I sidste uge afslørede danske Lunar, at de har landet den amerikanske stjernekomiker Will Ferrell som sit nye ansigt.

Det er dog langt fra første gang, at vi ser internationaler berømtheder i danske reklamer og kampagner.

Vi har taget turen ned af reklamemindernes allé og har fundet de seks største stjerner, der i nyere tid har været frontfigurerer for danske brands.

Det hele startede med en chokolademælk, der skulle gøres ‘retro-cool’.

Mendez’ Magi

I forbindelse med finanskrisen i slutnullerme oplevede chokolademælksfabrikanten Cocio et stort fald i omsætning.

Det skyldtes, ifølge Berlingske, at Cocios kernekunder var at finde i byggebranchen. Så når den led, så led Cocio også.

Og derfor var chokolademælksproducenten nødt til satse på andre målgrupper.

Det fik Cocio held med, da selskabet med hjælp fra bureaut Co+ gjorde noget af et scoop ved at få den amerikanske skuespillerinde Eva Mendez til at være dets nye blikfang.

Med hende ombord i sin markedsføringskampagne steg afkastningsgraden ifølge Berlingske fra 1,65 til 4,43 procent mellem 2009 0g 2010.

Du kan se (gen)se Eva Mendez som Cocio-ambassadør her:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Cool Cristopher

Det mest succesfulde samarbejde mellem et dansk brand og en international stjerne – hvis man ser på priser – kom fire år efter, da Jack & Jones slog pjalterne sammen med den ikoniske kult-skuespiller Christopher Walken.

&Co. stod bag idéen til kampagnen “Made from cool”, og efter langstrakte forhandlinger blev Walken fløjet til København og indkvarteret på d’Angleterre.

Efterfølgende blev en række film optaget i Nordisk Films studier i Valby.

Du kan se det multi-prisvindende resultat i videoen nedenfor:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Hvorfor Whittaker?

I kølvandet på prisregnen, der ramte “Made from cool”, var det måske oplagt at prøve samme succesformel.

Det tænkte man i hvert fald hos Arla, der i 2014 fik en anden berømt skuespiller til at interagere med deres smørprodukt Kærgården, som trængte til et frisk pust.

Matchet mellem Kærgården og Forrest Whittaker var dog i manges øjne ikke så oplagt, og kampagnen fik ikke den ønskede gennemslagskraft. Dog kunne Arla varme sig ved at have købt Cocio umiddelbart inden Mendez-kampagnen, hvorfor de stod med den succes på CV’et.

Fra Arla lød det om matchet med Forrest Whitaker, at hans “ro og stærke udstråling er et rigtig positivt match for Kærgården og ved at bruge ham som kampagnens ansigt ønsker vi at fortælle, at selv de største stjerner finder glæden ved det enkle – som at smøre Kærgården på et stykke toast.”

Du kan se kampagnens hero-film her:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Britney Spears’ undertøj

Nogenlunde samtidig med, at Forrest Whittaker løb over skærmen i TVC’er på TV 2, kom en anden international superstjerne til København.

Lingerievirksomheden Change havde landet et samarbejde med ingen ringere end popprinsessen Britney Spears.

Aftalen gik i følge Bureaubiz ud på, at Britney Spears skulle markedsføre samarbejdet – Britney Spears Intimate Collection – på sine egne SoMe-kanaler. Det gav god mening, da hun på daværende tidspunkt allerede havde 70 mio, følgere på sine sociale medier.

Du kan se en af flere kampagnefilm her nedenfor:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Kickoff på samarbejdet var et stort anlagt lingerie-modeshow i Forum i København ikke ulig de kendte Victorias Secret-show med popstjerne-appearance fra en ung Christopher undervejs.

Du kan se ‘highlights’ her:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

Snoop Doggs tur

Samtidig brugte bureauet Co+, der havde startet den internationale kendisbølge i danske reklamer, Eva Mendez-succesen til at lokke en anden stor musikstjerne til at være trækplaster, kunne Markedsføring dengang berette.

Rapstjernen Snoop Dogg blev med Cocio-reklamen som visuelt kødben overbevist om, at han skulle være fokuspunkt i en række reklamer for 3 mobil.

Se hvordan Long Beach-rapperen tog sig ud i dansk brand-kontekst her:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger

‘The Hoff’ på spil

Efter et par år i med Snoop Dogg i front blev det en anden amerikansk berømtheds tur til at stå visuelt i spidsen for 3 Mobil.

Denne gang var det David Hasselhoff, der blev støvet af til lejligheden, og denne gang var det bureauet TorpBerthelsen, der producerede for Co+.

Du kan se den tidligere Baywatch- og Knight Rider-stjerne gøre sig til her.

Efter et par år med masser af international kendis-krymmel på toppen valgte 3 Mobil dog at skrue ned for armbevægelserne.

Efter David Hasselhoff-kampagnen gik 3 Mobil tilbage til kun at have hunden med i deres reklamer. Foto: PR.

Læs også: