170 indsendelser blev i sensommeren reduceret til 65 shortlister, og torsdag aften, den 13. oktober, blev årets 14 Rambuk-trofæer uddelt.

Rådet for Sikker Trafik, Orchestra og & Co. indledte festen med at gå på scenen for at modtage Indsigts Prisen for casen ”Hjelm har alle dage været en god idé”.

Og da det hele var ved at være slut, kunne samme trio lukke awardshowet med at modtage den fineste pris af dem alle: Grand Prix. For samme case.

Thomas Wahl, adm. direktør i Dansk Markedsføring, afslørede dog at, der i år var flere kandidater til den eftertragtede Grand Prix, og at der skulle flere afstemninger til, før årets vinder kunne findes. Og så alligevel:

”Årets vinder er en virksomhed, der igen-igen-igen har vist, hvordan magi kan opstå i krydsfeltet mellem den stærke indsigt, den kreative eksekvering og det solide mediearbejde, så en samlet jury må bøje sig i støvet,”  lød det i motivationen for årets Grand Prix.

Ingen trøstepræmier eller sidegevinster

Rambukken 2022 løb af stablen på Hotel Villa Copenhagen, hvor Thomas Wahl bød aftenens 315 deltagere velkommen:

”Det er en kæmpefornøjelse for mig at stå her igen og hylde vinderne ved Årets Rambuk. Med priserne fremhæver vi det innovative mediestrategiske arbejde, der i en tid hvor brugen af medier hele tiden ændrer sig, træder frem som det bedste af det bedste,” sagde han og understregede prisens udvikling med beretningen om den første Rambuk i 2005.

”Dengang var der 31 indstillinger til fire kategorier, heraf en kategori med titlen ’Folkelige Kampagner’.”

Thomas Wahl præsenterede herefter aftenens vært med følgende ord:

”Vi er jo midt i en valgkamp, så derfor er jeg glad for at kunne præsentere årets vært, som er både debattør, politisk kommentator, tidligere podcastvært på ’Mette & Magten’ og i dag bl.a. vært på den politiske podcast ’Slottet & Sumpen’,” sagde han og tilføjede:

”Hun er ikke fan af kvinder, der bager kager til deres kollegaer, og slet ikke, hvis de serverer det på service af Christian Bitz. Byd velkommen til Anne Kirstine Cramon.”

Herefter overtog Anne Kirstine Cramon scenen for deltagere gennem både middag og prisuddeling. Og det gjorde hun med både stil og humor.

”Jeg glæder mig til at vi skal kåre de mest innovative kampagner, dem der har sat barren allerhøjest,” sagde hun og tilføjede, at Rambukken er en ’The Winner Takes it All-pris’.

”Så her er hverken sølvmedaljer, trøstepræmier eller sidegevinster. Til gengæld kan man gå ud i Magic Booth og få lavet fede videoer. Og ja, jeg har selv prøvet.”

Én annoncør vandt tre af de 14 priser

Rådet for Sikker Trafik markerede sig som den eneste på annoncørsiden, der kunne gå på scenen hele tre gange. 

En gang for at modtage Indsigt Prisen for Vikingehjelmen, en gang for at modtage Not for Profit Prisen, som gik til casen ’Mikkel er Død’, som bureauet SplayOne er partner på, vandt en Rambuk.

Men også tre andre annoncører og deres bureaupartnere måtte bevæge sig op på scenen mere end en enkelt gang.

Den ene var konfekture-brandet Fazer, der sammen med bureauet Publicis vandt både Branded Content Prisen og Experimental Prisen for r8Dio-podcasten ”Undskyld Vi Roder”.

Den anden var sidste års Grand Prix-vinder, McDonald’s Danmark, der i år tog sig af både Mediestrategi Prisen og Effekt Prisen for mediebudgetter over en million. Begge sammen med OMD og Nord DDB Copenhagen.

Og den tredje var TV 2, der sammen med sit eget kreative bureau, TV 2 Creative, nappede både Kampagne Prisen og Kreativ Outdoor Prisen for ’Københavnerbænken’.

Se årets Rambuk-vindere herunder – og find sig selv og din kollega på billederne fra den røde løber her.

VINDERNE

Indsigts Prisen
Hjelm har alle dage været en god idé
Rådet for Sikker Trafik
Orchestra, &Co.

1.partsdata Prisen
Marel
Marel
Merkle

Foto: Martin Sylvest Andersen

Mediastrategi Prisen
Homestyle x Gourmetkok
McDonald’s Danmark
OMD, Nord DDB Cph

Foto: Martin Sylvest Andersen

Marketing Automation Prisen
Paradigm, Specsavers styrker optikken på marketing automation
Specsavers
MediaCom   

Bæredygtighedsprisen – powered by Schibsted
Saxo: Giv nyt liv til brugte bøger med tre klik
Saxo.com
Saxo.com

Branded Content Prisen
Branded hva’ for noget?
Fazer
Publicis

Content Activation Prisen
Against the Ice
Netflix
Orbit Red

Kampagne Prisen
Københavnerbænken
TV 2
TV 2 Creative

Experimental Prisen
Branded hva’ for noget?
Fazer
Publicis

Foto: Martin Sylvest Andersen

Not For Profit Prisen
Mikkel Er Død 
Rådet For Sikker Trafik
Splay One

Effekt Prisen (mediebudget under 1 million)
Verdens Største Virtuelle Ølsmagning
Royal Unibrew 
Royal Unibrew

Foto: Martin Sylvest Andersen

Effekt Prisen (mediebudget over 1 million)
Baristakaffe til hvad den burde koste
McDonald’s Danmark
OMD, Nord DDB Cph

Kreativ Outdoor Prisen 
Københavnerbænken
TV 2
TV 2 Creative

Grand Prix
Hjelm har alle dage været en god idé
Rådet for Sikker Trafik
Orchestra, &Co.