I Danmark har vi et problem med reklamer for usunde fødevarer.

De er talrige og massivt til stede i børns og unges liv – særligt på de sociale medier via influencere. Og vi ved, at disse reklamer fører til usunde kostvaner hos børn med de alvorlige sundhedsproblemer, det kan medføre.

For os i Forbrugerrådet Tænk er der derfor ingen tvivl om, at vi har brug for klar og ambitiøs lovgivning, der begrænser mængden af reklamer for chips, burgere, slik mv. til børn og unge under 18 år.

I sidste uge blev et nyt pressenævn for influencere imidlertid oprettet under Dansk Journalistforbund, der efter eget udsagn skal imødekomme nogle af udfordringerne.

Nævnet – og de dertilhørende etiske retningslinjer – vil sikre at influencere agerer etisk og ansvarligt i en række situationer herunder, når det kommer til influencernes markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn og unge.

Sideløbende er Forum for Fødevarereklamer, der på lignende vis opsætter kriterier for fødevareindustriens markedsføring af usunde fødevarer til børn, i gang med en opdatering af sit frivillige branchekodeks. Det sker efter flere sager og kritik af forummet, som har vist, at forummet ikke afholder virksomheder i fx at bruge influencere til at reklamere for chips og burgere henvendt til børn.

Ordninger er mangelfulde

Det lyder prisværdigt med begge brancheaftaler, og vi er som udgangspunkt positive, når branchen påtager sig et etisk ansvar. Men problemet er, at der er tale om mangelfulde og frivillige ordninger, som influencerne, og virksomhederne i princippet kan hoppe ind og ud af efter forgodtbefindende.

Og når det kommer til beskyttelse af børn og unges sundhed, viser historien, at vi ikke kan nøjes med frivillighed.

Allerede tilbage i starten af 00’erne var man fra politisk side opmærksom på problemerne med markedsføring af usunde fødevarer til børn, og Socialdemokraterne stillede beslutningsforslag, der skulle forbyde markedsføringen ved lov. 

Det var fødevarebranchen imod, og som modsvar til forslaget om lovgivningen kom branchen med forslag til selvregulering, og derfor oprettede man Forum For Fødevarereklamer. Med den manøvre lykkedes det branchen at holde lovgivningen for døren.

Frivilligt kodeks har ikke hjulpet

Siden dengang har sociale medier for alvor gjort sit indtog, og det har ændret billedet markant.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra marts i år viste, at de 26 børn de havde sat til at scrolle på sociale medier, i gennemsnit blev eksponeret for 26 opslag for usunde fødevarer om dagen.

Antallet varierer meget, og enkelte børn fik over 200 reklamer for usunde fødevare på én dag.

Og problemet er desværre ikke blevet mindre siden oprettelsen af det frivillige kodeks.

Tværtimod.

Det har da også fået Erhvervsminister Morten Bødskov til ved flere lejligheder at nævne, at lovgivningen skal strammes for at begrænse virksomheders reklame for usunde fødevarer til børn.

Om det er de udmeldinger, der igen har fået branchen til at opruste på selvreguleringsinitiativer, så de kan undgå lovgivning, kan vi selvfølgelig kun gisne om. Men vi er meget optagede af, at vi ikke ser en gentagelse af historien.

Derfor opfordrer vi den socialdemokratiske erhvervsminister til at holde fast på lovgivningssporet, så vi en gang for alle kan få reel forbrugerbeskyttelse af vores børn og unge.

Vi skal ikke igen spilde 15 år på at konstatere, at virksomhederne ikke er de rette til at bremse virksomhedernes markedsføring af usunde fødevarer mod børn.