”Vi går ind i det nye år med momentum og et solidt fundament.”
Sådan lyder det fra Morten Brudholm, strategisk direktør på bureauet Make, der netop er udkommet med sit seneste årsregnskab, i et mail-interview med Markedsføring.
Bureauet lander en bruttofortjeneste på 25,9 millioner kroner mod 25,2 millioner kroner året før, et resultat før af- og nedskrivninger (EBITA) på 5,7 millioner kroner mod 3,8 millioner kroner året før – svarende til en EBUTDA-overskudsgrad på 16,1 procent.
Det er bureauets første hele regnskabsår uden integrations-spor efter fusionen i 2023, og det hele lander i en markant fremgang: Et resultat før skat på 5,5 millioner kroner mod 3,5 millioner kroner sidste år.
Og det vækker naturligt nok begejstring på bureauet.
“Vi har haft et stærkt år – ikke kun økonomisk, men fordi vi har bevist, at vores consultancy-tilgang virker i et marked i konstant forandring. Når vi leverer 16 % indtjening, er det fordi vores forretningsplatform forbinder forretning, strategi og kreativitet. Det er præcis det, kunderne efterspørger i dag,” siger Morten Brudholm om regnskabsåret.
Karina Holm Henriksen, der er marketing & communications director på bureauet, uddyber om bureauets måde at arbejde på:
“Det, der engang var klassisk kampagnearbejde, er i dag blevet langt mere komplekst. Kommunikation er blevet et ledelsesværktøj. Vi hjælper virksomheder med at bruge brandet som løftestang for transformation, og det gør os til en langt mere strategisk partner.”
”Det handler ikke længere om at skabe kampagner”
Ifølge Morten Brudholm og Karina Holm Henriksen kommer fremgangen af ”konsekvent fokus”.
" Det er fristende at jage hurtige resultater, men det bygger ikke stærke brands.Morten Brudholm, strategisk direktør og partner, Make
”Vi har investeret – og investerer fortsat – i vores operating model og i de rigtige kunderelationer. Vi vælger samarbejder, hvor vi kan skabe forretningsværdi, ikke blot levere ydelser. Vi arbejder med samme disciplin, som man ser i management consulting, men med kreativitet som vores primære værktøj,” lyder det fra Morten Brudholm.
Han peger på, at bureauet i stigende grad bliver inddraget tidligere i kundernes processer:
”Dér hvor forretningsstrategi og brandstrategi mødes, og nogle gange allerede inden forretningsstrategien er fastlagt. Det er dér, vi skaber differentieret værdi. Vi fungerer ofte som partner for private-equity-ejede virksomheder i transformation, hvor brandet skal supportere transformationen.”
Bureauet oplever også stigende international interesse og arbejder i dag på brandstrategiske projekter i Tyskland, England, Norden, Nederlandene og Italien.
”Det bekræfter, at vores consultancy-tilgang er konkurrencedygtig i et globalt marked,” siger Morten Brudholm og Karina Holm Henriksen tilføjer:
“Når man kommer fra et klassisk bureau-DNA, ser man tydeligt forskellen. Det handler ikke længere om at skabe kampagner, men om at skabe kommunikation, der flytter forretning. Vores kunder forventer rådgivning på et ledelsesniveau – og det kan vi levere.”
Grænserne udviskes
At bureaubranchen har haft svære tider gennem en periode – blandt andet fordi mange annoncører holder lidt igen, ofte på baggrund af den geopolitiske situation – er ikke nogen hemmelighed.
" Kreativitet er ikke pynt.Karina Holm Henriksen, marketing & communications director, Make
Hvordan ser I bureaubranchens situation fremadrettet?
“Globalt ser vi, at managementkonsulenthuse stadig udvider deres cirkler omkring kunderne, mens de kreative bureauer bevæger sig opad i værdikæden. Grænserne mellem strategi, brand og kultur udviskes – og netop dér placerer vi os som consultancy,” siger Morten Brudholm og tilføjer:
“Kunderne leder efter færre, men stærkere partnere, der kan forbinde forretning, brand og kultur – og bevise, at kreativitet driver vækst. Det er den agenda, vi står på.”
Og så skal man huske, fastslår Karina Holm Henriksen, at ”kreativitet er ikke pynt”.
”Det er en strategisk disciplin, og de virksomheder, der forstår at bruge den som katalysator for transformation, kommer styrket ud af de her år,” siger hun og tilføjer:
“Der er også et strukturelt behov for at udvikle talent og nye kompetencer. De unge søger mening og klarhed – ikke bare opgaver. Vi skal som branche kunne tilbyde et sted, hvor man både kan tænke strategisk og skabe kreativt.”
Hvad har været det sværeste for jer selv i perioden?
Nøgletal Make 2024/2025
Tal i millioner kroner – sidste års regnskabstal i parentes.
- Bruttofortjeneste: 25,9 (25,2)
- EBITDA 5,7 (3,8)
- Resultat før skat: 5,5 (3,5)
- Årets resultat: 4,3 (2,7)
- Egenkapital: 6,8 (4,8)
Kilde: cvr.dk
“Det altid forbundet med udfordringer at holde fast i retningen, når markedet skifter tempo. Vores brand-equity-platform hjælper os med at fastholde det lange perspektiv, selv når mange kunder presses af kortsigtede mål. Det er fristende at jage hurtige resultater, men det bygger ikke stærke brands,” siger Morten Brudholm, mens Karina Holm Henriksen uddyber:
“At være et creative consultancy kræver, at vi konstant udvikler vores kompetencer og metoder, så vi kan agere i ledelsesrummet og levere med samme præcision i eksekveringen. Det er et spændingsfelt, men også dér, vores styrke ligger.”
Venter fortsat fremgang
Hvordan forventer I, at Makes kommende år kommer til at se ud?
“Vi fortsætter den udvikling, der allerede har vist sin effekt. Det handler om at skabe klarhed og værdi i en kompleks verden og bruge kommunikation som strategisk løftestang. Det er dét, der adskiller os, og dét, vi skal blive ved med at dyrke,” siger Karina Holm Henriksen.
Morten Brudholm tilføjer:
“Vi går ind i det nye år med momentum og et solidt fundament. Vores fokus bliver at styrke vores consultancy-tilgang yderligere og udbygge koblingen mellem strategi, kreativitet og eksekvering. Vi skal endnu tættere på de rum, hvor virksomheders brand equity formes. Vi skal være dem, man går til, når brandet er forretningskritisk, og når koblingen mellem forretning og brand skal være tydelig. Relevans er vores vigtigste vækstparameter.”
Ifølge bureauets trykte regnskab ser man ”attraktive muligheder for beskeden vækst i både indtjening og internationale kunderelationer” i det kommende år.