Fremover skal du som arbejdsgiver vide præcis, hvor meget dine ansatte har arbejdet.
Det er humlen i en ny EU-lov, der i denne uge er blevet vedtaget i Danmark. Det skal blandt andet være med til at sikre, at lønmodtagerne ikke overstiger deres maksimalt tilladte arbejdstid. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2024.
Selvom reglerne har været på vej længe, så vækker de stor skuffelse hos brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation, der er arbejdsgiverforening for landets bureauer. Det siger formand Kim Boisen.
“Vi synes, det er et skridt i den forkerte retning i forhold til den tillidskultur, mange bureauer har opbygget med deres medarbejdere,” siger Kim Boisen.
“Det er et skridt tilbage. Kontrol og kreativitet hænger dårligt sammen. Det vi laver i vores branche er super svært at sætte på formel og i faste rammer. De bedste ideer opstår sjældent ved skrivebordet. De opstår, når man står i badet en morgen, eller man sidder på cyklen eller går tur i parken. Det gør det meget svært præcist at registrere, hvornår man har arbejdet.”
Har selv afskaffet tidsregistrering
Som stifter af og adm. direktør i bureauet Robert/Boisen har Kim Boisen selv erfaret, at den klassiske registrering af arbejdstid spiller dårligt sammen med kreativt arbejde.
“Det ville være smadderærgerligt, hvis den nye lov trækker os tilbage til en rigid ni til fem-kultur. Så vi er bekymrede over, at loven pålægger medarbejdere og bureauer en ekstra administrativ byrde og mere ufleksible rammer, som i værste fald kan gøre det sværere for os at levere høj kvalitet i vores arbejde.”
Du er både formand for brancheforeningen, men du leder også selv et stort bureau. Hvordan har I tænkt jer at håndtere de her regler i praksis?
“Jeg bifalder intention i loven om at sikre, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt. Der er ikke noget nyt i, at vi har regler for arbejdstiden, og min oplevelse er, at langt, langt de fleste bureauer overholder reglerne. I forhold til bureauerne er problematikken delt i to. Vi har stadig en række bureauer, hvor medarbejderne tidsregistrerer deres arbejde. For dem vil loven ikke få den store betydning, vurderer jeg, for som jeg tolker loven, så lever de allerede op til de krav, der kommer,” siger formanden og tilføjer:
“Men for de bureauer, der ikke tidsregistrerer – som for eksempel Pong, der er virkelig er glade for deres fleksiblitet, som de fortæller om i jeres seneste podcast – så er der ingen tvivl om, at loven er et tilbageskridt. Til denne gruppe hører mit eget bureau, Robert/Boisen & Like-minded, også. Vi afskaffede tidsregistrering for 15 år siden, og det var en glædens dag for både bureauet og medarbejderne.
Mere tilfredse med fleksibilitet
Generelt er han på branchens vegnede bekymret for, at medarbejderne risikerer at opleve mindre fleksibilitet som følge af loven.
“Mange undersøgelser viser samtidig, at fleksible arbejdstider kan skabe en bedre jobtilfredshed og en bedre work-life-balance for dem, der også skal få jobbet til at passe ind i et familieliv med børn. Det er afgørende for, at man har overskud til at være kreativ, for det er svært at være kreativ under pres.”
Og på hans eget bureau, Robert/Boisen, vil man selv nu til at finde ud af, hvordan man skal implementere loven i praksis.
“Nu skal vi så til at finde et system, der gør, at vi kan tjekke, om den tid, vi planlægger til løsning af opgaverne, også bliver overholdt. Det giver os mere administration, og jeg kan frygte, at det bøvl tager tiden væk fra at lave gode løsninger.”
Jeg kan lige høre mange politikere indvende, at du også bare er en arbejdsgiver, der gerne vil have sine medarbejdere til at bruge så meget tid som muligt på arbejdet. Kan der ikke også være noget godt i reglerne?
“Det er en svær problemstilling. For jeg bifalder intentionen bag loven, og den er jeg enig i. Og jeg er også positiv over, at politikerne har besluttet en ret stor metodefrihed for, hvordan tidsregistreringen skal foregå. Så jeg tror godt, vi kan finde en løsning, der fungerer. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, en kontrolkultur er et skridt i den forkerte retning.”
