ikke mere end en studietur til New York eller bare en snak med et talent, der har været i udlandet for at se, hvordan man kan honorere medarbejdere, så de bliver hængende og ikke mindst selv prøver at rekruttere dygtige folk. Good news travels fast. Bad news travels faster.
Der tænkes ikke bare i løn – der tænkes i helhed. Bureauerne i udlandet forstår, at det er talenternes marked, og nogle formår ikke bare at følge med, men også at sætte nye standarder, således at de bliver stedet med flest uopfordrede ansøgninger.
De formår at skabe et brand og en kultur, som leves 100 procent. Når du bliver ansat på R/GA, ved du, hvad du får – det samme gør sig gældende på Forsman & Bodenfors, Wieden Kennedy, Huge og Droga5. Har du et godt brand selv, så skal talentet nok komme.
Jeg selv stod med valget mellem R/GA og Huge – den afgørende faktor blev, at man måtte have hunde med på arbejde på Huge. Ja, du læser rigtigt. På trods af, at det ville tage mig dobbelt så lang tid at komme på arbejde. På min første dag fik jeg blandt andet udleveret en Huge-notesbog, hvor der på første side stod; Make Shit You Love, hvilket bekræftede mit valg.
En helhed består selvfølgelig af en favorabel løn, men tænker du helhed, kommer 3-5.000 kroner ikke til at skille “jer” ad. Der skal tænkes ordentlige pensionsforhold og barsel. Der skal være mad og drikke til både den sunde og usunde trang.
Der skal tænkes merchandise, som er ordentligt. Ikke en nylonrygsæk med logo på. Der skal tænkes fridage ved begravelser. Mere end én barns første sygedag. En god computer og ikke bare den, “hun kan nøjes med”. Ordentlig te og kaffe. Og så skal der støttes, hvor der kan. Kommer en medarbejder med et forslag til et kulturbærende projekt, så støttes der op. Der skal lyttes til kritik istedet for at tage det personligt, for at der stilles spørgsmål til status quo gør, at niveauet højnes og holdes relevant.
Sidst men absolut ikke mindst må bureauet vise, at de tager arbejdet seriøst og er et sted, hvor ambitioner og perspektiv hyldes.
I Danmark findes der desværre et åg af jantelov ofte blandet med, at vi ikke behøver tage tingene så seriøst. Det skaber fagligt dovenskab og det kan et talent lugte på lang afstand. En morgenmadsbuffet er intet værd, hvis dem, du deler den med, ikke er i øjenhøjde med dit ambitionsniveau. Så går et talent til grunde.
Trine Keller-Andreasen er selvstændig kreativ strateg.
