Pompøse royale pyntefjer skal få flere cyklister til at spænde hjelmen

Det er en grå og råkold forårsmorgen i det herrens år 1676. 

Vi befinder os på Kronborg – hvor en sejrssikker kong Christian V i slottets balsal lader sig iføre brynje og metalhjelm med store røde og hvide fjer, mens tjenestefolkets børn nysgerrigt kigger ind gennem en dørsprække.

Det er åbningsscenen i en ny kampagnefilm fra Rådet for Sikker Trafik, som netop er gået i luften. 

Filmen følger op på den første og særdeles succesfulde kampagne i universet ’Hjelm har alle dage været en god idé’ fra 2021, hvor vikingen Svend og hans dårlige undskyldninger skulle få flere danskere til at bruge cykelhjelm.

Ligesom ’vikingerne’, der foregik i år 893, er den nye kampagnefilm skabt i samarbejde med det kreative bureau NoA / &Co., instrueret af Tore Frandsen og produceret af New Land – og da kongen er klædt på til krig, følger kameraet ham ud i Kronborgs gård.

Christian V har nemlig besluttet at drage mod Sverige for at generobre Skåne, Halland og Blekinge. Så i gården står soldater i rad og række og lytter, mens hofmarskallen opildner til kamp.

”Lad eders hjerter brænde ved kongens vilje. Og før sejr hjem til fædrelandet,” tordner han, mens kongen gør sin entré til hest.

”I dag … drager vi mod Sverige,” siger kongen, og vifter henkastet med sin højre hånd, mens flokken af soldater bryder ud i jubel – lige indtil en af dem, der står forrest, vover sig frem. 

Han har nemlig lidt svært ved at gennemskue logikken i, at kongen sidder højt til hest med brynje og hjelm – endda med store, flotte fjer – mens fodfolket må tage til takke med filthatte …

Artiklen fortsætter under billedet.

Der dufter af kaffe og travlhed, da Markedsføring træder ind ad døren hos &Co.

Her har det kreative team, Ole Hoffmann og Kristoffer Winther, sammen med vicedirektør Karina Petersen fra Rådet for Sikker Trafik og instruktør Tore Frandsen sagt ja til at tage en pause i dagens program for at fortælle om tankerne og processen bag den nye film.

På vej ind kommer Karina Petersen gående med hjelmen fra filmen. 

En voldsom sag med elefantfigur af guld over visiret og en kaskade af store hvide og røde fjer på toppen.

”Jeg synes da lige, du skulle se den i virkeligheden. Den er ret imponerende, ikke? Og du må godt få lov at prøve den,” lyder det med et stort smil fra vicedirektøren.

Vi finder et ledigt lokale og får en vand og en kaffe, mens vi starter med at se filmen på storskærm.

”Der skal mere lyd på”, siger Tore Frandsen med det samme, så det kommer der.

Tilbage i gården på Kronborg tager diskussionen mellem soldaten og kongen om, hvorvidt det nu er smart med sådan en hjelm, nye drejninger. Soldaten vil gerne have sådan en hjelm – med fjer – i stedet for sin filthat.

Kongen fremhæver, at det ikke nødvendigvis er en god idé, for ”det runger, når man bliver skudt i hovedet”, og hofmarskalen forsøger at overbevise soldaterne om, at de ville ”ligne idioter” med hjelm på.

Men så får han en idé. Og inden man når at se sig om, bliver en høne indforskrevet til at dulme de militære gemytter. Det kan godt være, de ikke kan få en hjelm, men de kan da få en fjer.

”Man tager en fjer og sender hønen videre i geleddet,” siger hofmarskalen.

Meanwhile in Sweden, kigger to hjelmklædte svenske soldater over på scenariet, der udspiller sig på Kronborg: ”Är det filthattar?” …

Flere af scenerne giver anledning til kluklatter og grin – også hos teamet, der ellers efterhånden har set filmen virkelig mange gange.

Hjelmen troner i sin helt egen stol, mens vi finder os til rette om bordet – Kristoffer Winter dog via skærm i vindueskarmen. Han er hjemme hos sin lille søn, men har sagt ja til at være med i interviewet så vidt muligt.

Se den nye kampagnefilm herunder – artiklen fortsætter under filmen.

Da den første ’Hjelm har alle dage været en god idé’-kampagne blev til i 2021, var Rådet for Sikker Trafik og &Co. igennem et hav af kreative runder.

Mange idéer røg i skraldespanden, og der kørte prætests og fokusgrupper, inden man endte med vikingerne, men sådan har det langt fra været denne gang, fortæller Karina Petersen.

”Det har nærmest været stik modsat. Der har været én præsentation af ét koncept, og det er den film, du lige har set. Så fuldstændig modsat af sidste gang,” siger hun og tilføjer:

”Men vi greb det også an på en anden måde. Sidste gang gik vi jo til &Co. med et brief på cykelhjelm og på opgaven. Denne gang sagde vi, at vi gerne ville arbejde videre med konceptet med at arbejde ind i en historisk ramme. Bruge vores Danmarkshistorie og indsigten om, at vi altid har beskyttet os.”

Rådet havde også over for bureauet givet udtryk for, at man gerne ville have teamet fra ’vikingerne’ til at sætte sig sammen og se, om der var energi og inspiration til at lave endnu en omgang Hjelm.

”Og en dag ringede de og sagde, at de havde fundet på noget,” siger Karina Petersen.

Hvad var din reaktion, da du blev præsenteret for Christian V, Skånekrigen og filthattene i 1676?

”Jamen, den var der bare. Ligesom ’vikingerne’. Når man får noget i hænderne, hvor det er så tydeligt, at her er en virkelig god, kreativ idé, en virkelig god historie, så kan man mærke det ret hurtigt. Det kunne jeg her.” 

Karina Petersen peger på, at alt var meget langt fremme i processen, da Rådet fik det første kig på projektet. 

”Der lå et manus, som vi selvfølgelig har justeret og nusset om og arbejdet videre på, men grundessensen i det, du ser her, er fuldstændig den samme, som lå i første præsentation,” siger hun.

En af de ting, Karina Petersen og Rådet havde lagt vægt på, var, at man ville arbejde med at bygge filmene op lidt på samme måde som sidst.

”Altså det der med, at vi er på vej ud på et togt, og der opstår noget uro. Nogle situationer, der bliver mærkelige. Det var noget af det, vi kiggede efter, og det var virkelig sjovt at opleve genkendeligheden samtidig med, at den nye film også er sin egen,” siger Karina Petersen.

Hun afslører i øvrigt, at Rådet – meget atypisk – er hoppet over en række af sine normale processer med fokusgrupper og præ-tests.

”Normalt får vi jo nogle pejlemærker i form at blandt andet liking og relevanstal fra præ-tests og så videre, men vi har en ret sikker fornemmelse af, at den her rammer, så det har vi ikke gjort denne gang,” siger Karina Petersen og tilføjer:

”Den nye kampagne trækker jo så mange af de indsigter, der var bag ’’vikingerne’, som vi igen og igen blev bekræftet i fungerede. Vi ved, hvad der holder folk tilbage fra at bruge cykelhjelm, og hvor der ligger noget motivation. Det mener vi ikke har ændret sig. Så derfor har vi faktisk ikke en indikation på, hvordan denne her bliver taget imod.”

Hvordan føles det?

”Det er da lidt spændende.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Mange års cykelhjelm-kommunikation fra Rådet for Sikker Trafik har haft effekt og bidraget til, at brugen af cykelhjelm er steget. Det viser flere målinger.

Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens ’Nederen Forældre’-kampagnerne fra 2014 til 2020, der havde fokus på skolebørns brug af cykelhjelm – særligt blandt 10-12-årige – fik flere til at spænde hjelmen. 

Nationale hjelmtællinger blandt cyklende skolebørn viste således, at brugen af cykelhjelm blandt 10-12-årige steg fra 64 procent i 2014 til 89 procent i 2020. 

Til sammenligning havde brugen af hjelm blandt de 10-12-årige ligget mere eller mindre fladt i årene op til kampagnen.

Og da den første film i ’Hjelm har alle dage været en god idé’, der skulle tale til voksne cyklister, overtog scenen med den vrangvillige viking ’Svend’ i hovedrollen, så steg også her lysten til at bruge hjelm ligesom flere købte en hjelm.

Blandt cyklister, som ikke allerede brugte cykelhjelm, svarede hele 35 procent i en Epinion-måling fra 2021, at de havde fået lyst til at købe en cykelhjelm efter at have set kampagnen. Og fem procent af dem, der havde set filmen, købte rent faktisk en hjelm efterfølgende – til sig selv eller andre.

Og i dag, hvor Rådet for Sikker Trafik lancerer sin nye kampagne, kan man berette om yderligere vækst i brugen af cykelhjelm.

En ny stor national tælling blandt 11.305 cyklister i 33 byer i løbet af 2025 viser, at tæt på 55 procent af cyklisterne i byerne nu kører med hjelm. Det er rekord og en mangedobling over de sidste 20 år. 

Da Rådet for Sikker Trafik første gang gennemførte en national tælling af brugen af cykelhjelme i 2004, var det således kun seks procent af cyklisterne, der brugte hjelm.

Men der er stadig potentiale til mere, mener Karina Petersen, der sætter følgende ord på målsætningerne med den nye kampagne:

”Det handler selvfølgelig rigtig meget om at øge brugen. Det er jo vores bundlinje, at flere kører med cykelhjelm og dermed undgår fatale ulykker, og ikke mindst de alvorlige hovedskader, som man kan få mén af resten af ens liv, og hvor en cykelhjelm kan gøre en kæmpe forskel,” siger hun og tilføjer:

”Vi følger udviklingen år for år, og det går heldigvis den rigtige vej. I dag er det næsten 55 procent, altså mere end halvdelen af danskerne, der bruger hjelm, så når vi går ud med den nye kampagne, er det også for at skubbe til den bølge.”

I princippet er der ikke noget loft som sådan, men det er vigtigt at fortsætte kommunikationen, siger Karina Petersen.

”For vi ved, at i det øjeblik, vi går ud og siger: Så, nu er det lykkedes og stopper vores kampagner, så begynder tallene at trække sig tilbage igen. Så det handler også om at ’holde på dem’.”

Så derfor er vi selvfølgelig ultimativt interesserede i, at der er flere, der bruger hjelm, og at vi kan se det i tællingen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Og ellers er Rådet også obs på, at folk finder deres kampagner relevante og kan lide dem.

Filmen om vikingerne fra 2021 havde for eksempel en view-through rate på 79 procent og en campaign liking på 87 procent – og versionen med engelske undertekster blev desuden en international succes. 

”Så vi er også interesserede i, at folk synes, det vores budskaber er relevante, og at det giver mening, at vi eksponerer dem for en film, der handler om brug af cykelhjelm. At folk føler, at de får noget af os. For vi gør os umage med at lave noget, der kan noget ekstra.”

Da ’vikingerne’ drog på togt i 2021 som den første ’Hjelm har alle dage været en god idé’-film, lå det allerede i kortene, at der skulle komme mere af samme skuffe.

”Hjelm-ideen var oprindelig tænkt som en seriel idé. Hvor det kunne lade sig gøre at hoppe frem eller tilbage i tiden, blive i tiden eller rykke frem. Der var mere i den, så vi blev glade, da Rådet ringede,” fortæller Ole Hoffmann.

Han kalder det “fedt at være i et historisk perspektiv”, fordi det giver nogle andre muligheder.

”Det kan spejle den slagmark, som de fleste af os står på i dag, nemlig trafikken. Det er der, det er farligt for os at blive gokket i nøden. Og det er det, der ligger som en grundtone i hele formatet, om det er vikinger eller den skånske krig,” siger han og tilføjer:

”Så inderst inde vil vi gerne vil have folk til at fundere over deres egen krig, deres egen hjelm – og så har vi pakket det ind i et univers, som forhåbentlig kan engagere og appellere.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvordan lander I lige på Christian V og Skånekrigen i 1676? 

”Vi var rigtig mange steder. For vi kunne blive i vikingetiden, gå længere tilbage, tættere på nutiden eller helt ud i fremtiden. Men i vores research på hjelm støder vi på Christian V’s store guldhjelm med elefanten, som jo bare var ret sjov i sig selv,” siger Kristoffer Winther og tilføjer:

”Og da vi fandt den og derefter dykkede ned i Skånekrigen og tiden deromkring, så fandt vi ud af, at soldaterne rent faktisk havde filthatte dengang. Det blev beordret i 1661, at staten skulle levere ’filthatte og kjoler’ til soldaterne. Det syntes vi var en virkelig sjov kontrast til kongens store guldhjelm. Så der var rigtig meget underholdning i den her tragiske krig.”

Inden teamet nåede frem til året 1676 som udgangspunkt, var man omkring hjelmbrug under Christian IV’s oprindelige Børsen-byggeri og sågar opfindelsen af væltepeteren. Men det måtte ikke komme for tæt på nutiden.

”Vi kunne mærke, i hvert fald hvis det handlede om krig, at så gik det ikke at komme for tæt på nutiden, fordi der sker så mange ting i verden i øjeblikket. Holder man sig på afstand, kan man grine af det,” siger Kristoffer Winther.

Ole Hoffmann uddyber:

”Der var også noget særligt ved den her tid. Det var en pyntesyg tid, og det gav mulighed for igen at tale ind i den forfængelighed, vi også havde fat i med ’vikingerne’,” siger han og tilføjer: 

”Og så var der bare noget skørt i, at det er dem i toppen af regimentet, der har det bedste udstyr, når det ofte ikke er dem, der kommer til at være ude ved fronten. Altså hvorfor bliver pengene ikke brugt på dem, der skal ud at slås, i stedet for til guld-elefanter til kongens hjelm? Den kontrast var der noget spændende i.”

Når jeg ser filmen, virker det som om, I har ’vendt historien lidt om’. Kongen taler jo hjelmen lidt ned, mens soldaterne siger, at de ’gerne vil ligne idioter’, bare de får en hjelm?

”Det er rigtigt. Og det er selvfølgelig fordi, det var sådan fordelingen var, men i høj grad også fordi, vi gerne ville have fat i en ny idé. Det skulle føles som samme koncept, men fortællingen skulle være anderledes,” siger Kristoffer Winther og tilføjer:

”Så modsat ’vikingerne’ er det her lederen, der har hjelm på fra starten, og fodfolket, der også gerne vil have en hjelm i stedet for deres underlige filthat. Det twist kunne vi godt lide.”

Og hønen? Som jo pludselig ender med at ’løsne op’ for hele situationen?

”Uden at blive alt for politisk, så er der jo noget interessant i, at når du som leder er presset ud i et hjørne, hvor du ikke kan give det, der bliver efterspurgt, så kan du slippe afsted med at give noget andet og lidt mindre,” siger Ole Hoffmann og uddyber:

”Soldaterne stå jo og ser på de gigantiske fjer på kongens hjelm, så hvordan kan man koge det så meget ned, som man overhovedet kan? Ved at de får en meget, meget lille fjer. Så de får noget, der minder lidt om det, de gerne vil have. Og de bliver jo glade for den lille fjer.”

I filmens sidste scener ser vi to svenske soldater, der gennem en kikkert holder øje med danskernes forberedelser. Hvorfor er de med?

”Det kom af, at vi syntes, der var noget sjovt i, at det var så tæt på. Altså Øresund føles på en eller anden måde ret snævert,” siger Ole Hoffmann og uddyber:

”Så vi legede med tanken om, at hvad nu hvis nogen stod og holdt øje med danskerne, mens de stod og skændtes om, hvem der måtte få hjelm på. Det må i modstandernes øjne have været næsten en lettelse: ’Nå, er det bare filthatte, de kommer med, jamen fint’.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Kristoffer Winther peger på, at slaget, som soldaterne endte i dengang i 1676, Slaget ved Lund, var et af de mest blodige slag i Nordens historie.

”På den baggrund bliver det jo nærmest endnu mere grotesk, at den danske stat beordrede soldaterne iført kjoler og filthatte, men svenskerne af deres konge var beordret til at benytte de der krebsehalehjelme, de har på i filmen.” 

Er der noget i filmen, som jeg som almindelig seer måske ikke lægger mærke til eller tænker over, men som har en vigtig pointe for filmen?

”For mig er det sejrsbilledet, som i starten af filmen allerede er ved at blive malet, inden de overhovedet er taget mod Sverige. Det viser også lidt om, hvad det er kongen kommer med, da han rider ind foran soldaterne,” siger Ole Hoffmann og tilføjer:

”Det hele er nærmest vundet oppe i hans eget hoved, men sådan går det jo ikke. Og det viser allerede der hans arrogance og magtfuldkommenhed.”

Karina Petersen supplerer:

”Jeg læste forleden en anekdote, der fortæller, at Christian V lod vinduerne mod Sverige blænde efterfølgende, fordi han kunne ikke tåle at blive mindet om, at han havde tabt. Vi ved ikke, om det faktisk skete, men fortællingen taler jo lige lukt ind i hans forfængelighed.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er en grå og råkold tidlig november-morgen i 2025.

På slottet Kronborg ved Helsingør er alt er linet op og forberedt til optagelse af Rådet for Sikker Trafiks nye kampagnefilm.

Skuespillere, hest, dressurrytter, statister, Ole Hoffmann, Kristoffer Winter, Karina Petersen, et filmcrew fra New Land, tre musket-ansvarlige fra Nationalmuseet, runners, lydfolk, kostumeeksperter – og ikke mindst instruktør Tore Frandsen – står klar til optagelserne.

Artiklen fortsætter under billedet.

De er to dage af at gøre godt med, og som Ole Hoffmann med et stort smil og en slet skjult hentydning til optagelserne af ’vikingerne’ siger:

”Vi vil altid helst filme, når der er få solskinstimer. Så kan man sætte sig selv lidt under pres.”

Og på Markedsførings spørgsmål om, hvorvidt det så faktisk var presset, lyder det prompte og med et lige så stort smil fra Tore Frandsen: ”Ja! Også selv om vi havde to dage og to kameraer.”

Optagelserne på set gik, er alle enige om, som de skulle – uden de store kriser eller ting, der drillede virkelig meget. Men.

”Det var selvfølgelig lidt en udfordring i sig selv at skyde på Kronborg, fordi der var en masse regler og restriktioner, vi skulle tage højde for,” siger Karina Petersen og uddyber:

”Der måtte for eksempel ikke være åben ild nogen steder, så vi var inde at arbejde i nogle historiske rammer, som kræver respekt – også helt konkret.”

Ole Hoffmann supplerer med et eksempel:

”I et rum, hvor vi gerne ville skyde, hang der nogle gobeliner på væggene, som ikke tåler sollys, og så kunne det ikke bruges som et aktivt filmrum,” siger han og tilføjer:

”Så vi skulle hele tiden tænke, at vi jo reelt var inde i én stor museumsgenstand. Også udenfor er hver sten betydningsfuld, så det var noget med at få nogle tennisbolde under alle stativerne for ikke at beskadige noget. Det er jo dansk historie.”

I ’vikingerne’ var der en hest, der drillede lidt under optagelserne. Og Christian V sidder jo også på en hest i den nye film. Gik det nemmere denne gang?

”Altså, kongen sad faktisk på hesten det meste af tiden, men det er et tungt kostume, så når vi kunne, tog vi ham af og stillede ham op på en platform til nogle af scenerne,” fortæller Tore Frandsen og uddyber: 

”I entréscenen er det faktisk en dressurrytter, der rider ind i kongens kostume. Jeg drømte lidt om, at hesten skulle gå dressur i den scene, men det gik ikke med underlaget. Dressurrytteren var bange for, at den ville glide og vælte omkuld. Så det droppede vi.”

I det hele taget endte hesten med at stjæle en del af opmærksomheden under optagelserne.

Artiklen fortsætter under billedet.

”For eksempel er der nogle retningslinjer for, hvor lang tid man må bruge en hest på sættet, som er meget kortere, end hvad vi havde af skydetid. Så der var jo sådan nogle benspænd hele tiden,” husker Tore Frandsen.

”Og så tissede den jo, og så ville den ikke stå oven i sit eget tis, og så måtte vi have vand ud at skylle med. Hesten er jo faktisk et ret sart dyr, så den bliver næsten omdrejningspunktet på sådan et set,” siger Karina Petersen.

Tore Frandsen tilføjer:

”Det er for eksempel også normalt, at indspilningslederen råber ud til statisterne og siger, nu skal I rykke til højre eller vende jer om, men det gik heller ikke her, for så blev hesten forskrækket. Så ja, den var faktisk lidt en lille stjerne, den hest.”

For Tore Frandsen har ’1676’ set med instruktørbriller været både udfordrende og sjovt.

”Det er nok produktionsmæssigt et af de sværeste projekter, jeg nogensinde har lavet,” siger han.

For det måtte ikke blive til ’rollespil oppe i Hareskoven’, som han udtrykker det. Det var vigtigt at have de rigtige ting og komme så tæt på et autentisk billede af 1676 som muligt. 

At filme på Kronborg var én ting, noget ganske andet var at skaffe de rigtige kostumer, våben, parykker osv. Og hvis det var en udfordring i ’vikinge-filmen’, så var den udfordring endnu større her.

”Det her er lige før barokken, og det var kun i en kort periode på omkring 40 år, at soldaterne så sådan ud i tøjet. Der findes derfor ikke ret mange af disse kostumer i verden, så vi var ude at researche i alle europæiske storbyer for at finde noget,” siger Tore Frandsen og tilføjer:

”Til sidst fik vi kostumer ind fra både Prag og Barcelona – et kæmpearbejde for vores costumier.”

Og som om det ikke var nok, så opstod der uventede udfordringer med kostumernes størrelse.

”Mange af kostumerne var fra 70’erne, hvor der har været lavet en eller anden stor produktion, og der var folk bare lidt mere petit. Så lige pludselig satte det enormt mange begrænsninger for, hvilke statister vi kunne få,” siger Tore Frandsen, og tilføjer:

”Så kom der jo statister, hvor vi blev nødt til at sige, det går ikke. Vi overvejede at sætte kvinder ind bagest, men det var jo kun mænd, der var soldater dengang, så vi kiggede på hinanden og sagde, okay, vi finder budget til at løse det.”

Og det skulle være autentisk, siger Tore Frandsen. På alle planer.

”Vi kunne for eksempel ikke gå på kompromis med makeup, for det ville ikke fungere, at alle var helt rene i ansigtet. Det samme med parykker. Dem måtte vi have mange af, for det er rigtig svært at finde mange mænd uden skæg og rigtig langt hår i dag,” siger Tore Frandsen, der tilføjer, at der også virkelig blev nørdet igennem med kostumerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

”Det kunne være en lomme, der sad forkert. Og ja, det kunne man godt have gået lidt på kompromis med, men jeg synes vi skulle kæmpe for at holde fast i autenticiteten.”

Undervejs husker instruktøren også et par produktionsmøder, hvor folk blev ”lettere blåviolette i ansigtet”.  

”Jeg blev jo ved og ved at sige, at vi skal have lidt flere af dem og lidt mere af det. Det der er ikke godt nok og sådan noget. Og da jeg kommer op til Kronborg, og vi skal i gang med første skydedag, går det jo op for mig, hvor kæmpestort et arbejde, der er lavet,” siger Tore Frandsen og tilføjer:

”Altså bare det at Nationalmuseet sender tre musket-ansvarlige op, fordi våbnene skal være de rigtige. Jeg tænker, gud, det her er jo ligesom at lave en spillefilm. Denne her er bare ikke mere end to og en halv minut lang.”

Budgetmæssigt var man dog ikke i Hollywood-niveau, så der skulle tænkes kreativt for at få tingene til at lykkes: For eksempel er det Tore Frandsens to døtre, der spiller pigerne, der kigger ind gennem dørsprækken for at se på hvor kongen iføres brynje.

Selv karakteriserer instruktøren projektet som ”en produktionsmæssig kamp, der ikke føltes som en kamp”.

”Så det har ikke bare været et af mine sværeste projekter, men også et af de sjoveste, jeg nogensinde har været med til at lave.”

Hvad har for dig som instruktør været den fedeste oplevelse?

”Der har været mange fede øjeblikke. Men når man har forberedt alt og skrevet på manus, og så stå der på set og høre skuespillerne sige replikkerne, det er altså helt specielt,” siger Tore Frandsen og uddyber:

”Lige de øjeblikke, midt i al travlheden, hvor man står og tænker: Så, nu er det nu. Lige nu. Ikke om seks timer, når solen er gået ned. Så nyd det. Lige nu og her.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvad har været det sværeste at få til at fungere i filmen?

”Jeg synes egentlig ikke, at der er noget som sådan, der har været svært at få til at fungere. Men vi er jo blevet ved til det sidste med at finpudse på detaljer,” siger Tore Frandsen og uddyber:

”Hvordan gør vi for eksempel lige præcis dét øjeblik stærkt, hvor hofmarskalen brøler ”De kommer til at ligne en kæmpe idiot med den hjelm” – øjeblikket som ’spejler’ Svends replik i ’vikingerne’, hvor han om hjelmen siger ”Den ødelægger mine fletninger”.”

Tore Frandsen erkender, at stadig kilder lidt i maven, her inden lanceringen.

”Men hvis vi kan blive ved med bare at gøre en lille smule mere for at gøre det bare lidt bedre, så synes jeg, det er kampen værd.”

Den endelige film blev således også lidt anderledes end den film, Markedsføring fik lov at se før påske.

“Jeg synes det var sjovt at afprøve ideen om, at Kongen ikke slår hjelmen op med det samme, for at tydeliggøre forskellen mellem kongens store og meget beskyttende hjelm og soldaternes filthat,” skriver Tore Frandsen efterfølende og tilføjer:

“Vi har ikke skudt filmen på den måde, så vi skulle finde momenter, hvor kameraet rullede, før scenen var gået i gang. Sammen med lyddesign synes vi, det kom til at fungere rigtig godt. Og så kom der en ny final film ud.”

Når det gælder spillefilm, musikalbum, serier og andre værker, taler man ofte om ’den svære 2’er’ – altså den særlige udfordring, der ligger i at komme efter en succes.

Men det er ikke noget, der har fyldt synderligt meget ifølge det kreative team.

”Jo, det kan da godt være, at vi lige tænkte over. at der havde været sat ét skib i søen. Men ellers var det jo bare at se det som en fucking fed opgave,” siger Ole Hoffmann og tilføjer:

”Det er jo ikke alle koncepter, hvor man kan få lov til at forelske sig i næste historie. Det synes vi, vi har haft mulighed for her.”

Kristoffer Winther er enig.

”Det er en drømmeopgave at få lov at lave en opfølger til vikingefilmen. Men ok, nu du spørger, så jo, måske også en lille smule angstprovokerende,” erkender han.

Tore Frandsen peger i den forbindelse især på, at ’1676’ er vendt lidt om i forhold til ’vikingerne’.

”Det gør, tror jeg, at filmen kræver lidt mere af sine beskuere, og det kan jeg egentlig meget godt lide. Så for mig er det derfor ikke som sådan en 2’er, som det ville have været, hvis vi havde lavet den samme film bare i en anden tid,” siger han.

Hvad tænker du, Karina? Har du ligget søvnløs over at skulle lave en svær 2’er?

”Nej, slet ikke. Og vi har hele vejen været enige om, at vi kun skulle arbejde videre med konceptet, hvis vi kunne se, at det kan blive lige så fedt, som det var første gang,” siger Karina Petersen.

Hun peger på, at den nye film også kommer ud i en tid, hvor Rådets målinger viser, at brugen af cykelhjelm er på vej frem.

”Hjelm har alle dage været en god idé, og det er det stadigvæk, så jeg ser nærmere den nye film som en hyldest til ’vikingerne’, som har bidraget til at vi er nået så langt.”

Så på den måde bygger ’1676’ ovenpå ’vikingerne’, mener Karina Petersen.

”For det, der sker her, er jo, at folket fan’me vil have hjelm. Alle vil have hjelm. De vil endda gerne ’ligne idioter’, det er de ligeglade med. Det synes jeg er vanvittig befriende,” siger hun og uddyber:

”For vi ved godt, at det ikke altid ser superfedt ud, men hey: Det er jo lige meget. Det handler om, at vi skal cykle fra A til B, og at vi gerne vil sikkert hjem til dem, der venter på os derhjemme. Så faktisk synes jeg, vi kan gå ud med en anden energi med den her film, end vi gjorde sidst. Det er ret fedt.”

2’er eller ej. Kommer der en 3’er?

Alle kigger over på Karina Petersen, men Tore Frandsen tør godt sige, hvad han mener:

”Da vi sad og udviklede idéer og dykkede ned i alle de universer, vi kunne have brugt, så ja – det føles som om, der i hvert fald godt kunne være en treer,” siger han. 

Karina Petersen samler bolden op: 

”Jamen, det vil jeg ikke afvise. Det afhænger selvfølgelig lidt af, hvordan udviklingen går, men hvis du kigger tilbage, så lavede vi faktisk fire film under ’Nederen Forældre’-universet, og det var faktisk 3’eren, der leverede de bedste resultater. Så der kan jo være fantastiske ting at hente i en 3’er.”

Den nye kampagne fra Rådet for Sikker Trafik kommer til at køre april ud, og ud over film og andre eksekveringer, bliver Kronborg også på anden vis en del af kampagnen, da man her kommer til at køre filmen på slottets mange skærme.

Samtidig har Rådet lavet små postkort med key visuals fra kampagnen, som kommer til at ligge i caféerne og butikkerne deroppe, oplyser Karina Petersen, der også kan fortælle, at man har været glade for samarbejdet på Kronborg.

”En af vores kontaktpersoner deroppe, som jo går rundt i de historiske kulisser hver eneste dag, sagde til os, at det var virkelig fedt, at der var kommet rigtigt liv på Kronborg.”