Accenture Songs kampagne Hide-and-Seek for Red Barnet i Norge vinder førstepladsen i kategorien Human Rights i ACT Responsibles konkurrence “Great ads for Good”.
Det har den internationale nonprofit-organisation, der hvert år afholder kåringen i forbindelse med den store Cannes Lions-festival, netop meddelt.
Der er kåret tre vindere i hver af de fire kategorier ’Human Rights’, ’Solidarity’, ’Environment’ og ’Education’, og danske Accenture Song strøg altså til tops i Human Rights.
I de Education-kategorien vandt Ogilvys “Reverse Selfie” for Dove, i Environment løb Lola Normajeans “The cigarette butt museum” for Maria Beata med førstepladsen, og i Solidarity vandt Wunderman Thompsons “Home for the Holidays” for Anglicare.
Danske bureauer har tidligere gjort sig bemærket ved kåringen.
Et enkelt eksempel tilbage fra 2014 var Uncle Greys kampagne for Verdensnaturfonden WWF Animals med taglinen: What on earth are we doing to our planet?
Årets vindere blev fundet via offentlig afstemning, og der udstilles et udpluk af de konkurrerende cases på Lions-festivalområdet.
I år er der udstillet 92 cases. De er der stadig til gå hen og kigge på, hvis man er i Cannes i denne uge – og ellers kan man kigge med her.