DMJX ser markant fald i stress hos studerende

De studerende har et større behov for støtte end tidligere på DMJX. Samtidig er de også bedre til at råbe op, når de oplever at være pressede eller stressede. 

Sådan lyder det fra rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) om, hvordan uddannelsesinstitutionen oplever stress og mistrivsel hos de studerende.

Samtidig oplyser uddannelsen, at den oplever, at de studerende i mindre grad er stressede på studiet. Fra 2021 til 2022 er andelen af studerende, der oplevede ”stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen” på DMJX faldet fra 33 procent til 25,3 procent.

Og andelen af studerende med stærke stress-symptomer i hverdagen er faldet fra 44 procent til 30,2 procent.

Markedsføring har interviewet rektor Julie Sommerlund, efter tidligere studerende på Kreativ Kommunikation på DMJX, Oskar Andsager, fortalte sin historie om, hvordan han fik stress på studiet. 

Hans stress skyldtes blandt andet, at han ud over sit studie deltog i store internationale reklamekonkurrencer. Noget, der er en normal del af studiegangen på linjen – og som de studerende er blevet støttet i af DMJX. Oskar Andsager oplevede også, at han blev opfordret af skolen til at knokle igennem, selvom han var stresset. 

”Vi ser helt klart stress som en udfordring hos vores studerende. Generelt kan vi som alle andre uddannelser se og mærke, at der kommer nye generationer ind, som har mere brug for individuel vejledning og specialpædagogisk vejledning (SPS-vejledning, red.). Og det er typisk for hele uddannelsessektoren,” siger rektor Julie Sommerlund. 

På linjen Kreativ Kommunikation har man også set et fald i stress hos de studerende, oplyser DMJX. Her angav 73 procent i 2021, at de havde stærke stress-symptomer. Det var 26,8 procent i 2022.

Fra DMJX lyder det også, at undersøgelsen om stress hos de studerende i 2021 er lavet under corona-epedemien, ”hvilket skabte øget mistrivsel og stress”.

Grundlæggende oplever Julie Sommerlund, at de studerende i dag er bedre til at råbe op og bede om hjælp til deres udfordringer end tidligere generationer. 

”Jeg har svært ved at købe historien om, at de unge helt generelt mistrives. Jeg tænker, at min generation også mistrivedes ind i mellem. Vi talte bare ikke om det. Det nye er, at de unge er bedre til at sige til, bede om hjælp og råbe op. Det er ikke kun negativt, selvom det ofte bliver beskrevet sådan. Det er bedre at sige til, hvis man har det skidt, end at lade være,” siger hun. 

”Men det er selvfølgelig udfordrende for os. Og det er noget, vi ikke er vant til i den grad. På både Kreativ Kommunikation og vores andre uddannelser og studieretninger ser vi, at de studerende har brug for mere støtte end tidligere. Men det betyder ikke entydigt, at de har det dårligt. Vores trivselsundersøgelser viser også, at de studerende generelt er meget glade for deres studiemiljø. Men derfor kan de stadig godt være udfordret i konkrete situationer,” siger Julie Sommerlund. 

Vi har interviewet Oskar, der har oplevet på kreativ kommunikation, at det var meget stressende at skulle deltage i konkurrencer ved siden af studiet – på opfordring fra skolen. Er I opmærksomme på, at det kan være et problem? 

”Vi er meget opmærksomme på det. Jeg kender ikke den konkrete sag indgående, men det er rørende at læse, hvad han siger. Det kan være svært at ramme rigtigt i forhold til den enkelte studerende hver gang. For nogle vil det være det rette at få at vide, at de skal få sat punktum på opgaven, fordi det ville være ærgerligt ikke at gøre den færdig. Men vi skal også være opmærksomme på, når vi taler med de studerende, at vi passer på dem, og hvornår vi skal stoppe dem,” siger Julie Sommerlund. 

Hun fortæller samtidig, at skolen de seneste par år har gjort det mere klart, at det ikke altid er et krav at deltage i internationale konkurrencer, som man blandt andet gør på Kreativitet & Kommunikation. 

”Vi prøver at skelne mere mellem ting, de studerende skal gøre i deres studieforløb, og ting de må gøre. Konkurrencerne på kreativitet og kommunikation er alle, undtagen én, lagt ud som et frivilligt spor. Så kan vi både imødekomme dem, der rigtigt gerne vil have mere at rive i og elsker at konkurrere. Og samtidig skærme dem, der ikke vil det. Det er et ret nyt tiltag, at vi prøver at lave ekstra stier til dem, der vil mere. Og vi kan ikke skærme helt for det pres. Men der er nogle, der helt vildt gerne vil det,” siger Julie Sommerlund. 

Julie Sommerlund mener ikke, at de studerende på DMJX i dag generelt bliver presset for meget.

”Det synes jeg egentlig ikke. Vi hører ofte fra studerende på andre uddannelsesinstitutioner, at man ærgrer sig over, at man får for lidt undervisning. Jeg tror alligevel, at det er bedre at lave noget spændende og motiverende frem for det modsatte,” siger hun. 

Hun fortæller også, at det er et krav til DMJX, at ”studiebelastningen er på 40 timer om ugen for de studerende”, hvilket ifølge rektor er ”ganske højt” og betyder, at de studerende skal bruge mange timer om ugen på skolen og som studieaktive.

”Man kan altid diskutere med styrelsen, om man måler studieintensiteten på den rette måde. Men det er godt, at man som studerende har kalenderen fyldt med fagrelevante ting, der gør én dygtigere,” siger Julie Sommerlund. 

I 2021 kunne man se stigende stress hos de studerende på blandt andet linjen kreativ kommunikation. Hvad har I siden da gjort for at forbedre trivsel blandt jeres studerende? 

”Vi har fokus på det på mange måder. Helt konkrete er der SPS-vejledningen til sociale og psykiske udfordringer. Her har vi sæt en stor vækst, og det er et meget konkret fokus for os. Og så er det også en stor diskussion hos ledelse og undervisere, hvordan vi kan støtte de studerende, imens vi samtidig klæder dem på til det meget kompetetive arbejdsmarked, de skal ud på,” siger hun. 

Julie Sommerlund fortæller også, at der er stor interesse fra skolens undervisere i at sikre et godt psykisk miljø for de studerende. 

”Det er der stor interesse for. Og det er noget, vi kommer til at bruge mere tid på på tværs af fagmiljøer, fordi det er en fælles udfordring,” siger hun og tilføjer:

”Jeg møder ingen undervisere af den gamle skole, der bare siger, at de unge skal tage sig sammen. Underviserne er uendeligt interesserede i at forstå den nye generation, der kommer ind på skolen og lave en uddannelse til dem, der virkelig er spændende,” siger hun. 

Gør I noget nu for at klæde underviserne bedre på til at håndtere stress og trivsel hos de studerende? 

”Alle vores undervisere bliver undervist i pædagogik og didaktik, når de kvalificerer sig til at blive lektorer. Så der kommer en naturlig faglighed ind der. Men vi diskuterer det også meget i andre sammenhænge og er helt aktuelt i gang med at planlægge medarbejderseminar om de nye generationer og de udfordringer, de kommer med,” siger hun. 

Når du skal se tre-fire år frem for DMJX, hvad skal I så gøre for at få endnu bedre trivsel hos jeres studerende? 

”Jeg håber først og fremmest, at vi kan oppebære det gode studiemiljø. Jeg håber ikke, det bliver sådan, at de unge får mindre tid på studiet. En af de store styrker ved vores studiemiljø er, at de unge ser hinanden hver dag og arbejder sammen. Stresset og presset, tror jeg, kommer ikke fra vores specifikke uddannelser, men fra samfundsstrukturer. Jeg håber, vi i de kommende år kan skille noget af den præstationskultur ud fra studiet, som stresser og presser. Og at vi stimulerer de opgaver og aktiviteter, der motiverer de studerende til at lære noget og blive bedre, selvom de begår fejl. I stedet for at fokusere på, at det hele ser perfekt ud.”

Præciseret kl. 15.27: Tidligere fremgik det, at 2022-undersøgelsen var lavet under corona-pandemien. Det er 2021-undersøgelsen, der er lavet under corona-pandemien. Dette er nu rettet.