Reklameguruen

Sidder i lotus-stilling omgivet af alle sine Cannes Løver og Creative Circle Awards og snakker forretning i sine EarPods.

Når guruen åbner munden, forventes det, at de juniorkreative græder af lykke over visdommen, imens nogle andre lige skal drible den del i mål, som handler om at tjene penge på det.

KPI-fetichisten

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Datahajen, der har KPI’er for alt – den tid, det tager at spise frokost, parforhold – og selvfølgelig for samtlige salgsresultater, kampagneeffekter, kendskabsgrader og engagements, som der kan støves op.

Kunden, der ved bedst

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Starter alle sætninger med “Nu er jeg jo ikke den kreative, men…”.

Elsker dit oplæg, men vil gerne lige ændre en, to, tre ting. Ej ved du hvad, lad os bare lige ændre det hele.

SoMe-kometen

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Kontorets første på TikTok, der altid synes, en del af kampagnen er at lave en NFT, allerede har planlagt flere kampagner i Metaverse og næsten er mikro-influencer

Den hippie-kreative

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Har personen ikke reddet verden inden middag, så har det været en dårlig dag.

Den hippie-kreative har ofte selv været dygtig til med effektive kampagner at få os til at forbruge planeten i stykker, men har nu set lyset.

Ofte handler det dog mest om, at branchen skal bruge lidt mindre flybrændstof, når der skal produceres en ny kampagnefilm.

Den skæve ad’er

Illustration: Kristian Eskild Jensen

Alle marketingafdelinger og kreative kontorer har en visuel hjerne – ofte i form af en quirky AD’er eller grafiker, der gerne komme dryssende lidt senere, er alt for sød, når at hyggesnakke med alle, og alligevel ender med at tegne din idé, så den er federe, end du havde forestillet dig.