Greenpeace har foreslået at forbyde reklamer for flyrejser, benzinbiler og andre ”klimasyndere”. Og der er også virksomhedsledere, som mener, at der bør opstilles klare regler for, hvordan der må reklameres om produkter, der kan være til skade for klimaet.
Senest har Ralf Lodberg, COO i PR- og kommunikationsbureauet Advice argumenteret for, at reklamebranchen selv er nødt til at tage diskussionen og bruge den som et afsæt for at videreudvikle branchen. Samtidig signalerer han, at han selv er åben for øget regulering på området.
I Dansk Erhverv er vi enige med Ralf Lodberg i, at det ofte kræver både politisk vilje og ny lovgivning at flytte vores samfund i en bedre retning. Det gælder ikke mindst i en tid som nu, hvor vi hurtigst muligt skal omstille hele vores samfund til en grøn og bæredygtig fremtid. Her er det nødvendigt med en sund og fordomsfri debat om, hvornår og hvordan det giver mening at regulere virksomheder.
Når vi i Dansk Erhverv tager del i denne debat, er det med tanke på, at enhver regulering har samfundsmæssige omkostninger.
Af denne grund er vi også enige med Kim Boisen, formand i brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation, når han argumenterer for, at et forbud mod reklamer ikke er den rette vej at gå, selvom ønsket om et bæredygtigt samfund er nok så ædelt.
Et forbud mod reklamer vil medføre fordyrende administration og kontrol i virksomhederne, og det vil føre til problemer for forbrugerne, hvis de ikke kan få viden om, hvilke produkter, der er i markedet. Herudover vil det være et anslag imod den fri markedsøkonomi, som driver vores samfund – herunder den grønne omstilling. Virksomheder kan ganske enkelt ikke fungere, hvis ikke de må markedsføre og sælge deres varer.
Hermed er vi tilbage ved landets love og grænserne for, hvad der er god etik. For det er grænser, der udvikler sig i takt med samfundet. Som Ralf Lodberg refererer i mediet Markedsføring, blev rygning for år tilbage markedsført som medicin mod ”halskriller”. Det virker grotesk i dag.
På samme måde har tiden eksempelvis rykket ved vores syn på, hvordan vi bør behandle borgere – børn, ældre og personer med handicap, hvordan vi bør rejse og forbruge – og og nu helt aktuelt, hvor og hvordan vi bør spare på energien. Om det er etisk forsvarligt at tænde julelys og terrassevarmere her midt i en alvorlig energikrise?
Julen nærmer sig nok engang, og selvfølgelig skal der også i år være plads til både bjældeklang, julelys og reklamer for juleand.
Men som virksomhedsleder er et veludviklet moralkompas en væsentlig forudsætning for succes. Man reducerer sin virksomheds risici ved at følge med i samfundsdebatten og have fingeren på pulsen, så man står rustet til at styre uden om skandaler, der kan føre til både ”shitstorms”, kundeflugt, frafaldne medarbejdere og sure investorer. Samtidig kan der være god forretning i at udvikle nye løsninger – produkter og services, som imødekommer nye tider og nye etiske ståsteder.
Vi oplever, at langt de fleste virksomhedsledere mestrer denne disciplin, og mange er ligefrem forbilleder rundt omkring i verden. Derfor skal vi som udgangspunkt have tillid til, at virksomhedsledere formår at navigere i det etiske farvand.
Etiske spørgsmål har sjældent klare svar, som alle kan være enige i. Men samtidig er de ikke bare et spørgsmål om smag og behag.
Af samme grund har mange brancher selv formuleret etiske kodeks og retningslinjer. Eksempler findes i både fonds- og forsikringsmæglerbranchen, blandt investorer, advokater og revisorer samt også i kommunikations-, PR-, PA- og reklamebranchen.
Sådanne etiske retningslinjer giver mening, når de fungerer som rettesnor og som indgang til en sund debat om, hvordan vi ønsker at indrette og udvikle spillereglerne i vores samfund, så det er i samklang med tidens ånd. Det er grundlæggende demokratisk, og derfor er det en debat, vi i Dansk Erhverv gerne både puster til og deltager i.
Louise Riisgaard er markedschef i Dansk Erhverv.
