På årsdagen for nedlukningen af Danmark 11. marts 2020 går bureauet Advice nu ud med en undersøgelse af, hvordan danskernes adfærd har ændret sig i året, der er gået.

Blandt resultaterne ses, at forbruget på den anden side af en forestående genåbning vil blive flyttet fra ting, vi kan eje, til oplevelser. Som for eksempel ferier, restauranter og wellness.

Dertil kommer, at de unge under coronapandemien er begyndt at handle mere lokalt. Og at onlineshopping har fået fat i den ældre generation. 

Og disse og andre konklusioner fra analysen er vigtige for marketers, lyder det fra bureauet:

Maria Rasmussen, Director og forbrugerekspert. Advice. Foto: PR.

– De nye tendenser og den ændrede forbrugeradfærd, som rapporten identificerer, er vigtig strategisk viden, hvis man vil kommunikere relevant, siger Maria Rasmussen, Director og forbrugerekspert hos Advice til Markedsføring, der i anledning af et-årsdagen for Mette Frederiksens nedlukning af Danmark, sætter fokus på de omvæltninger i den danske bureau- og marketing-branche, der fulgte med.

Eksperter genkender billedet

Fra forbrugerekspert-siden genkender man analysens billede af de nye tendenser i danskernes forbrugeradfærd.

Hos Retail Institute Scandinavia, siger adm. direktør Dorte Wimmer, at resultaterne “passer meget godt med de tendenser vi også ser”.

Samme toner lyder fra Louise Byg Kongsholm, der er CEO hos pej gruppen:

– Forbrugerne har nødtvunget ændret deres adfærd i starten af pandemien. I starten virkede det helt forkert, men nu er der gået et år, og nogle af ændringerne føles derfor helt normale, siger hun og vurderer, at ”de vil være til stede i de kommende år”:

Fem nye forbrugertrends

  1. At opleve er at leve
    24 procent regner med at bruge flere penge på oplevelser frem for materielle goder på den anden side af nedlukningen.
  2. Vis mig din hobby
    58 procent vil holde fast i deres nyfundne “hjemmehobbies” efter corona.
  3. Once local …
    47 procent af de 18-34 årige har købt mere lokalt ind under corona, og tallene viser, at denne prioritering også fortsætter.
  4. De digitale 68’ere
    De ældre forbrugere mellem 50 og 70 år har kastet sig over de digitale indkøb med stor iver under coronakrisen, og det ser ud til at fortsætte – især gruppens indkøb af vin, øl og spiritus online holder ved (82 procent).
  5. Max max max
    Mange unge har kedet sig under nedlukningen. Det er derfor ikke overraskende, at 25 procent af de 18-34 årige vil være mere sociale efter corona, mens over 33 procent forventer at bruge flere penge på noget, som gør dem glade nu og her, på den anden side af nedlukningen.

Kilde: Crisis Consumer Trends 2021/Advice

 – Herunder mere fokus på det lokale, mere ro og fokus samt de mange nye hobbyer.

Men hvorfor skifter vi som forbrugere vaner på den måde – og åbenbart også på længere sigt?

– Coronakrisen har givet os alle en form for kollektiv stuearrest, hvor vi har fået mulighed for at tænke lidt over livet, prioriteter og definitionen af det gode liv. Det har været hårdt, men også sundt, siger Louise Byg Kongsholm og uddyber:

– Når vi kommer ud på den anden side, er vi alle blevet klogere. Og dermed kan vi træffe bedre og mere velovervejede beslutninger om, hvordan vi vil leve livet i den næste normal.

Vil holde fast i nye mønstre

Og netop det, at de nye tendenser og de nye forbrugsmønstre altså ser ud til at fortsætte på den anden side af krisen, er vigtigt, påpeger Maria Rasmussen:

– Fra et helt lavpraktisk synspunkt handler det selvfølgelig om, hvordan man rammer bestemte målgrupper med relevant indhold på de rette platforme her og nu, siger hun og tilføjer:

– Men det er også interessant at se på hvilke tendenser, vi vil se fremover. 

Som eksempler peger Maria Rasmussen på de unges lokale præferencer og 68’ernes øgede digitale aktiviteter:

Om analysen

Undersøgelsen er foretaget af Advice i samarbejde med den nordiske dataleverandør Userneeds.

Data-grundlaget for undersøgelsen en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, indsamlet af Userneeds.

Userneeds har spurgt 1.015 tilfældigt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-75 år, repræsentativt fordelt på køn, alder og geografi.

– For de fleste, som arbejder med målgrupper, er det jo for eksempel superrelevant at vide, at unge danskere fortsat vil handle i butikker med lokal tilknytning, siger hun og tilføjer:

– Også når krisen forhåbentlig lakker mod enden i nærmeste fremtid.

Hun ser desuden et uudnyttet potentiale i en “ny generation af internetbrugere”:

– Dem, vi kalder de digitale 68’ere, og som er blevet trygge ved at handle på nettet.

Du kan hente analysen i sin helhed her.