Kære bureauchef,
Du undrer dig måske over, at jeg skriver. Men over de sidste uger er der sket noget der gør, at jeg bliver nødt til det. Først troede jeg, at det handlede om mig, men så gik det op for mig, at det faktisk handler om dig. Derfor dette lille skriv.
Og hvad er det så der sker? Jo ser du, for en måneds tid siden skrev Markedsføring om et nyt initiativ, som jeg har søsat sammen med min gode gamle makker Søren.
Jeg skal ikke gengive det hele her, men kort fortalt har vi lavet et boutique-bureau med fokus på ganske få, men helt afgørende elementer:
- Vi vil kun arbejde for søde mennesker, der værdsætter og prioriterer vores samarbejde.
- Vi vil kun tage de projekter ind, vi føler, at vi samvittighedsfuldt kan levere på i løbet af et år (der er to tilbage i 2023).
- Vi kræver, at kunderne sætter nok tid af til, at vi kan gøre vores arbejde ordentligt.
- Vækst er ikke målet.
- Vi skal gøre op med ’røv-i-sædet’-kultur og endeløse brainstorms i dystre mødelokaler. Alting bliver bedre, hvis vi også husker at gå en tur.
“Dine medarbejdere skriver og vil mødes“
Vi var så heldige, at gode Louise Sparf samtidigt inviterede os forbi Nyhavn for at deltage i en episode af hendes podcast “Det meningsfulde arbejdsliv”, hvor samtalen hurtigt kom til at handle om, hvor lidt der egentligt skal til for at skabe et godt, rummeligt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Så vi kan undgå “quiet quitting”, og så vi kan geare os til en virkelighed, hvor en arbejdsgiver ikke blot skal tænke over, hvad hun eller han får ud af sine medarbejdere, men også hvad hun eller han kan tilbyde dem.
" De er hamrende ligeglade med, om I er dobbelt så mange medarbejdere på bureauet næste år, og de ikke er imponerede af din nye bil, hvis du har betalt for den med deres hvilepuls og nattesøvn.Asbjørn Poulsen, medstifter af True Nature
Og hvad har det så med dig at gøre? Jo, ser du, lige siden har mine indbakker glødet.
Dine medarbejdere skriver og vil mødes. De vi gå ture, og høre, om det virkeligt kan passe, at man bare kan lave det arbejde, man gerne vil have.
De vil høre, om der virkeligt er kunder til den type projekter, hvor man opfører sig ordentligt og gør sig umage.
De fortæller, at de ikke er drevet af titler eller cirkler og løver. Og at de faktisk med glæde ville gå ned i løn, hvis det kunne give dem frihed til at være medbestemmende i deres arbejdsliv.
Nå ja, og så fortæller de i øvrigt også, at de er hamrende ligeglade med, om I er dobbelt så mange medarbejdere på bureauet næste år, og de ikke er imponerede af din nye bil, hvis du har betalt for den med deres hvilepuls og nattesøvn.
“De gode finder noget bedre”
De vil have et harmonisk arbejdsliv. Jeg forstår dem godt, for det vil jeg også.
Jeg kan ikke gøre ret meget for dem. Jeg ansætter ikke i øjeblikket (vækst er jo ikke målet, vel?) og jeg sidder ikke i din stol i din virksomhed.
Jeg kan bare snakke med dem, og håbe at de tør henvende sig til dem, der faktisk er med til at sætte rammerne for deres arbejdsliv. Dig, for eksempel.
Hvis alt det her giver dig anledning til at igangsætte en forandring, vil jeg meget gerne høre, om det virker for jer.
Hvis du vil gå en tur og høre nærmere om, hvordan jeg betragter virkeligheden, er jeg helt åben for det.
Og hvis du bare vil lukke øjnene og håbe på det bedste, er det naturligvis dit privilegie. Du skal bare regne med, at de gode finder noget bedre at give sig til.
Og når de gør, så er det ikke dem. Det er dig.
