204 indstillinger er det blevet til ved årets Rambuk – prisen, der hylder de bureauer og annoncører, som har skabt årets stærkeste mediestrategiske arbejde.

Det er en stigning på næsten 14 procent sammenlignet med sidste år – og det er det største antal indstillinger til awardshowet nogensinde.

Og interessen fra branchen glæder Dansk Markedsførings nye CEO, Lotte Bork Ferraro.

”Vi skal i den grad fejre succeser og inspirere hinanden til at blive bedre, så det er fantastisk at se, at så mange virksomheder er lykkedes med skabe gennemslagskraft på et niveau, der kan have potentiale for særlig anerkendelse,” siger hun og tilføjer:

”Hos Dansk Markedsføring glæder vi os over den stærke opbakning i Rambukkens 20. jubilæumsår – der bliver meget at fejre den 10. oktober – så sæt kryds.”

Rambukken i færd med at udvikle sig

Det er i år 20. gang, Rambukken løber af stablen, og også juryformand, Thomas Bjerg, co-founder og CEO på bureauet Twenty, er begejstret over den voksende tilslutning til Rambukken.

“Timingen med en rekord i indsendelser kunne ikke komme på et bedre tidspunkt. Jeg er super stolt over at Dansk Markedsførings organisationen, den noget større og bredere jury og projektleder Tina Larsen fra Dansk Markedsføring er lykkedes så flot i år,” siger han og tilføjer:

Flest indstillinger har …

  • Orchestra
  • OMD
  • Carat/Dentsu
  • EssenceMediaCom
  • Marketsquare
  • Dentsu X
  • Wavemaker

”Det viser, at Rambukken stadig har en kæmpe berettigelse og en historik, som samler marketingbranchen.”

Thomas Bjerg peger på, at det ikke er nogen hemmelighed, at han og Dansk Markedsføring i en længere periode har samarbejdet om at udvikle Rambukken. 

”Ambitionerne er endnu større for Rambukken, og jeg glæder jeg mig til, at vi senere på året kan løfte sløret for en revitaliseret award, som forhåbentlig vil fange branchen i endnu større grad,” siger juryformanden.

Flotte traditioner at leve op til

Rambukken har som mål at fremhæve, hædre og sætte pris på de annoncører og bureauer, der sætter en høj standard inden for måden de anvender medier på i deres markedsstrategi i Danmark.

De, der gør det allerbedst, hædres ved Rambukken med en Grand Prix – og sådan en er i de seneste tre år landet hos blandt andre elektronikkæden Power, Rådet for Sikker Trafik og McDonald’s.

I 2023 var det Power,der sammen med Social Works og Friday tog Grand Prix for “Verdens største live-shopping Show”.

I 2022 var det Rådet for Sikker Trafik, Orchestra og & Co., der vandt årets Grand Prix for casen ”Hjelm har alle dage været en god idé”.

Og i 2021 tog McDonald’s Danmark, OMD og Nord DDB Grand Prix for casen “Homestyle x Paul Cunningham”-kampagnen.

Se hele juryen, kategorierne og læs meget mere på Rambukkens hjemmeside.

Juryen offentliggør shortlister den 26. august, og selve awardshowet løber af stablen 10. oktober 2024.

Særprisen Out of Home Media Challenge uddeles også i år. Til den pris er der i år kommet 15 indstillinger.

Prisen gik sidste år til Pong for Fernet-Branca, der dermed vandt fly og hotel til tre personer til dette års Cannes Lions-festival.

Fernet Branca og Mikkel Elung, stifter af Pong, har i 21 år kørt parløb. Til årets Rambuk vekslede de det til Out of Home Media-særprisen. Foto: Martin Sylvest

Den gik