”Vores studerende skal se AI som en ressource. Ikke en trussel”

”Hver gang der sker noget nyt og revolutionerende i verden, skaber det jo en vis uro. Da de første biler kom på gaden, skulle der, i nogle lande, gå en mand foran bilen og vifte med et flag, så folk ikke gik i panik.”

Sådan er det også lidt med AI, kunstig intelligens, mener Karsten Vestergaard, der er lektor på DMJX og faglig koordinator for uddannelsesretningen Interaktivt Design.

Han og hans kollegaer på uddannelsen går dog ikke rundt på DMJX og vifter med flag for at dæmpe eventuelle bekymringer over konsekvenserne af kunstig intelligens.

Til gengæld underviser de i, hvordan de studerende kan hjælpe den kreative branche til at omfavne og udnytte de nye muligheder i stedet for at tro, at maskinerne kommer og tager deres job.

Og derfor er et af de centrale budskaber i undervisningen også, at kunstig intelligens er et værktøj til udvikling.

”Vi ser AI som et potentiale til at kunne komme nye steder hen i forhold til der, hvor verden er nu, siger Karsten Vestergaard, der tilføjer, at interessen fra de studerende er stor og stigende i øjeblikket.

”Som samfund skal vi vænne os til noget nyt. Og her er der for første gang noget, som for alvor kommer ind på vores enemærker – altså evnen til at tænke og være skabende,” siger Karsten Vestergaard og tilføjer:

”Men jeg tror, vi skal dannes til at vokse med opgaven. Mennesket har jo aldrig syntes, at stilstand er fedt.”

I brede kredse – ikke mindst i den kreative verden og medieverdenen – taler og skriver og eksperimenterer alle lige nu med AI’er som Midjourney, Dall-E, GPT3 og ChatGPT.

Men på Interaktivt Design har man faktisk undervist de studerende i kunstig intelligens og maskinlæring gennem de seneste fem-seks år.

”Vi mener, det er vigtigt, at vi som uddannelsessted holder os på forkant i forhold til, at de studerende er hos os i tre år, inden de er i markedet,” siger Karsten Vestergaard.

Faget er obligatorisk og ligger omkring halvandet år inde i studiet, således at de studerende først lærer om det visuelle sprog, som formgivning, farve, typografi, bevægelse og research.

”Når det er på plads, så ved vi, at de kan eksekvere nogle løsninger, og så tager vi fat på de lidt tungere emner, hvor vi siger ’nu ved du, hvordan du arbejder visuelt, forestil dig nu, at du har en Ai til at hjælpe dig. Hvad har du lyst til at udforske med den?’.

Selve forløbet hedder ”Intelligent” Design og citationstegnene handler om at man i forløbet stiller masser af spørgsmål.

”Vi diskuterer for eksempel hvor kloge AI’erne egentlig er, hvornår er de lige pludselig imponerende kloge – og hvornår tænker man ’hold da kæft, den er godt nok naiv’,” siger Karsten Vestergaard.

AI-forløbet bindes sammen af kunstner og kreativ koder, Andreas Refsgaard, der har skrevet en bog ’Skabt af en kunstig intelligens’ sammen med psykolog Mads Korsgaaard, som også er med på forløbet.

”Andreas arbejder med en kunstnerisk tilgang til AI og har på den måde en lidt sidelæns vej ind i det at eksperimentere og interagere med algoritmer og kunstig intelligens,” siger Karsten Vestergaard.

For underviserne på forløbet i ”Intelligent” Design er særlig to budskaber vigtige: At man skal se AI som et værktøj til at forbedre sit arbejde og ikke som en trussel – og at de studerendes egne faglige færdigheder nærmest bliver endnu vigtigere, når de skal arbejde med kunstig intelligens.

”Lige inden du ringede, sad jeg faktisk lige og eksperimenterede med ChatGPT – den er jo all over lige nu – for at se, hvor god den er til at skrive kode, altså JavaScript-kode,” siger Karsten Vestergaard.

Og hvor god var den så til det?

”Imponerende dygtig, faktisk. Altså lige som andre AI’er er imponerende dygtige til at lave illustrationer og billeder, men det jeg får er jo et stykke kode. Det kan du ikke komme videre med, hvis du ikke ved noget om kode.”

Så man skal ikke være bange, mener Karsten Vestergaard.

”Det kan jo være nemt at sige, ’nå, nu kan den det, så røg det ene job, og nu kan den det, så røg det andet job’. Men vi arbejder på at få vores studerende til at se potentiale. At se det som en kreativ kraft og ikke som noget, der kommer og stjæler deres jobmuligheder.”

Han peger på regnemaskinen, skrivemaskinen og e-mailen, der som bekendt gjorde det nemmere for menneskeheden at regne og skrive hurtigere.

”Fremskridt kan selvfølgelig godt fjerne jobprofiler, men historien viser jo, at det også skaber en masse nye muligheder.” 

Og netop på designuddannelserne mener Karsten Vestergaard, at viden om emner som formforståelse, farve, æstetik og typografi fremover bliver endnu vigtigere.

”Det er jo der, vi kan kvalificere noget af det indhold, der kommer ud af AI. Hvis jeg får et billede, jeg synes er pænt, men ikke ved noget om visuel kommunikation, hvordan ved jeg så, at netop dét er det bedste billede at bruge til lige præcis denne her kampagne?”

Med de lidt større briller på tager uddannelsen også fat i de etiske dilemmaer, der kan være med AI – som for eksempel ophavsret og etik.

”Men også samspillet mellem menneske og maskine. Ligesom vi tager debatten om, hvorvidt maskiner kan være kreative. Og om hvordan vi bliver som mennesker, når vi indgår i det samspil,” siger Karsten Vestergaard og tilføjer:

”Vi har mange snakke om de etiske perspektiver, og om det at computeren pludselig ikke længere bare en instrumentel ting, hvor jeg trykker på knap A, og så sker der B. Nu kan den i stedet blive initiativtageren til nogle af vores handlinger.”

Men ikke overtage dem?

”Jo, nogle af dem, men der ligger stadig et lag, som man så får frigivet en hulens masse ressourcer til at kunne forfine. Og så vil mennesket selv finde ud af, hvad ’det bedste næste’ vil være for os, når vi nu ikke længere behøver selv at bruge tid på bestemte opgaver.” 

AI er med andre ord kommet for at blive, som Karsten Vestergaard siger. Han tilføjer:

”For selv om du kan lukke dig selv ude fra fremskridt, så kan du ikke lukke fremskridtene ude fra din verden. Så det handler om at se den viden, man har, i den nye virkelighed – i det paradigme vi bevæger os ind i.”

Nogle stillinger vil dog kunne forsvinde i takt med, AI’erne bliver dygtigere, mener Karsten Vestergaard.

”Hvis du laver krimiforsider til Gyldendal og tænker, at det er det, du skal leve af resten af dine dage, så giver det mening at føle sig truet, for det behøver Gyldendal næppe betale for mere. Nu prompter de bare en AI som for eksempel Midjourney og skriver ’spændende forside med kniv i mosebund’”.