Lars Samuelsen, Chief Strategy Officer i Uncle Grey, er blevet udpeget som medlem af gaming-juryen ved The One Show.
Lars Samuelsen har det seneste år siddet med i flere juryer ved nogle af verdens største awardshows i branchen. Han har også selv som en del af Uncle Grey været med til at hjemtage flere store, internationale priser.
Lars Samuelsen er spændt på at sidde med i gaming-juryen, som er en relativt ny kategori ved The One Show.
“Jeg er virkelig glad for at være udvalgt til netop gaming kategorien, der efter min vurdering er at af de områder, hvor innovative og originale ideer har særligt gode vilkår,” skriver han i en mail til mediet Markedsføring og tilføjer:
“Efter at have skabt et samarbejde mellem Canon og nogle og verdens største spiludbyder (Activision Blizzard) på tværs af deres mest populære titler (World of Warcraft, Call of Duty og Diablo), samt udviklet Love Squad for Waoo, har vi fået en god fornemmelse af den værdi, der er ved at udvikle ideer til gaming worlds,” skriver han videre.