Mandag hentede AKQA og Wade Agency to bronzeløver hjem til Danmark ved Cannes Lions 2025, og på festivalens officielle dag 2 gør to andre bureauer dem kunsten efter.

I Film Craft-kategorien vinder New Land og Worth Your While således en bronzeløve for filmen ’Name the Bias’ for organisationen ’People Like Us’.

Casen, som Markedsføring tidligere har beskrevet – og som tidligere i år også løb med titlen som ’Månedens Kampagne’ – byder på sort/hvide filmbilleder, spoken-word kunsteren Yasmin Ali og hårdtslående budskaber om lønmæssig diskrimination af etniske minoriteter i Storbritannien.

Og ifølge Tim Pashen, kreativ direktør på Worth Your While, udløste kampagnen, som filmen er en del af, konkret handling.

”Tusinder brugte vores platform til at skrive til deres parlamentsmedlem. Fem ministerielle spørgsmål blev stillet i parlamentet. Og nu har regeringen, som en konsekvens af dette, fremrykket lovgivning, der kræver, at virksomheder med over 250 ansatte skal rapportere om lønforskelle baseret på etnicitet.”

Løven til ’Name the Bias’ gives i subkategorien ’Cinematography’, og New Land kan – ud over den danske bronzeløve – også glæde sig over to sølvløver i Film Craft – begge for Volvo-filmen ’Moments’, som New Lands svenske afdeling står bag.

Lego vinder løve for andet år i træk

Også hos Lego og The Lego Agency kan man glæde sig over en bronzeløve.

Den falder i kategorien Entertainment Lions for Sport og går til casen ’The Impossible Drive’, hvor Formel 1-køreren Lando Norris drøner rundt på Silverstone i en 1:1-model af racerbilen McLaren P1, bygget af Legoklodser.

342.817 Lego-klodser endte ingeniørerne med at bruge til bilen, der vejer 1220 kg, tog over 8000 timer at bygge og drives af en motor, der består af en blanding af Legos batterier og et elbilbatteri.

Sidste år var det i øvrigt også Lego, der vandt en af de blot to løver, der gik til Danmark det år.

Den gik til casen ’Lego Fortnite’, skabt af The Lego Agency og spilgiganten bag onlinespillet ’Fortnite’, der er udviklet af britiske Epic Games.

Hertil var Lego Fortnite trending som nr. 1 video på YouTube Gaming, ligesom Billund-virksomheden i forbindelse med lanceringen oplevede den højeste søgning på ordet ”Lego” i fem år.

Sidste shortliste på trapperne 

Ud over Film Craft og Entertainment Lions for Sport har også kategorierne Digital Craft, Design, Industry Craft, Entertainment, Entertainment Lions for Gaming, og Entertainment Lions for Music tirsdag offentliggjort vindere. Her var der ingen danske.

I morgen formiddag, onsdag 18. juni, udkommer Cannes Lions med årets sidste shortliste – Sustainable Development Goals.

Og onsdag eftermiddag og aften afsløres vinderne i seks kategorier: Creative B2B, Creative Data, Direct, Media, PR og Social & Creator.

Markedsføring følger Cannes Lions-festivalen hele ugen og giver dig hver dag overblikket over de danske resultater.

OVERBLIK: DANSKE LØVER OG SHORTLISTER 2025

LØVER

Bronze
Name the Bias
People Like Us
New Land / Worth Your While

Bronze
The Impossible Drive
Lego
Lego Agency m.fl.

Bronze
Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

Bronze
Save us from the USA
Change the Ref
Wade Agency Cph m.fl.

SHORTLISTER

BRAND EXPERIENCE & ACTIVATION

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

CREATIVE COMMERCE

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

CREATIVE STRATEGY

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

Speed Shields
Kxngs
Uncle Grey

FILM

Opera
The Royal Ontario Museum
Chemistry Film m.fl.

Opera
Royal Ontario Museum
Chemistry Film m.fl.

The more you Bosch, the more you feel like a Bosch
Bosch
Bacon Cph m.fl.

DIGITAL CRAFT

WiFi Invasion
Waoo
Uncle Grey

DIRECT

Lego Tuxedo Cat
Lego
Lego Agency

Lego Tuxedo Cat
Lego
Lego Agency

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

ENTERTAINMENT LIONS FOR SPORT

The Impossible Drive
Lego
Lego Agency m.fl.

FILM CRAFT

Name the Bias
People Like Us
New Land / Worth Your While

MEDIA

Lego Wallpaper Buildable Covers
Lego
Lego Agency m.fl.

WiFi Invasion
Waoo
Uncle Grey

PR

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

The Parental Leave Mortgage
Nordea
Nord DDB 

Life Quality Insurance
Copenhagen Capacity
Ogilvy/Grey Health Cph

Life Quality Insurance
Copenhagen Capacity
Ogilvy/Grey Health Cph

Speed Shields
Kxngs
Uncle Grey

Pass it on
European Parliament
&Co.

AUDIO & RADIO

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA 

OUTDOOR 

The Billboard Run
Adidas
Accenture Song Nordics

The Billboard Run
Adidas
Accenture Song Nordics

The Billboard Run
Adidas
Accenture Song Nordics

Save us from the USA
Change the Ref
Wade Agency Cph m.fl.

INNOVATION

Sounds Right
UN Museum for The United Nations
AKQA