Sophie Gevind synes, reklamebranchen gør meget forkert. Det vil hun nu ændre 

”Det er ikke alle, der kan træde ind en diskriminerende kultur som den i branchen uden at bryde sammen. Og som det er lige nu, honorer vi dem, som kan klare mosten, og skaffer os af med dem, der ikke kan.”

Sådan lyder det fra Sophie Gevind, der er stifter af bureauet Public Service, som hun har startet i 2022 som et modsvar til den etablerede reklamebranche.

Hun mener, den er gennemsyret af diskrimination og er bygget til at skabe profit frem for kreativitet.

”At branchen sætter profit højere end alt andet, er et problem, der i mine øjne drypper ned i alle mulige former for symptomer og konsekvenser. Når du er så profitorienteret, får du en kultur, der er derefter,” siger hun.

Sophie Gevinds lede ved den etablerede reklameverden er opstået efter at have arbejdet i den i en årrække, hvor hun har set, hvordan der, ifølge hende, er en udtalt grad af diskrimination. Og det er hendes erfaring, at der kun er én type mennesker, der værdsættes og trives i den kreative branche.

“Jeg kommer selv som minoritet – og fra en ikke-privilegeret baggrund. Og det, som jeg er ked af at se, og som jeg har oplevet på egen krop, er, hvor svært det er at komme ind i og være tilpas i den kreative branche,” siger hun og tilføjer:

“Og det er ikke kun min oplevelse. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg taler på vegne af rigtig mange stemmer.”

Udover at løse design-, branding- og kommunikationsopgaver for små- og mellemstore ”nondestruktive virksomheder” er det Public Services erklærede hovedfokus at sikre lige muligheder for alle i den kreative branche i Danmark

”Jeg har oplevet, at der er en hel masse aktører, som burde komme bedre ud med deres gode budskaber, som har nul procent chance for at have økonomi til at købe sig adgang til den slags viden og ekspertise,” siger Sophie Gevind og tilføjer:

”Det vil sige, at dem, der har råd til at købe bureauløsninger, kun er store virksomheder og brands med kæmpestore budgetter.”

Bureauets profit doneres til non-profitten Public Service Organisation, der arbejder med ikke-kommercielle projekter og initiativer, der alle sammen handler om at sænke barriererne til den kreative branche.

Sophie Gevind har gennem sin karriere som tekstforfatter på forskellige bureauer oplevet den etablerede branche som ekskluderende og ”hyklerisk”.

”Jeg selv har erfaringer med at blive diskrimineret, og gennem hele mit arbejdsliv har jeg talt med andre kolleger, der oplever det samme. Det gælder virkelig, at lige så snart du ikke er en hvid, heteroseksuel mand, så kan du mærke det,” siger hun.

For at undersøge tilstanden i branchen har Public Service Organisation lavet deres egen stikprøve-undersøgelse: ’Diskrimination i den danske kreative branche’. I mini-undersøgelsen, der baserer sig på 66 besvarelser, svarer 68  procent af de kvindelige respondenter, at de oplever diskrimination i den kreative branche.

Samtidig svarer 63 procent af respondenterne, at de har oplevet, at en kollega er blevet diskrimineret, og 72 procent svarer, at de ikke meldte den diskrimination, som de enten oplevede mod dem selv eller andre, til ledelsen eller HR.

Hvad tænker du om resultaterne I jeres stikprøve-undersøgelse?

”Desværre er de ikke særlig overraskende. Det understøtter mit indtryk af, at det er sådan situationen er. Men de gode ved at få de her tal, det er jo, at de fungerer som en bekræftelse på problemet – for man kan jo ikke diskutere med tal.”

Nu er undersøgelsen jo lavet på et grundlag af begrænsede 66 respondenter, og I har brugt jeres eget netværk til at skaffe besvarelserne. Tror du, at jeres resultater giver et retvisende billede på, hvad man ville se, hvis man lavede en større undersøgelse ud fra et analysemæssigt repræsentativt udsnit af branchen?

”Det er helt klart, at vores rapport viser et yngre udsnit af branchen. Men jeg synes nærmest bare, at det gør det endnu værre, for hvis folk, der ikke har været i branchen så lang tid, har det sådan her, så må problemet jo være endnu større for dem, der er ældre eller har været længere tid i branchen. Så ja, jeg tror helt klart på, at det giver et retvisende billede,” siger Sophie Gevind.

Ifølge hende er et af målene med stikprøve-undersøgelsen at kunne samle konkrete argumenter for, at der skal lave sådan en større tilbagevendende undersøgelse på området, hvilket Public Service Organisation er ved at søge funding til.

”Den skal involvere sociologer, organisationer og tredjeparter. Men sådan noget er mega dyrt, og det vil koste cirka en kvart million at lave sådan en undersøgelse. Derfor skal vi have en masse argumenter for, hvorfor det skal prioriteres.”

Ved siden af arbejdet på Public Service er Sophie Gevind netop sprunget ud som forfatter med bogen ”Små sorte bogstaver”, som hun har arbejdet på i syv år.

Bogen er en autofiktiv roman baseret på hendes eget liv og handler om at vokse op med psykisk syge forældre og svære vilkår.

”Jeg bruger mine egne personlige erfaringer til at illustrere de problematikker, jeg taler om. Men jeg taler jo ikke kun på vegne af mig selv i alt det her, jeg taler på vegne af en masse andre, som jeg ved har det ligesom mig, eller har oplevet mange af de samme ting som mig.”

Sophie Gevind fortæller, at den lange proces med ”Små sorte bogstaver”, som er udkommet på forlaget People’s, har været medvirkende til, at hun har stiftet Public Service.bejde

”Undervejs blev det tydeligere og tydeligere for mig, at jeg kan bruge et helt arbejdsliv på at

prøve at lade som om, jeg ikke har det helt vildt dårligt over at sidde og sælge solcreme eller skibrædder. At det aldrig vil gøre mig glad. Så jeg valgte i stedet at gå efter noget, som jeg brænder for, og så må det briste eller bære.”

For Sophie Gevind handler det at stifte et bureau også om repræsentation.

”Så hvis vi skal gøre os håb om, at der skal komme flere typer mennesker i spil i branchen, og flere kvinder og kønsminoriteter, der får lyst til at stifte kreative bureauer og være kreative ledere, så bliver vi nødt til at vise dem, at det godt kan lade sig gøre. Fordi ellers sker det aldrig.”

Hvad er din personlige drøm med Public Service?

“Min største drøm, der hvor jeg virkelig ville føle, at det havde sat nogle spor, ville være, hvis der kom nogle, som havde lidt af den samme baggrund som mig selv, der sagde: “Jeg vil også gerne lave et bureau. Hvordan gør jeg det?” Det ville være det fedeste,” siger Sophie Gevind.

Hun fortæller, at Public Service af samme grund skriver alle de læringer, bureauet gør sig, ned, så det med tiden kan fungere som et blueprint – en slags håndbog i, hvordan man opbygger et nyt slags bureau.

Men er du ikke bange for, at folk i branchen og kunder synes, at I er lidt for hellige og begynder at hade på jer, fordi hele projektet kan fremstå lidt ’frelst’?

“Det er faktisk mere det modsatte, jeg har oplevet. Men det er heller ikke særlig fedt. Jeg kalder det ”at vaske hænder i os”. Der er noget, som jeg lige nu især oplever på virksomhedsniveau, hvor det er os, der kommer fra en minoritetsbaggrund, der skal være i videoerne og på hjemmesiderne – for så ser virksomheden ikke særlig hvide og ’mandeagtige’ ud.”

Sophie Gevind tilføjer:

”Jeg kan udmærket godt forstå, at det er en ubehagelig erkendelse at skulle gøre sig, at man er en del af et diskriminerende ystem, og at man er med til at opretholde en racistisk og diskriminerende kultur. Men det er en erkendelse, vi alle sammen må gøre. For det er først, når vi indser det, at vi kan prøve at gøre det anderledes.”

Tror du, at et bureau som Public Service – trods de gode intentioner – kan gøre en reel forskel?

“Jeg har svært ved at tro, at det nuværende etablerede system kan ændre sig, fordi problemerne ligger så dybt i strukturerne. Også i forhold til, hvilken slags opførsel, det er, vi honorerer. Så jeg koncentrerer mig om at bygge noget andet end det bestående – fra bunden,” siger hun og tilføjer:

“Så jeg vil ikke fokusere så meget på, hvad alle mulige andre gør. Mit mål er at skabe noget, som er interessant nok i de etableredes øjne til, at de selv har lyst til at komme og spørge, om jeg har lyst til at fortælle om vores erfaringer, og det vi ved. Så jeg vil invitere til samtale, for selvom man foragter en kultur, skal man tale sammen.”