En kampagne for Ikeas københavnske cityvarehus, skabt af det kreative bureau Marketsquare, vækker lige nu opmærksomhed i masser af internationale branchemedier.
Kort fortalt har man pakket København ind i en stribe ’forvoksede’ Ikea-flatpacks – fra busser og ejendomme, til stilladser og abribusser.
Det skriver bureauet i en mail til Markedsføring.
Målet er at formidle budskabet om, at man sagtens kan købe både sofaer og reoler og andre store produkter i city-varehuset ved Dybbølsbro og få dem med hjem med det samme. Modsat hvad mange har troet.
”Ikea København har haft den udfordring, at mange opfatter varehuset som et showroom, hvor man ikke kan få ret mange af varerne med sig med det samme. Specielt muligheden for at købe større produkter har siden lancering været én af de største barrierer for at handle,” lyder det i mailen fra Kristoffer Bæk-Mikkelsen, der er marketing campaign leader hos Ikea Danmark.
Opfattelsen har betydet, at mange i stedet valgte at besøge butikkerne i Taastrup eller Gentofte, når de var på udkig efter større møbler.
”Men i dag er det københavnske varelager udvidet med +2500 produkter. Og tiden er kommet til at bygge videre på varehusets position i københavnernes bevidsthed,” siger Kristoffer Bæk-Mikkelsen og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet.
”I stedet for at lave endnu en kampagne, der pushede specifikke produkter, pakkede vi bogstaveligt talt København ind i de ikoniske Ikea-flatpacks – med et helt enkelt budskab.”
To teams – samme idé
Kampagnen omtales lige nu af branchemedier verden over, herunder blandt andre amerikanske Roastbrief, britiske The Drum og Clios Ads of the World, ligesom den deles flittigt på LinkedIn.
Jakob Lykke,der er marketing communication manager hos Ikea Danmark, siger, at kampagnen ”både er enkel og overraskende” – og at den ”føles 100 % IKEA”.
Credits
Ikea Denmark
- Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager: Pernelle Krogh
- Marketing Communication Manager: Jakob Lykke
- Marketing Campaign Leader: Kristoffer Bæk-Mikkelsen
Marketsquare
- ECD: David Asmussen
- Creative Lead: Jonas Quist Nielsen
- Creative: Anne-Sofie Astrup Clemmensen
- Creative: Linnea Bertelsen
- Senior DTP: Peter Rainer
- Client Service Director: Ditlev Schiller
- Account Manager: Laura Balslev Handest
- Creative Director: René Kammersgaard
Mediebureau: Dentsu Denmark
”Ved at ‘flatpacke’ byen sætter vi billeder på det, vi egentlig altid har gjort: Gjort det nemt at tage store ting med hjem. Men vi ved også, at mange stadig har et andet billede af Ikea København. Så i stedet for bare at fortælle det, valgte vi at vise det – meget bogstaveligt. Med humor, genkendelighed og kæmpe kasser midt i byen.”
Hos Marketsquare kalder Jonas Quist, der er lead creative på kampagnen, idéen for ”en af de idéer, der bare føles rigtige i det øjeblik, man hører den”.
”Faktisk havde vi to forskellige teams, der kom op med den samme idé – men det gjorde den kun endnu bedre, da vi hørte den anden gang. Den er lige så nem at forklare, som den er at forstå, når man ser den,” skriver han i en opfølgende sms til Markedsføring og tilføjer:
”Ikeas flatpacks er det perfekte bagtæppe til en fortælling om deres store varer – uden faktisk at vise dem. Så i stedet for at fremhæve få, specifikke produkter, pirrer vi folks fantasi med en kampagne der rammer bredere.”
Med den nye internationale interesse for Ikea-kampagnen er det anden gang på kort tid, at Marketsquares kreativitet vækker opmærksomhed uden for landets grænser.
Så sent som i sidste uge var det bureauets bittesmå strikkede fingervanter for Jägermeister, der blev opfanget af flere internationale branchemedier.