Opdateret med danske indsendelser pr. kategori. Cannes Lions har netop offentliggjort data om indsendelser til awardshowets 2023-udgave, og der er for første gang i flere år tale om vækst i det samlede antal indsendelser.

26.992 cases fra hele verden skal kæmpe om de eftertragtede løver i år – sidste år var tallet 25.464.

Fra dansk side er der officielt indsendt 265 arbejder, hvilket ifølge Cannes Lions’ egen statistikker er flere end sidste år.

Men det reelle tal kan vise sig at blive højere, som det også gjorde i 2022, da der kan ’gemme’ sig cases, som faktisk er helt eller delvist danske, men som er registreret under andre lande.

Det så man for eksempel sidste år med Virtues Grand Prix-vinder ‘Backup Ukraine’, der i enkelte tilfælde var registreret som dansk, i andre som amerikansk (Virtue hører til den amerikanske Vice Media-koncern, red.).

Danske indsendelser til Cannes Lions 2023 pr. kategori

Direct – 33
Media – 30
Brand Experience & Activation – 28
Outdoor – 24
Film – 15
Entertainment Lions For Gaming – 12
Social & Influencer – 9
Design – 9
Film Craft – 9
Industry Craft – 9
Creative Commerce – 8
Sustainable Development Goals – 8
Health & Wellness – 7
Creative Effectiveness – 7
Creative B2B – 6
Creative Strategy – 6
Entertainment – 6
Print & Publishing – 6
Pharma – 5
PR – 5
Entertainment Lions For Music – 5
Digital Craft – 5
Mobile – 4
Glass: The Lion For Change – 3
Creative Business Transformation – 2
Creative Data – 2
Titanium – 2
Entertainment Lions For Sport – 0
Innovation – 0
Radio & Audio – 0

Det samme var tilfældet med ‘Chillboards’, som Nord DDB i Danmark står bag sammen med søsterbureauer i London og Chicago.

Film ikke længere største kategori 

De danske indsendelser fordeler sig ud over alle kategorier pånær tre: Innovation, Entertainment Lions for Sport og Radio & Audio.

Flest danske indsendelser er der i Direct med 33, efterfulgt af Media med 30 og Brand Experience & Activation med 28.

Og så har en af årets nyheder, kategorien Entertainment Lions for Gaming, tiltrukket sig dansk interesse:

Kategorien har således fået 12 danske entries – næsten lige som mange som den klassiske Film-kategori.

Samlet er de fem største kategorier målt på antal indsendelser følgende: 

  • Brand Experience & Activation – 2226 indsendeler
  • Direct – 1939 indsendelser
  • Outdoor – 1938 indsendelser
  • Film – 1867 indsendelser
  • Media – 1853 indsendelser

Det var de samme fem kategorier, der toppede sidste år, men dengang var rækkefølgen anderledes, da den traditionelt største kategori ’Film’ toppede listen. 

USA igen størst

Der er kommet indsendelser til Cannes Lions 2023 fra 86 lande.

USA står med 7.303 indsendelser igen i år for det højeste antal, mens Storbritannien og Brasilien indtager anden og tredjepladsen med henholdsvis 2.201 og 2.037 indsendelser.

På nordisk plan har Sverige 406 indsendelser, Norge 119 og Finland 84.

Årets Cannes Lions-vindere offentliggøres løbende i ugen fra den 19. til den 23. juni. 

Markedsføring følger festivalen hele ugen.

Artiklen er opdateret fredag den 16. juni klokken 11.30 med danske indsendelser pr. kategori.