Nordisk brief: Norsk hotelkæde forbød Prideflag

Thon Hotels skriver i en erklæring, at ”de undervurderede signaleffekten af ​​ikke at hejse Pride-flaget”.

”Mangfoldighed, inklusion og tolerance er en forudsætning for vores forretning og drift. Vi håber og ser frem til, at folk går på gaden og markerer stolthed også i år, det vil mange af vores medarbejdere gøre. Vi vil også gerne vise vores støtte på de sociale medier og på vores hoteller,” siger adm. direktør Morten Thorvaldsen i Thon Hotels.

Inden hotelkæden ombestemte sig, sagde Meek blandt andet, at det er “trist, at regnbueflaget er blevet så svært for nogle mennesker at bære”.

Læs historien her.

For første gang siden 2020 er en reklamefilm fra Nordea blevet målt i Kampanjes reklamefilmmåling «Reklamebørsen». Det er tale om filmen «Nordic Idea», som havde premiere i midten af april, hvor seerne møder et stort persongalleri af mennesker, som sammen skal illustrere rollen banken har spillet i Norden og i bankkundernes liv over 200 år.

Men responsen hos det norske publikum er langt fra varm. Ifølge indsigtschef Håvard Ose i EssenceMediacom, som står bak undersøgelsen, kunne det næsten ikke gå dårligere.

”Årets hidtil svageste opmærksomhed, årets hidtil svageste måling af, hvem der synes godt om, og årets hidtil svageste sammenlagte score,” oppsummerer han efter fire målinger i år.

Kun 18 procent af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de husker at have set filmen. Når de bliver spurgt, om det var nemt at huske, at det var Nordeam som stod bag filmen, svarede bare 38 procent at det var let eller meget let. Kun otte procent angiver, at de synes bedre om Nordea-filmen end andre reklamefilm. 22 procent er negative, mens 70 procent er ligeglade.

De tal ville Nordeas marketingchef ønske var højere.

”Vi skulle jo gerne have set Nordea på toppen af Reklamebørsen, men samtidig kan vi ikke sige, at vi er skuffede, da vi er klar over, at dette er et længere forløb, vi skal lykkes med. Men det er en tilbagemelding, vi helt klart må tage til os og med os,” sier Cecilie Svegaarden.

Hvorfor tror du, at resultaterne ikke er bedre?

”Nordea har ikke været synlige nok med markedsføringen og formidlingen de seneste år, så vi er også bevidste om, at det vil tage lidt tid at få budskabet helt hjem, så det ræsonnerer med oplevelsen af vores værdigrundlag og tilbud i kombination med den måde, kunderne møder os på i banken,” siger hun.

Det er Nord DDB, som har bureauer i alle de fire nordiske landene, som står bag kampangen. Denne gang er det bureauet i København, som har haft ansvar for den kreative retning.

Læs historien her.

Om kort tid går Cannes Lions reklamefestival i gang. Festivalen byder ikke kun på konkurrence om branchens bedste priser. Det er også en social arena, hvor flere hundrede norske annoncefolk mødes i et festligt – og fugtigt – lag.

Et af højdepunkterne for den norske delegation er en storstilet strandfest, midt på La Croisette, som normalt finder sted om torsdagen i festivalugen. Festen er finansieret som et joint venture af en række af landets største produktionsselskaber.

I år er denne fest blevet aflyst. Det bekræfter Erik Schøien i produktionsselskabet Pravda.

”Jeg håbede længe, at vi ville få det til at ske, men i år har meget få bureauer sagt, at de kommer. Så er lidt af pointen og fællesskabet tabt,” siger han til Kampanje.

Som Kampanje tidligere har skrevet, har flere af de største norske bureauer valgt at droppe Cannes-turen i år, blandt dem Pol, Nord DDB, Anorak og Morgenstern.

Schøien erkender, at i takt med, at markedet er blevet meget køligere, er det sværere at starte en storstilet fest.

”Det er lidt ærgerligt, men jeg tror, ​​man kan blive enige om, at det bare sådan i disse tider.”

Læs historien her.

Fra Resumé i Sverige

1 Vi lod AI udvikle Resumés brandstrategi: Her er resultatet

2 Betaler 240.000 for uddannelse: Er det pengene værd?

3 Forsker: De fleste brand-metrics er nærmest ubrugelige

Det siges, at AI er det nye internet. Den teknologi vil snart begynde at leve sit eget liv – og dræbe menneskeheden. Hvis det er sandt, ville det ikke være match for kunstig intelligens at finde på noget så simpelt som en brandingstrategi.

Det var vores tese, da vi lod AI sætte tænderne i Resumés brand. Opgaven: At udvikle en brandplatform og en ny grafisk profil. Adskillige mislykkede forsøg med værktøjer som Midjourney og ChatGPT fik journalist Thomas Nilsson til at indse, at han havde brug for hjælp fra hurtige eksperter til at finde på noget brugbart.

Getsocial var den første i Sverige til at lancere en skarp kampagne med AI-genererede billeder. Efter en noget vag briefing fra vores side (vi leverede tal på målgruppen, og at vi ville få Suméré til at opfatte som mere kreativ), havde vi et resultat: En syv-siders brandstrategi inklusiv tre personas udviklet af Chat GPT.

Desværre var det et dokument fyldt med klichéer og en masse unøjagtigheder. Hvilket den prompte ekspert Karin Hamberg Stén, som ville hjælpe os med at udvikle en grafisk måde, flagede for. Men ud fra forholdene gjorde hun, hvad hun kunne i Midjourney. Her er resultatet.

Irjana Filipovic, kreativ direktør hos Getsocial, påpeger, at det store problem i vores eksperiment er, at selve det grundlæggende arbejde mangler i brandanalysen. At placere Resumé som “troværdigt”, som AI foreslog, ville ikke skille sig ud i en avisverden, hvor alle lever på deres troværdighed. Et gennemgående problem med modellerne, fordi de er trænet på historiske data, er, at de sjældent leverer kreative eller innovative løsninger.

”For at opnå en positionering kræves der en menneskelig diskussion om, hvad man vil gøre og opnå. Der er et embryo af ideer her, men ingen nuancer. GPT går meget hårdt på nogle dele, det kommer til den konklusion at Resume skal placeres som troværdigt, det er det der gælder og det bliver hurtigt ret uaktuelt.”

Både Getsocial og Karin Hamberg Stén peger på, at strategien og den grafiske stil ikke er noget, de ville lade en betalende kunde videregive. Her var tiden knap – og briefen vag. Hvis forholdene er bedre, vil resultatet blive tilsvarende. Samtidig eksploderer AI-værktøjer, hvilket skaber nye vilkår for små virksomheder, der ikke har samme ekspertise eller ressourcer som Ikea eller Ica. Så er dette deres virkelighed. Karin Hamberg Stén er overrasket over, at AI-værktøjer endnu ikke har haft større effekt.

”Generelt er jeg overrasket over, at flere bureauer ikke tager udviklingen seriøst eller investerer i den. Jeg forstår og respekterer dem, der har brugt år på at perfektionere deres håndværk, men uanset hvad, så må man ikke stikke hovedet i sandet,” siger hun.

Resumés brand manager og chefredaktør Yasmine Winberg er moderat imponeret over, hvad AI kunne udrette.

”AI’en må have misforstået vores forretning og troet, at vi er et hipt modefirma i New York, hvis målgruppe er en blanding af Asket-forbrugere og banden fra tv-serien Exit. Lægger også mærke til det nedstribede logo, hvor AI er et par år bagefter trends – det er maksimalismen, der gør sig gældende nu, siger hun.”

Læs historien her.

Enhver, der ønsker at tage en plads i den svenske reklamebranche, skal generelt igennem et par gatekeepere: Reklameskolerne.

Berghs, der har opnået stor international succes og flere gange er blevet kåret som en af ​​verdens bedste annonceskoler, er den største. Andre skoler, som bureaubranchen ofte hyrer fra, er Forbergs, Yrgo og Beckmans. De to sidstnævnte tilbyder gratis kurser i grafisk design, copywriting og art direction. Berghs og Forsbergs tilbyder uddannelser, der koster mellem SEK 60.000 og SEK 270.000, alt efter hvad du vil studere.

En gennemgang foretaget af Resumé viser dog, at det ikke er de betalende skoler, der giver flest mennesker arbejde. Ved at bruge Linkedin til at kortlægge 360 ​​tilfældigt udvalgte personer, der dimitterede mellem 2018-2022, kan det konstateres, at Beckmans er den skole med flest ansatte efter endt uddannelse, og også flest alumner, der nu arbejder med det samme, som de læste til.

Den dyreste skole er også den dårligste til at få elever i arbejde. Alle Forsbergs programmer koster over 200.000 svenske kroner. Her er 68 procent ansat, og 60 procent arbejder i det fag, de er uddannet til.

Forsbergs har ikke kommenteret tallene, men Berghs administrerende direktør Camilla Wallander fortæller, at skolens egne undersøgelser viser forskellige tal.

”Vi følger hvert år op, om de er i job inden for det relevante felt efter et halvt år, og gennemsnittet er over 90 procent. I de første år efter endt uddannelse sker der ofte flere jobskifte, for at udforske forskellige typer jobopgaver og også bureaukulturer, så begge parter finder den rigtige pasform. Derfor kan du nogle gange se et kortere mellemrum mellem to job.”

Samtidig synes ikke alle bureauchefer at være helt tilfredse med de krav, som unge talenter stiller til arbejdsgiverne.

I en undersøgelse foretaget af Resumé fremgår det blandt andet, at:

√ 6 ud af 38 bureauchefer føler, at det er sværere at tiltrække talenter i dag sammenlignet med for 10 år siden.

√ 8 ud af 38 føler, at de har svært ved at opfylde kravene fra de nyuddannede.

√ Et flertal af bureaucheferne er enige om, at annonceskolerne “i nogen grad” opfylder kompetencebehovet (21 ud af 38).

√ Et flertal af bureauledere føler, at arbejdet i reklamebranchen har mistet sin status (23 ud af 38).

En af de utilfredse siger:

”Den nye generation er dygtige, og mange er meget beslutsomme. De er dog ikke så hårdtarbejdende. De har højere krav til balance og ender hurtigere i frustration, hvis de ikke får en ny rolle eller opgaver i et højt tempo.”

Læs historien her.

Måler din virksomhed brand awareness? Foretager du løbende målinger, opdeler du resultaterne efter målgruppe og har du et uendeligt antal målepunkter? Ehrenberg-Bass, verdens mest anerkendte marketing-forskningsinstituttet, vil have dig til at tro om igen.

Opsummering mødte forsker Jenni Romaniuk fra Ehrenberg-Bass, da hun var på besøg i Stockholm. Hun har skrevet bogen “Better brand health” og talt med tusindvis af marketingfolk, hvoraf de fleste virkede utilfredse med den måde, de og deres arbejdsgivere arbejdede med deres brand tracking. Dette på trods af, at der er pumpet store pengebeløb ind i området.

Hendes mantra for en god tracker er som følger:

1: Design det efter din kategori

Brug et udvalg, selv dine konkurrenter ville overveje at bruge. En god tommelfingerregel er at lave en kategorisering, der føles logisk for en almindelig forbruger, og at gøre den tilstrækkelig bred. For eksempel ville “kulsyreholdige læskedrikke med cola-smag” være en for snæver kategori for Coca-Cola, mens “flydende” ville være for bred. Romaniuk er dog omhyggelig med at understrege, at der ikke er rigtigt eller forkert, men at der er bedre og dårligere kategoriinddelinger.

2: Analyser baseret på købere

Den største forskel på, hvad forskellige mennesker siger om et mærke, afhænger af, om de har købt selve produktet eller ej. Denne forskel gælder også ud fra forskellige målgrupper såsom køn, alder eller socioøkonomisk status. De fleste af forskellene mellem disse grupper ville forsvinde, hvis du i stedet lavede opdelingen mellem købere og ikke-købere.

3: Al rapportering foregår i sammenhæng

Virksomhedens størrelse afgør, hvor tilfreds du skal være med dine resultater. For eksempel vil en stor virksomhed have høj loyalitet, mens en lille virksomhed vil have lav. Sammenlign derfor dine resultater med andre mærker af lignende størrelse.

Læs din historie her.